Job klager over Guds handlen med ham
10:1Jeg væmmes ved mit liv,
lad min klage få frit løb,
lad mig tale i min sjæls bitre lidelse!
10:2Jeg siger til Gud: Du må ikke dømme mig skyldig,
kundgør mig hvorfor du fører sag imod mig!
10:3Synes du det er godt at du undertrykker,
at du forkaster dine hænders værk
og lader dit lys skinne over ugudeliges råd?
10:4Har du menneskeøjne,
eller ser du som et menneske ser?
10:5Er dine dage som et menneskes dage
eller dine år som en mands dage?
10:6For du søger efter min overtrædelse
og du leder efter min synd,
10:7selvom du ved at jeg ikke er skyldig,
og at ingen kan reddes ud af din hånd.
10:8Dine hænder har dannet mig og formet mig
– helt og holdent, og nu ødelægger du mig.
10:9Husk på at du har dannet mig som ler,
og nu lader du mig vende tilbage til støv!
10:10Har du ikke hældt mig ud som mælk
og ladet mig stivne som ost?
10:11Du har klædt mig i hud og kød
og vævet mig sammen med knogler og sener.
10:12Du gav liv og viste mig nåde
og din omsorg vogtede min ånd.
Job kan intet stille op imod Gud og ønsker sig døden
10:13Men du skjulte dette i dit hjerte;
jeg ved at dette havde du i sinde:
10:14Hvis jeg syndede, ville du vogte på mig
og ikke frikende mig for min overtrædelse.
10:15Hvis jeg var skyldig, da ve mig!
Men er jeg uskyldig, kan jeg alligevel ikke løfte mit hoved,
mæt af skam, og se nu min elendighed!
10:16Og løftede jeg hovedet, ville du jage mig som en løve
og igen vise din forunderlige magt mod mig.
10:17Du ville føre dine nye vidner mod mig,
øge din vrede imod mig
og sende stadig nye hærskarer imod mig.
10:18Hvorfor lod du mig komme ud af mors liv?
Gid jeg var død, og intet øje havde set mig!
10:19Da ville jeg have været som om jeg aldrig havde været til;
fra mors liv ville jeg blive født til graven.
10:20Er ikke mine dage få! Gid han ville holde op
og lade mig være så jeg kunne være lidt glad,
10:21førend jeg går bort og ikke vender tilbage,
bort til mørkets og dødsskyggens land.
10:22Et land hvor mørket er som det dybeste mørke,
dødsskygge og ingen orden,
og hvor lyset er som det dybeste mørke.«