Den Frie Bibel

Jobs bog, kapitel 30

Job ydmyges af samfundets udskud

30:1Men nu ler de ad mig,
de som er yngre end jeg,
hvis fædre jeg ville have fundet for ringe
til at sætte sammen med mine hyrdehunde.
30:2Desuden, deres hænders kræfter, hvad ville de gavne mig,
styrken er forsvundet fra dem?
30:3Mangel* og sult* har udmagret* dem,
de afgnaver det tørre land
der, når det bliver mørkt, ligner et øde og ødelagt land.
30:4De plukker mælde blandt buske
og bruger gyveltræets rødder til at varme sig ved.*
30:5De fordrives fra fællesskabet,
man skriger ad dem som ad en tyv.
30:6På wadiens skråninger er de for at bo der
i jord- og klippehuler.
30:7Mellem buskene skriger* de,
de samler sig under nælderne.
30:8Sønner af tåber, også sønner af dem uden et navn,
de er blevet drevet ud af landet.
30:9Og nu er jeg blevet deres spottevise,
og jeg er blevet et mundheld for dem.
30:10De afskyr mig, de holder sig langt fra mig,
og de holder sig ikke tilbage fra at spytte mig i ansigtet.
30:11Fordi Gud har løsnet min buestreng* og har ydmyget mig,*
så de kaster båndene af sig i mit nærvær.
30:12På min højre side rejser afkommet sig,
de sparker mine fødder væk under mig
og bygger deres ødelæggende belejringsrampe op imod mig.*
30:13De har brudt min sti ned,*
og de fremmer min ulykke.*
Der er ingen hjælp imod dem.
30:14Som gennem et bredt brud kommer de ind,
under ødelæggelse vælter de sig frem.
30:15Pludselige rædsler* er blevet vendt imod mig,
min værdighed er jaget bort som vinden,
som en sky er min redning° forsvundet.
30:16Og nu ebber mit liv ud,°*
dage med elendighed* holder mig fast.*

Job anklager Gud

30:17Om natten gennemborer han mine knogler,
og min gnavende smerte hører ikke op.
30:18Med stor styrke griber* han fat i mit tøj,
og han binder mig som halsen på min kjortel.*
30:19Han har kastet mig i mudderet,
og jeg er blevet som støv og aske.*

Job taler nu direkte til Gud

30:20Jeg råber til dig om hjælp,* men du svarer mig ikke.
Jeg står her, og du skal forstå mig.*
30:21Du har forandret dig og er blevet grusom* mod mig,
med din hånds styrke bliver du ved med at angribe mig.*
30:22Du løfter mig op til vinden, og lader mig fare afsted,
og du lader mig gå til i stormens brølen.
30:23For jeg ved at du vil bringe mig tilbage til døden,
til huset hvor alt levende mødes.
30:24Dog, strækker en der ligger i en ruinbunke, ikke sin hånd ud
hvis nogen råber til dem om hjælp i sin ulykke.
30:25Græd jeg ikke for den der havde en hård dag,
ynkedes min sjæl ikke over den fattige?
30:26Når jeg ventede* godt, kom der ondt,*
og ventede jeg på lys, kom dybeste mørke.*
30:27Mit indre er bragt i kog, og det falder ikke til ro,
dage med lidelse* kommer over mig.
30:28Jeg går omkring og er blevet sort, men ikke af solen,
jeg står op i forsamlingen og råber om hjælp.*
30:29Jeg er blevet bror til sjakaler
og ledsager for strudsens unger.
30:30Min hud er blevet sort og skaller af,
og min krop brænder af feber.
30:31Min lyre er til klage,
og min fløjte til lyden af de grædende.
          

Vælg kapitel

Vælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Lydia Nørrelykke Gad (lydiaPRIKniNR5RNlsPRIKgadSNABELgmailPRIKcom)
Redaktion: Trine Tøndering og Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 27.11.2024