Job beder vennerne om koncentreret opmærksomhed
21:1Da svarede Job:
21:2»Lyt opmærksomt til mine ord,
og lad dette være trøsten* fra jer!
21:3Bær over med mig, og jeg vil selv tale,
og når jeg har talt, kan du håne* mig.
21:4Retter jeg min klage* til et menneske?
Og hvorfor skulle min ånd
° ikke blive utålmodig?
21:5Vend jer mod mig og gys!*
Læg hånden på munden!
21:6Når jeg husker på det, bliver jeg fyldt af rædsel*
og en skælven griber min krop.
De ugudeliges liv
21:7Hvorfor lever de ugudelige
og bliver gamle, bliver endog mægtige på rigdom?*
21:8Deres afkom består for deres ansigt, de er sammen med dem,
og deres efterkommere* har de for deres øjne.
21:9Deres hjem ligger i fred* uden rædsel,
og Guds kæp er ikke over dem.
21:10Hans tyr parer sig, og det mislykkes ikke,
hans ko kælver, og den mister ikke kalven.
21:11De sender deres drenge ud ligesom fåreflokken,
og deres børn springer omkring.
21:12De synger til tamburin og citer,*
og de fryder sig til lyden af fløjte.
21:13De ender deres dage i velstand,*
og på et øjeblik gribes de af rædsel
for dødsriget.
°21:14Så siger de til Gud: ›Vend dig bort fra os!
Vi ønsker ikke at kende dine veje!
21:15Hvad er den Almægtige at vi skulle tjene ham,
og hvad gavn har vi af at vi skulle bønfalde ham?‹
21:16Men deres velstand er jo ikke i deres egen hånd.
De ugudeliges råd er fjernt fra mig!
21:17Hvor ofte slukkes de ugudeliges lampe*
og truende ulykke* kommer over dem?
Hvor ofte tildeler han dem pinsler i sin vrede?
21:18Hvor ofte bliver de som strå for vinden,
og som avner* stormen fører bort?
21:19Gud gemmer straffen for hans ondskab til hans børn!*
Måtte han gengælde ham selv, så han forstår det!
21:20Må han med egne øjne se sin undergang
og drikke af den Almægtiges vrede!*
21:21For hvad glæde har han af sit hjem efter det,
når hans måneders tal er skåret af?
Gud behandler mennesker forskelligt
21:22Kan nogen lære Gud kundskab,
ham der dømmer de ophøjede?
21:23Én dør når han er mest livskraftig,
helt sorgløs og tryg.
21:24Hans kar er fulde af mælk,
og marven i hans knogler er sund.
21:25En anden dør med bitter nød i sjælen
°*
og har ikke nydt det gode.
21:26Sammen lægger de sig i støvet,
og maddiker dækker dem til.
Vennernes påstand om de gudløses ulykke er et bedrag
21:27Ja, jeg kender jeres tanker
og de planer, I udtænker mod mig!
21:28For I siger: ›Hvor er den fornemmes hus,
og hvor er teltet, de ugudeliges boliger?‹*
21:29Har I ikke spurgt dem som rejser på vejene,
og lægger I ikke mærke til deres signaler?
21:30For på ulykkens* dag skånes den onde,
på vredens dag bliver han ledt bort.
21:31Hvem konfronterer ham med hans færd,
og hvad han har gjort, hvem gengælder ham det?*
21:32Han bæres til gravene,*
og man holder vagt over hans grav.
21:33De er søde for ham, jordknoldene fra wadien,
og efter ham følger alle mennesker,
dem foran ham er der ingen tal på.
21:34Hvordan kan I trøste mig med tomhed?*
Jeres svar forbliver et bedrag!«