Job klager over Guds handlen med ham
10:1Jeg
° væmmes ved mit liv,
jeg vil give min fortvivlelse* frit løb,
lad mig tale ud af min sjæls bitre nød.*
10:2Jeg siger til Gud: ›Du må ikke dømme mig skyldig,*
lad mig vide hvorfor du fører sag imod mig!‹
10:3Synes du det er godt at du undertrykker,
at du forkaster* dine hænders værk
og lader dit lys skinne over ugudeliges råd?
10:4Har du fysiske øjne,
eller ser du som et menneske ser?
10:5Er dine dage som et menneskes dage
eller dine år som en mands dage?
10:6For du søger efter min overtrædelse,
og du leder efter* min synd,
10:7selvom du ved at jeg ikke er skyldig,*
og at ingen kan reddes ud af din hånd.
10:8Dine hænder har formet mig* og dannet mig.
Det er fuldkomment, og nu tilintetgør* du mig.
10:9Husk på at du har dannet mig som ler,*
og nu lader du mig vende tilbage til støv!*
10:10Har du ikke hældt mig ud som mælk
og ladet mig stivne som ost?
10:11Du har klædt mig i hud og kød
og vævet mig sammen med knogler og sener.*
10:12Du gav mig liv og viste mig nåde,
°
og din omsorg vogtede min ånd.
Job kan intet stille op imod Gud og ønsker sig døden
10:13Men du skjulte dette i dit hjerte;
jeg ved at dette havde du i sinde:
10:14Hvis jeg syndede, ville du vogte på mig
og ikke frikende* mig for min skyld.
10:15Hvis jeg var skyldig,* da ve mig!
Men er jeg uskyldig, kan jeg alligevel ikke løfte mit hoved.*
Jeg er mæt af skam, og se nu min elendighed!*
10:16Men løftes det, vil du jage mig som en løve
og igen vise din forunderlige magt mod mig.
10:17Du vil føre nye vidner mod mig,
øge din vrede imod mig
og sende stadig nye tropper imod mig.
10:18Hvorfor lod du mig komme ud af livmoderen?
Gid jeg havde udåndet,* og intet øje havde set mig!*
10:19Som en der aldrig havde været til, ville jeg da være.
Fra mors liv ville jeg blive bragt til graven.
10:20Er ikke mine dage få! Gid han ville holde op
og lade mig være så jeg kunne være lidt glad,*
10:21førend jeg går bort og ikke vender tilbage,
bort til mørkets og dødsskyggens* land,
10:22et bælgmørkt land, der er som mulm,*
dødsskygge og kaos,
og lyset er som mulm.«