Den Frie Bibel

Jobs bog, kapitel 15

I Elifaz’ anden tale irettesætter han Job for hans vrede tale til Gud

15:1Da sagde Elifaz fra Teman:
15:2»Vil en vís mand svare med kundskab der bare er vind?*
Og vil han fylde sit indre med østenvinden?
15:3Vil han forsvare sig med tale der er til ingen nytte,
med ord der er uden værdi?
15:4Endog nedbryder du gudsfrygt,°
og du svækker fordybelse foran Guds ansigt.
15:5For det er din egen skyld der oplærer din mund,
og du vælger de snediges* tunge.
15:6Din egen mund dømmer dig skyldig,* ikke jeg,
og dine læber vidner imod dig.
15:7Blev du født som det første menneske, blev du bragt til verden før højene?*
15:8Lyttede du da Gud holdt råd,*
og begrænser du visdommen til dig selv?
15:9Hvad ved du som vi ikke ved?
Har du en erkendelse* som vi ikke har?
15:10Der er både gråhårede og gamle* iblandt os,
ældre af dage end din far.
 
15:11Er Guds trøst dig for ringe,
ord talt i mildhed med dig?
15:12Hvorfor lader du dig rive med af dit hjerte,
hvorfor lyner dine øjne?
15:13For du vender din vrede°* mod Gud
og har ladet ordene strømme ud af din mund.

Intet menneske kan være retfærdigt ifølge Elifaz

15:14Hvad er et menneske at det kunne være rent,
og at det kunne være retfærdigt,* en der er født af en kvinde?*
15:15Ja, selv på sine hellige stoler han ikke,*
og himlen er ikke ren* i hans øjne;
15:16hvor meget mindre den som er afskyelig* og fordærvet,
en mand der drikker uret* som vand!*

Fædrene siger at Gud straffer ugudelige

15:17Jeg vil informere dig, så lyt til mig!
Dette har jeg set,* og lad mig berette
15:18det som de vise har fortalt,
og som de ikke har skjult fra deres fædre.
15:19Til dem alene blev landet givet,
og ingen fremmed drog omkring i deres midte.
15:20›Alle sine dage ligger den ugudelige og vrider sig i smerte.
Et antal år er gemt til tyrannen.‹*
15:21Lyden af rædsler når hans ører,
midt i freden kommer ødelæggeren* over ham.
15:22Han tror ikke på at han vender tilbage fra mørket,*
men at han er udset til sværdet.
15:23Han flakker omkring efter brød, hvor er det?
Han ved at en mørkets* dag står klar ved hans side.
15:24Nød* og trængsel skræmmer ham,
de besejrer ham som en konge
der er klar til angreb.
15:25For han har strakt sin hånd ud mod Gud,
og han ophøjer sig selv over for den Almægtige.
15:26Han løber mod ham med krum hals
med sine massive buede skjolde,
15:27for han har dækket sit ansigt til med sit fedt,
og han har lagt spæk om sin lænd.
15:28Han bosætter sig i byer der er lagt øde,
i huse ingen skulle bo i,
som var bestemt til ruindynger.
15:29Han bliver ikke rig, og hans rigdom* varer ikke ved,
hans aks bøjer sig ikke til jorden.
15:30Han slipper ikke ud af mørket.
Heden udtørrer hans skud,
og han må vige ved hans munds åndepust.°*
15:31Lad ham ikke sætte sin lid til løgn,* han vil blive ført vild,
for løgn er hvad han vil få til gengæld.
15:32Før hans dag er kommet, fuldendes det,
og hans gren bliver ikke grøn.
15:33Som vintræet kaster han sine umodne druer,
som oliventræet smider han sine blomster.
 
15:34For en gudløs* flok er gold,
og ild fortærer bestikkerens telte.
15:35De undfanger ulykke* og føder ondskab,*
og i deres indre gør de klar til bedrag.«
          

Vælg kapitel

Vælg kapitel

Status for dette kapitel

Oversættelse: Lydia Nørrelykke Gad (lydiaPRIKniNR5RNlsPRIKgadSNABELgmailPRIKcom)
Litterært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 28.02.2025