Job ønsker at fremlægge sin sag for Gud
23:1Da svarede Job:
23:2»Også i dag er min klage fuld af bitterhed,*
hans hånd hviler tungt på mine suk.*
23:3Gid jeg vidste hvor jeg skulle finde ham
og nå frem til hans bolig!
23:4Jeg ville fremlægge min sag for ham
og samle alle argumenterne.
23:5Jeg ville komme til at kende de ord han ville svare mig med,
og forstå hvad han siger til mig.
23:6Ville han med stor succes kunne føre retssagen mod mig?
Nej, han ville virkelig skulle vise mig opmærksomhed.
23:7Dér ville en retskaffen kunne argumentere imod ham,
og jeg ville for altid kunne slippe fri fra min dommer.
Guds veje er uransagelige, og Job er bange for Gud
23:8Når jeg går mod øst, er han der ikke,
og mod vest, bemærker jeg ham ikke;
23:9mod nord, når han arbejder, er han ikke til at få fat i,
vender han mod syd, ser jeg ham ikke,
23:10for han kender den vej jeg holder mig til.
Prøver han mig, så skal jeg komme frem af prøven som guldet! / /7 23:11Mine fødder har fulgt nøje i hans fodspor,
hans vej har jeg holdt mig til, og jeg bøjer ikke af derfra.
23:12Fra hans læbers befaling er jeg virkelig ikke veget,
ud over min bestemmelse* har jeg bevaret ordene fra hans mund.
23:13Han er den Ene!* Hvem kan hindre ham?*
Hvad han af hjertet
° ønsker, det gør han.
23:14For han fuldfører det han har bestemt for mig,*
og af dette er der meget hos ham.
23:15Derfor er jeg forfærdet i hans nærvær;
tænker jeg over det, skælver jeg for ham.
23:16Gud har gjort mit hjerte ængsteligt,
den Almægtige har forfærdet mig.
23:17For jeg er ikke forsvundet* på grund af mørket,
og det dybeste mørke skjuler endnu ikke mit ansigt.