2:1Den dag da Guds sønner kom for at træde frem for HERREN, kom også Satan midt iblandt dem for at træde frem for HERREN. 2:2Da sagde HERREN til Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede HERREN: »Fra at tage rundt på jorden og vandre omkring på den.« 2:3HERREN sagde til Satan: »Har du rettet din opmærksomhed°* mod min tjener Job? For der er ingen som ham på jorden. Han er fuldkommen og retskaffen, han frygter Gud og holder sig hele tiden væk fra det onde.* Han holder stadig fast i sin uskyld* selv om du satte mig op imod ham* for at ødelægge* ham uden grund.«.* 2:4Men Satan svarede HERREN: »Hud for hud! Alt hvad en mand har, vil han give for sit liv!° 2:5Ræk derimod din hånd ud mod hans knogler og hans kød og angrib dem! Mon ikke han så vil forbande dig op i dit ansigt?«* 2:6HERREN sagde til Satan: »Se, han er i din hånd. Dog, hans liv° skal du skåne!«

2:7Satan gik væk fra HERRENS ansigt og slog Job med ondartede bylder fra fodsål til isse. 2:8Han skaffede sig et potteskår for at han kunne skrabe sig med det mens han sad midt i askedyngen. 2:9Hans hustru sagde til ham: »Holder du endnu fast ved din uskyld?* Forband Gud og dø!« 2:10Men han sagde til hende: »Du taler ligesom en af de tåbelige kvinder* taler. Når vi tager imod det gode fra Gud, skulle vi så ikke også tage imod det onde?« I alt dette syndede Job ikke med sine læber.

2:11Da Jobs tre venner hørte om alt det onde der var kommet over ham, kom de, hver fra sit sted: Elifaz fra Teman, Bildad fra Shua og Sofar fra Na’ama. De mødtes for sammen at tage hen og vise ham medfølelse* og for at trøste ham.* 2:12Men da de på lang afstand så op, kunne de ikke genkende ham. De brast i gråd, flængede hver sin kappe og kastede støv op i luften over deres hoveder. 2:13De satte sig på jorden hos ham i syv dage og syv nætter, og ingen talte et ord til ham, for de så at hans smerte var meget stor.