1:1Der var en mand i landet Us,* han hed Job, og denne mand var fuldkommen og retskaffen, han frygtede Gud* og holdt sig fra det onde. 1:2Syv sønner og tre døtre blev der født ham. 1:3Hans husdyr udgjorde 7000 får og geder, 3000 kameler, 500 spand okser og 500 æselhopper, og derudover et meget stort antal tjenestefolk. Denne mand var mægtigere end alle folkene fra Østen.

1:4Hans sønner plejede at gå hen og holde fest hjemme hos hver enkelt på hans dag og de sendte også bud og inviterede deres tre søstre til at spise og drikke sammen med dem. 1:5Og så, når festdagene var forbi, sendte Job bud og helligede dem. Han stod tidligt op om morgenen og ofrede brændofre svarende til deres antal.* For Job sagde: »Måske har mine sønner syndet selv om de lovpriste Gud i deres hjerte.« Sådan gjorde Job efter alle dagene.

1:6Derefter, på den dag da Guds sønner kom for at træde frem for HERREN, kom også Satan midt iblandt dem. 1:7Da sagde HERREN til Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan gav HERREN følgende svar: »Fra at tage rundt på jorden og vandre omkring på den.« 1:8HERREN sagde til Satan: »Har du tænkt over min tjener Job? For der er ingen som ham på jorden. Han er fuldkommen og retskaffen, han frygter Gud og holder sig fra det onde.« 1:9Men Satan gav HERREN følgende svar: »Mon det er uden grund at Job frygter Gud?* 1:10Har du ikke skærmet ham og hans hus og alt det han har hele vejen rundt? Du har velsignet hans hænders gerning, og hans husdyr har bredt sig i landet. 1:11Men ræk nu din hånd ud og rør ved alt hvad han har. Vil han så virkelig lovprise dig op i dit ansigt?«* 1:12HERREN sagde til Satan: »Se, alt hvad han har, er i din hånd. Kun på ham selv må du ikke lægge din hånd.« Da gik Satan væk fra HERRENS ansigt.

1:13Derpå, på den dag da hans sønner og døtre spiste og drak vin hjemme hos deres ældste bror, 1:14kom der et sendebud til Job og sagde: »Dine okser var i færd med at pløje, og æselhoppene græssede ved siden af dem. 1:15Så overfaldt folk fra Saba dem og tog dem, og de huggede karlene ned med sværdet.* Jeg er den eneste der slap væk så jeg kan fortælle dig om det.« 1:16Endnu mens denne talte, kom en anden og sagde: »Guds ild faldt ned fra himlen* og satte ild til fårene og gederne og karlene og fortærede dem. Jeg er den eneste der slap væk så jeg kan fortælle dig om det.« 1:17Endnu mens denne talte, kom en anden og sagde: »Kaldæerne dannede tre delinger og overfaldt kamelerne og tog dem, men karlene huggede de ned med sværdet.* Jeg er den eneste der slap væk så jeg kan fortælle dig om det.« 1:18Men endnu mens denne talte, kom en anden og sagde: »Dine sønner og dine døtre var i færd med at spise og drikke vin hjemme hos deres ældste bror. 1:19Og se, der kom en voldsom storm fra ørkenen og tog fat i husets fire hjørner så det faldt ned over de unge, og de døde. Jeg er den eneste der slap væk så jeg kan fortælle dig om det.«

1:20Da rejste Job sig og rev flænger i sin kappe, klippede håret af sit hoved og faldt til jorden og tilbad.* 1:21Han sagde:

»Nøgen kom jeg ud af min mors liv,

og nøgen vender jeg tilbage dertil.

HERREN gav, og HERREN tog.

HERRENS navn være lovet!«*

1:22Gennem alt dette syndede Job ikke og anklagede ikke Gud for fejl.