Elihus fjerde tale
37:1Også over dette skælver mit hjerte
°
og hopper i brystet på mig.
37:2Hør godt efter braget* af hans røst
og den rumlen* der går ud af hans mund.
37:3Han slipper den løs under hele himlen,
og dens lys når ud i jordens hjørner.
37:4Efter det, buldrer røsten,
han tordner med sin majestætiske røst,*
han holder ikke lynene tilbage når hans røst høres.
37:5Gud lader det tordne med sin underfulde røst,
han gør store ting, men vi forstår det ikke.
37:6For til sneen kan han sige:
›Fald på jorden!‹
og til regnskyl, til et voldsomt skybrud: ›Fald i stride strømme!‹
37:7Hver mands virke forsegler han*
så at alle mennesker i hans skaberværk forstår det.
37:8Da går de vilde dyr ind i deres huler
og opholder sig i deres skjul,
37:9og så kommer stormen fra sit kammer,
og med nordenvindene kommer kulden.
37:10Ved Guds ånde* kommer frosten,
og det vidstrakte vand bliver til is.*
37:11Også med fugtighed fylder han skyen,*
han spreder sit lys i skydækket,*
37:12og det bevæger sig rundt i alle retninger idet det svinger frem og tilbage efter hans bestemmelser.
for at udføre alt hvad han befaler dem, på overfladen af den beboede verden.*
37:13Hvad enten det er til tugt* eller for hans jord
eller til nåde
° at han lader det ske.
*37:14Læg nu virkelig øre til dette, Job,
stå stille og grund over Guds undere!
37:15Mon du ved hvordan Gud indvirker på dem
og lader lyset fra sine skyer* skinne frem?
37:16Mon du forstår hvordan skyerne svæver,*
de underfulde gerninger af én der er fuldkommen i kundskab?
37:17Derfor er dine klæder varme
når landet ligger stille på grund af vinden fra syd.
37:18Kan du sammen med ham brede skyerne* ud
så de ligger fast som et spejl der er støbt?
37:19Fortæl os hvad vi skal sige til ham!
Vi kan intet fremlægge på grund af mørket.
37:20Skal det meddeles ham at jeg ønsker at tale?
Kan en mand tale skønt han er forvirret?
37:21Og nu ser man ikke lyset.
Det står klart inde i skyerne,*
og en vind er passeret og renser dem.
37:22Fra nord kommer et gyldent skær,
over Gud er der en frygtindgydende herlighed.
37:23Den Almægtige, ham kan ingen udforske, han er ophøjet i magt,
og retten og den fulde retfærdighed bøjer han ikke.
37:24Derfor frygter mennesker ham; sandelig, enhver der er vis i hjertet, ser ham!«