35:1Elihu forsatte så med at svare: 35:2»Har du mon tænkt på dette i forhold til retten: Du sagt: ›Min retfærdighed er fra Gud,‹ 35:3skønt du siger: ›Hvad gavner det mig? Hvordan får jeg gavn af at undgå synd?‹

35:4Jeg vil svare dig igen med ord og dine venner med dig: 35:5Kig op mod himlen og se; betragt skyerne, de ligger højt over dig. 35:6Hvis du har syndet, hvad kunne du udføre iforhold til ham? Er dine overtrædelser mange, hvad kunne du gøre imod ham? 35:7Men hvis du har ret, hvad kunne du så give ham eller hvad ville han da tage imod fra din hånd? 35:8For et menneske som dig, hvad ville din ugudelighed gælde, eller for en menneskesøn din retfærdighed?

35:9Over de mange tilfælde af undertrykkelse råber de, de skriger om hjælp på grund af de mægtiges arm. 35:10Men ingen siger: ›Hvor er Gud som skabte mig, han som giver lovsange om natten, 35:11som belærer os bedre end dyrene på jorden og gør os visere end himlens fugle?‹ 35:12Da råber de, men han svarer ikke på grund af de ondes hovmod. 35:13Dog, falskhed lytter Gud ikke til, og den Almægtige kigger ikke efter den. 35:14Mon du da for alvor vil sige: ›Du må ikke kigge.‹ Retten er jo sat i hans nærvær, og du skal bare vente på ham!

35:15Men nu, fordi hans vrede ikke straffer, og han ikke går op i overmodet, 35:16så åbner Job sin mund med tom snak, han kommer med mange ord uden forstand.«