Elihu fortsætter sin tale om Guds herlige gerninger
37:1Ja, over dette skælver mit hjerte
og hopper i brystet på mig.
37:2Hør godt efter braget af hans røst*
og den rumlen* der udgår af hans mund.
37:3Han slipper den løs under hele himlen
og dens lys ud i jordens hjørner.
37:4Efter det buldrer røsten,
han tordner med sin majestætiske røst;*
han holder dem ikke tilbage når hans røst høres.
37:5Gud lader det tordne med sin underfulde røst,
han gør store ting, og vi forstår dem ikke.*
37:6For til sneen kan han sige:
›Fald på jorden!‹
og også til regnskyl, ja, til et voldsomt skybrud.*
37:7På hver mands hånd sætter han sit segl*
for at alle mennesker i hans skaberværk skal forstå det.
37:8Da går de vilde dyr ind i deres huler
og opholder sig i deres skjul,
37:9og så kommer stormen fra sit kammer,
og med nordenvindene kommer kulden.
37:10Ved Guds åndedræt kommer frosten,
og det vidstrakte vand bliver til is.*
37:11Ja, med fugtighed fylder han skyen,*
han spreder sit lys i skydækket*
37:12og han lader dem gå rundt i alle retninger, de svinger frem og tilbage efter hans bestemmelser,
for at udføre alt hvad han befaler på overfladen af den beboede verden.*
37:13Hvad enten det er til tugt eller til hans jord
eller som en nåde at han lader det ske.*
37:14Læg nu øre til dette, Job,
stå stille og overvej Guds underfulde gerninger!*
37:15Mon du ved, hvornår Gud indvirker på dem
og lader lyset fra hans skyer skinne frem?
37:16Mon du kender til skylaget,
de underfulde gerninger udført af den der er fuldkommen i kundskab,
37:17du, hvis klæder er varme
når landet ligger stille på grund af vinden fra syd?
37:18Kan du sammen med ham brede skyerne ud
så de ligger fast som et spejl der er støbt?
37:19Fortæl os hvad vi skal sige til ham!
Vi kan ikke rette vores tale til ham på grund af mørket.*
37:20Skal det meddeles ham at jeg vil tale?
Hvis en mand taler sandelig, han vil blive tilintetgjort!
37:21Og nu, de ser ikke lyset,
men det står klart inde i skyerne,
og en vind passerer og renser dem.
37:22Fra nord kommer en gylden glans,
over Gud er en frygtindgydende herlighed.
37:23Den Almægtige, ham kan vi ikke udforske, han er ophøjet i magt,
og retten og den fulde retfærdighed bøjer han ikke.
37:24Derfor frygter mennesker ham; sandelig alle de vise i hjertet frygter ham.«*