HERREN fortsætter beskrivelsen af Livjatan
41:1Ja, ens håb viser sig virkelig at være et bedrag,
falder man ikke også om ved synet af den?
41:2Ingen er så dumdristig at han vækker den. Hvem er da han som kan bestå for mit ansigt?
41:3Hvem har givet mig noget først så at jeg skulle betale?
Hvad der er under hele himlen, det er mit!
41:4Jeg vil ikke tie om dens lemmer
og arten af dens styrke og ynden over dens kropsbygning.
41:5Hvem kan fjerne dens ydre klædning,
ind imellem dens dobbelte tandrækker hvem kan komme ind der?
41:6Dens ansigts døre, hvem kan åbne dem?
Omkring dens tænder er der skræk.
41:7En stolthed er dens rækker af skjolde,
lukket til som et fast segl.
41:8Det ene sidder så tæt på det andet
at der ikke kan komme luft mellem dem.
41:9Det ene hænger fast til det andet,
og de griber ind i hinanden og skilles ikke ad.
41:10Dens nysen frembringer lys,
dens øjne er som morgenrødens øjenvipper.*
41:11Fra dens mund strømmer fakler,
gnister af ild fyger ud.
41:12Ud af dens næsebor kommer røg
som fra en gryde der koger, og fra siv.
41:13Dens ånde kan antænde kul,
og en flamme står ud af dens mund.
41:14I dens hals bor styrke,
og foran den danser forfærdelse.
41:15Dens køds folder klæber sammen,
de er som støbt på den, de kan ikke bevæges.
41:16Dens hjerte er støbt fast som sten
og støbt fast som den nederste møllesten.
41:17Når den rejser sig, frygter de mægtigste,
Helt ødelagt af rædsel trækker de sig tilbage.
41:18Angriber man den med sværd, bider det ikke på,
hverken spyd, kastevåben eller lanse.
41:19Den betragter jern som strå
og bronze som råddent træ.
41:20Ingen bues pil jager den på flugt.
Slyngens sten forvandles til strå* for den.
41:21En kølle betragtes som strå,
og den ler ad det dirrende krumsværd.
41:22På undersiden af den er der de skarpeste skæl
der efterlader spor i mudderet som en tærskeslæde.
41:23Den bringer det dybe hav i kog som en gryde,
den gør havet til en salvegryde.
41:24Den oplyser en sti efter sig,
man synes urdybet er som gråt hår.
41:25Ingen på jord er dens lige,
den er dannet til at være uden rædsel.*
41:26Alt det ophøjede ser han,
det er ham som er konge over alle stolte skabninger.«