Job ønsker nu at fremlægge sin sag for Gud
23:1Da svarede Job:
23:2»Også i dag er min klage* bitter,*
hans hånd hviler tungt på mine suk.*
23:3Gid jeg vidste hvor jeg skulle finde ham
og nå frem til hans trone.*
23:4Jeg ville fremlægge min sag*for ham
og fylde min mund med argumenter.
23:5Jeg ville komme til at kende de ord han ville svare mig med,
og forstå hvad han siger til mig.
23:6Ville han med mægtig styrke føre retssag mod mig?*
Nej, han ville virkelig vise mig opmærksomhed.
23:7Dér ville en retskaffen kunne gå i rette* med ham,
og jeg ville for altid slippe væk fra min dommer.
Guds veje er uransagelige
23:8Ja, går jeg mod øst, er han der ikke,
og mod vest, opdager jeg ham ikke;
23:9mod nord, mens han arbejder, skuer* jeg ham ikke,
vender han mod syd, ser jeg ham ikke.
23:10For han kender den vej jeg holder mig til.
Prøv mig,* og jeg kommer ud som guldet!
23:11Min fod har nøje fulgt hans fodspor,
hans vej har jeg holdt mig til, og jeg bøjer ikke af derfra.
23:12Fra hans læbers befaling er jeg virkelig ikke veget,
udover min bestemmelse* har jeg bevaret ordene* fra hans mund.
23:13Han er én! Hvem kan hindre ham?*
Hvad han af hjertet
° ønsker, det gør han.
23:14For han fuldfører det han har bestemt for mig,*
og af dette er der meget hos ham.
23:15Derfor er jeg fyldt af rædsel* for hans ansigt;
tænker jeg over det, skælver* jeg for ham.
23:16Gud har gjort mit hjerte svagt,
den Almægtige har gjort mig skrækslagen.*
23:17Men jeg er ikke forsvundet på grund af mørket,
og mit ansigt det skjuler mulmet ikke.*