Elifaz fortsætter sin tale til Job
5:1Råb bare! Mon der er nogen der svarer dig,
og til hvem af de hellige vil du vende dig?
5:2For vrede slår tåben ihjel,
og jalousi tager livet af den uforstandige.
5:3Jeg har set en enfoldig tåbe der er ved at slå rod,
og jeg ønskede at hans ejendom blev ramt af en pludselig forbandelse.
5:4Hans børn er helt uden sikkerhed;
°
de bliver trådt ned i porten, og der er ingen der redder dem.
5:5For hans høst spiser den sultne
og henter den inde fra tjørnebuskene,
og den tørstige higer efter deres rigdom.
5:6For der udgår ikke ondskab* fra støvet,
heller ikke af jorden spirer lidelse* frem.
5:7Men et menneske fødes til lidelse,*
lige så sikkert som gnister springer og flyver væk.
Job opfordres til at søge Gud
5:8Men jeg derimod, jeg ville søge Gud,
og til Gud ville jeg overgive min sag.
5:9Han gør store ting, som ingen kan udforske,
undere der ikke er tal på.*
5:10Han giver regn på jorden
og spreder vand ud over markerne
5:11for at sætte de ringe højt;
og de sørgende når op i sikkerhed.
°* 5:12Han hindrer* de listiges* planer,
så deres hænder ikke udfører dem med vellykket resultat.
5:13Han griber de vise i deres list
så de falskes råd hurtigt forkastes.
5:14Om dagen støder de på mørke
og famler sig frem ved middagstid som var det nat.*
5:15Han frelser fra sværdet, fra deres mund,
og den fattige* fra den mægtiges hånd.
5:16Det gav håb for den svage,*
og uret* hørte op.
Gud vil hjælpe og velsigne dig
5:17Se, lykkelig velsignet* er det menneske Gud tugter!*
Derfor skal du ikke afvise den Almægtiges opdragelse!
5:18For han forårsager smerte, og han forbinder.
Han knuser,* og hans hænder læger.
5:19I seks trængsler* redder han dig,
og i syv skal intet ondt røre dig.
5:20Under hungersnød løskøber han dig fra døden
og i krig fra sværdets magt.
5:21Du beskyttes mod tungens farlige pisk,*
og du frygter ikke terror, når den kommer.
5:22Du ler ad terror og sult
og frygter ikke for jordens vilde dyr.
5:23For din pagt er med markens sten,
og markens vilde dyr holder fred med dig.
5:24Du erfarer at dit telt ligger i fred;
du undersøger nøje din ejendom og mangler intet.
5:25Du erfarer at dit afkom bliver talrigt
og dine efterkommere som græsset på jorden.
5:26Du lægges i graven i en høj alder
ligesom neg hentes ind i rette tid.
5:27Se, dette har vi udforsket. Sådan er det.
Hør det, og erkend det selv!«