HERREN fortsætter med at stille Job spørgsmål, nu om dyrene
39:1Kender du tidspunktet for hvornår stenbukkene føder?
Holder du øje med hvornår hinderne er i fødsel?
39:2Tæller du månederne de er drægtige,
og kender du tidspunktet for hvornår de føder?
39:3De bøjer sig sammen, lader deres unger bryde igennem
og føder deres afkom.
39:4Deres unger bliver stærke, de vokser op ude på marken,
de går ud, men vender ikke tilbage til dem.
39:5Hvem har sluppet vildæslet fri,
og det vilde æsels lænker, hvem har løst dem?
39:6Det har jeg givet steppen som sit hjem
og saltørkenen som dets boliger.
39:7Det ler ad byens larm.
Det hører ikke driverens råb.
39:8Det strejfer omkring på bjergene efter sin græsgang,
og det søger efter alt det grønne.
39:9Mon vildoksen har lyst til at tjene dig?
Vil den overnatte ved din krybbe?
39:10Kan du med dens reb binde vildoksen til furen?
Vil den harve dalene efter dig?
39:11Kan du stole på den, for dens styrke er mægtig,
og overlade dit arbejde til den?
39:12Kan du tro på den at den vil bringe dit korn hjem
og samle det ind til din tærskeplads?
39:13Strudsens vinge flakser livligt,
er det mon svingfjer fra storken eller falken?
39:14For den efterlader sine æg på jorden
og lader dem blive holdt varme i støvet,
39:15men den glemmer at en fod kan træde det i stykker,
eller et af markens vilde dyr kan trampe på det.
39:16Den behandler sine unger hårdt, som om de ikke var dens egne,
uden skælven for at dens slid kan være forgæves.
39:17For Gud har ladet den glemme visdom,
og han har ikke givet den del i indsigt.*
39:18Lige så snart den suser afsted, flaksende højt,
ler den ad hesten og dens rytter.
39:19Kan du give hesten styrke,
kan du klæde dens hals med en manke?
39:20Kan du få den til at springe som græshoppen?
Dens majestætiske prusten vækker skræk.
39:21De skraber i dalen, og den fryder sig ved sin kraft,
den farer frem for at møde våben.
39:22Den ler ad rædslen og bliver ikke skrækslagen,*
og vender ikke om på grund af sværdet.
39:23Over den klirrer kogger,
blinkende spyd og krumsværd.
39:24Med gungren og i vildskab sluger den vejen,
og den står ikke stille når hornet lyder.
39:25Så snart hornet høres, siger den:
›Hui!‹
På lang afstand vejrer den krig, officerers tordenrøst og krigslarm.
39:26Er det på grund af din indsigt at høgen hæver sig
og breder sine vinger ud mod syd?
39:27Er det på din befaling at ørnen flyver højt,
og at den bygger sin rede højt oppe?
39:28Den bor på en klippe,
og opholder sig om natten på en klippespids eller en bjergfæstning.
39:29Derfra søger den efter føde,
på lang afstand spejder dens øjne efter det.
39:30Dens unger drikker blod,
og hvor nogen er slået ihjel, der er den.«