2:1Derpå, på dagen da Guds sønner kom for at træde frem for HERREN, kom også Satan midt iblandt dem for at træde frem for HERREN. 2:2Da sagde HERREN til Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan gav HERREN følgende svar: »Fra at tage rundt på jorden og vandre omkring på den.« 2:3HERREN sagde til Satan: »Har du tænkt over min tjener Job? For der er ingen som ham på jorden. Han er fuldkommen og retskaffen, han frygter Gud* og holder sig fra det onde. Han holder stadig fast i sin uskyld* selv om du satte mig op imod ham for at ødelægge ham uden grund.« 2:4Men Satan gav HERREN følgende svar: »Hud for hud! En mand vil give alt hvad han har, for sit liv! 2:5Men ræk nu din hånd ud og rør ved hans knogler og hans kød. Vil han så lovprise dig op i dit ansigt?«* 2:6HERREN sagde til Satan: »Se, han er i din hånd. Dog, hans liv skal du skåne!«

2:7Satan gik bort fra HERRENS ansigt og angreb Job med ondartede bylder fra fodsål til isse. 2:8Han skaffede sig et potteskår for at han kunne skrabe sig med det mens han sad midt i askedyngen. 2:9Hans hustru sagde til ham: »Holder du endnu fast ved din uskyld? 9 Lovpris Gud* og dø!« 2:10Men han sagde til hende: »Du lyder som når de tåbelige kvinder taler. Når vi tager imod det gode fra Gud, skulle vi så ikke også tage imod ulykken?« I alt dette syndede Job ikke med sine læber.

2:11Da Jobs tre venner hørte om al den ulykke der havde ramt ham, kom de, hver fra sit sted: Elifaz fra Teman, Bildad fra Shua og Sofar fra Na’ama. De mødtes for at tage hen og vise ham deres medfølelse og trøste ham. 2:12Men da de på lang afstand så op, kunne de ikke genkende ham. De brast i gråd, rev flænger i deres kapper og kastede støv op i luften over deres hoveder. 2:13De satte sig på jorden hos ham i syv dage og syv nætter, og ingen mælede et eneste ord til ham, for de så at hans lidelse var meget stor.