Elifaz fortæller Job hvordan det går tåben
5:1»Råb bare! Mon nogen vil svare dig,
og til hvem af de hellige vil du vende dig?
5:2For forbitrelse slår tåben ihjel,
og jalousi tager livet af den uforstandige.
5:3Jeg har set en tåbe der er ved at slå rod,
og jeg ønskede at hans ejendom blev ramt af en pludselig forbandelse.
5:4Hans børn er helt uden sikkerhed;
de bliver trådt ned i porten, og der er ingen som redder dem,
5:5fordi hans høst den spiser den sultne
og henter den endog inde fra tjørnebuskene,
og den tørstige længes efter deres rigdom.
5:6For ondskabfuldhed* skyder ikke bare frem af støvet,
og slid vokser ikke op af jorden,
5:7fordi et menneske fødes til slid*
lige så sikkert som gnister springer og flyver væk.
Elifaz ville søge Gud, for han gør undere og hjælper i nød
5:8Men jeg derimod ville selv søge Gud,
og til Gud ville jeg overgive min sag.
5:9Han gør store ting men ingen kan udforske dem,
forunderlige ting der ikke er tal på.
5:10Han er den som giver regn på jorden
og spreder vand ud på markerne,
5:11for at sætte de nedbøjede højt
og de sørgende når op i sikkerhed.
5:12Han hindrer de listiges* planer,
deres hænder udfører dem ikke med forståelse .
5:13Han griber de kloge i deres list
så de falskes råd hurtigt forkastes.
5:14Om dagen støder de på mørke,
og famler sig frem ved middagstid som var det nat.*
5:15Han frelser fra sværdet ud fra deres mund,
den fattige fra den mægtiges hånd.
5:16Det gav håb for den svage,
og uretfærdighed hørte op.
Job, du er velsignet når Gud irettesætter dig!
5:17Se, salig er det menneske Gud tugter!*
Derfor skal du ikke afvise den Almægtiges opdragelse!
5:18For han volder smerter, og han forbinder.
Han slår, og hans hænder læger.
5:19I seks trængsler redder han dig,
og i syv skal intet ondt røre dig.
5:20I hungersnød løskøber han dig fra døden
og i krig fra sværdets magt.
5:21Du beskyttes mod ildebrand
og du frygter ikke terror, når den kommer.
5:22Du ler ad terror og sult
og frygter ikke for jordens vilde dyr.
5:23For din pagt er med stenene på marken,
og markens vilde dyr holder fred med dig.
5:24Du erfarer at dit telt ligger i fred;
du tager vare på din ejendom* og savner intet.
5:25Du erfarer at dit afkom bliver talrigt
og dine efterkommere som græsset på jorden.
5:26Du lægges i graven i en god alderdom
ligesom neg hentes i rette tid.
5:27Se dette har vi udforsket.* Sådan er det.
Hør det, og forstå det for dit eget bedste!«