HERREN fortsætter med at stille Job spørgsmål, nu om dyrene
39:1Kender du tidspunktet for hvornår stenbukke skal føde?
Holder du øje med når hinder er i fødsel?
39:2Tæller du månederne de er drægtige,
og kender du tidspunktet for hvornår de føder,
39:3hvornår de bøjer sig sammen, lader deres unger bryde igennem
og føder deres afkom?
39:4Deres unger bliver stærke, de vokser op ude på marken,
de går ud, men vender ikke tilbage til dem.
39:5Hvem har sluppet vildæslet fri,
og vildæslets lænker, hvem har løst dem?
39:6Derfor har jeg givet den steppen som sit hjem,
og saltørkenen som dens boliger.
39:7Den ler ad byens larm,
og den hører ikke driverens råb.
39:8Den strejfer omkring på bjergene efter sit græsningsområde
og søger her og der efter alt grønt.
39:9Er vildoksen villig til at tjene dig?
Vil den overnatte ved din krybbe?
39:10Kan du binde vildoksen til furen med reb?
Vil den harve dalene efter dig?
39:11Kan du stole på den, for dens styrke er mægtig,
og overlade dit arbejde til den?
39:12Kan du tro på den at den vil bringe dit korn tilbage
og samle det ind til din tærskeplads?
39:13Strudsens vinge flakser glad,
er det mon svingfjer fra storken eller falken?
39:14For den efterlader sine æg på jorden
og lader dem blive holdt varme i den løse jord,
39:15men den glemmer at en fod kan træde det i stykker,
eller et af markens vilde dyr kan trampe på det.
39:16Den behandler sine unger hårdt, som om de ikke var dens egne,
uden skælven for at dens slid kan være forgæves.
39:17For Gud lader den glemme visdom,
og han har ikke givet den del i indsigt.
39:18Så snart den flakser højt,
ler den ad hesten og dens rytter.
39:19Kan du give hesten styrke,
kan du klæde dens hals med en manke?
39:20Kan du få den til at springe som græshoppen?
Dens majestætiske prusten vækker rædsel.
39:21De skraber i dalen, og den fryder sig ved sin kraft,
den drager ud for at møde våben.
39:22Den ler ad rædslen og forfærdes ikke,
og den vender ikke om på grund af sværd.
39:23På den klirrer kogger,
blinkende spyd og sværd.
39:24I voldsom vildskab galoperer den afsted
og den står ikke stille selvom hornet lyder.
39:25Så snart hornet lyder, siger den:
›Hui‹
På lang afstand vejrer den krig, officerers råben og krigslarm.
39:26Er det på grund af din indsigt at høgen hæver sig
og breder sine vinger ud mod syd?
39:27Er det på din befaling at ørnen flyver højt,
og at den anbringer sin rede højt oppe,
39:28slår sig ned på en klippe
og opholder sig på en klippespids eller et utilgængeligt sted?
39:29Derfra søger den efter føde,
på lang afstand får den øje på det.
39:30Dens unger drikker blod,
og hvor noget er dræbt, der er den.«