Job klager over sin store smerte
6:1Job svarede:
6:2ȁh, om man virkelig ville veje min fortvivlelse
og så lægge min ulykke op på den anden af vægtskålene,
6:3for nu er den tungere end havets sand.
Derfor var min tale uovervejet.
6:4For den Almægtiges pile sidder i mig,
så mit sind
° fyldes med
deres gift;
Guds rædsler stiller op til krig mod mig.
6:5Skriger vildæslet over frisk græs?
Brøler oksen når den har foder?
6:6Mon mad uden smag spises uden salt,
mon der er smag i katostens saft?
6:7Jeg nægter at røre ved det. De er som fordærvet mad.
Job ønsker sig døden
6:8Gid min anmodning måtte nå frem,
og Gud gav mig håb!
6:9Gid Gud ville beslutte sig og knuse mig,
løfte sin hånd og slå mig ihjel.
6:10Må det stadig være min trøst,
og lad mig springe højt af glæde i min smerte,
skønt han ikke viser medlidenhed, fordi jeg ikke har holdt den Helliges ord skjult.
6:11Hvad er min styrke at jeg skulle håbe,
og hvilket endeligt venter mig at jeg skulle være tålmodig?
6:12Er min styrke som stens styrke?
Er mit kød af bronze?
6:13Er der virkelig ingen hjælp for mig
og er forståelse* for mig bristet?
Job klager over vennernes hårde og tomme ord
6:14Den der nægter
sin ven troskab,
°
han har forladt frygten for den Almægtige.*
6:15Mine brødre har svigtet som en bæk;
som vandstrømmene i en wadi blev de borte,
6:16og de er snavset af is,
hvori sne skjuler sig.
6:17Til sin tid tørrer de ud og forsvinder,
i varmen tørrer de ud fra deres flodlejer.
6:18Karavaner bøjer af fra deres vej,
de drager op i det golde land* og omkommer.
6:19Karavanerne fra Tema spejdede efter dem,
de vejfarende fra Saba satte deres håb til dem.
6:20De blev til skamme, fordi de stolede på dem,
de kom helt hen til dem og blev skuffede.
6:21Ja, nu sker det for jer,
I ser rædsel og I er blevet bange!
6:22Har jeg måske sagt: »Giv mig noget!«
Eller: »Giv bestikkelse til fordel for mig af jeres rigdom!«
6:23Eller: »Befri mig fra fjendens magt
og løskøb* mig fra voldsmænd!«
6:24Undervis mig, og jeg vil tie stille,
og er jeg faret vild, så belær mig!
6:25Hvor skadelige kan oprigtiges ord* være,
og hvad gavn har man af irettesættelse fra jer?
6:26Er det mon for at irettesætte I har udtænkt jeres ord?*
Er den fortvivledes ord helt hen i vejret?
°6:27Endog om den forældreløse ville I kaste lod,
og I ville prutte om prisen på jeres ven.
6:28Men nu må I beslutte jer* til at vende jer om imod mig,
og over for jer,* tror I jeg da ville lyve?
6:29Vend om, lad der ikke forekomme uret,*
men vend om, retten er stadig på min side.
6:30Er der uret på min tunge?
Kan min gane ikke sanse årsagen til ulykker?