Job redegør for sit retskafne liv og aflægger ed på det
31:1Jeg sluttede en pagt med mine øjne.
Hvordan skulle jeg kunne se med lyst* på en jomfru?
31:2Hvad ville blive ens lod fra Gud deroppe
og ens arv* fra den Almægtige i det højeste?*
31:3Mon ikke truende ulykke* ville komme over forbryderen*
og uheld over dem der øver uret?*
31:4Ser han ikke mine veje,
og tæller han ikke alle mine skridt?*
31:5Hvis jeg har vandret med falskhed,*
og min fod er hastet bort til svig,*
31:6han skal veje mig på en korrekt vægt,*
og Gud kender min uskyld!*
31:7Hvis mine trin* er bøjet af fra vejen,
og mit hjerte er gået efter hvad mine øjne ser,
og en plet har klæbet til mine hænder,
31:8lad mig da så, og en anden spise,
og lad mine afgrøder blive rykket op med rode!
31:9Hvis mit hjerte er blevet fristet af en kvinde,
og jeg har luret ved min vens dør,
31:10måtte min hustru da male korn for en anden,
og andre bøje sig over hende!
31:11For det er en skændig handling,*
og det er en forbrydelse* for dommere.
31:12Ja, det er en ild som vil fortære helt til afgrunden*
og rive al mit udbytte* op med rode.
31:13Hvis jeg har afvist
min arbejders eller min tjenestepiges ret
når de førte retssag imod mig,
31:14hvad skal jeg da gøre når Gud rejser sig,
og når han hjemsøger mig,* hvad skal jeg svare ham?
31:15Har ikke han som dannede mig i mors liv, også dannet dem?
Og har ikke én og samme formet os i livmoderen?
31:16Jeg har bestemt ikke forholdt de ringe* deres ønsker
og slukket lyset i enkens øjne
31:17og spist mit stykke brød alene
uden at den faderløse har spist af det!
31:18For fra min ungdom af voksede han op hos mig som hos en far,
og fra mors liv har jeg vejledt hende.
31:19Jeg har bestemt ikke set én være ved at gå til grunde uden tøj,
og at den fattige ingen kappe havde!
31:20Hvis han ikke lovpriste mig for tøjet på sin krop,
og varmede sig ved ulden fra mine lam,
31:21hvis jeg løftede min hånd imod den faderløse,
fordi jeg fik støtte i porten,
31:22måtte da mit skulderblad falde fra skulderen,
og min arm brækkes i sit led!
31:23For der er en Guds rædsel* over mig for at der skal komme en truende ulykke* fra Gud,
og over for hans ophøjethed* formår jeg intet!
31:24Hvis jeg har sat min lid* til guld
og har sagt om fint guld:* ›Du er min tillid!‹,
31:25hvis jeg har glædet mig over at min rigdom er meget stor,
og over at min hånd har udrettet mægtige ting,
31:26hvis jeg har set sollyset når det strålede,
og månen der vandrede prægtigt,
31:27og mit hjerte i det skjulte blev fristet,*
og jeg sendte mit håndkys,
31:28så er også dette en forbrydelse for en dommer,
for jeg har fornægtet Gud i det høje!
31:29Hvis jeg har glædet mig over ulykken hos ham der hader mig,
og jeg har jublet højt når det onde ramte ham,
31:30da har jeg ikke tilladt mig at synde* med min mund
ved med en forbandelse at kræve hans liv!
°31:31Sandelig, mænd fra mit telt har sagt:
›Hvem er dog ikke blevet mæt ved hans bord!‹
31:32Ingen fremmed måtte overnatte udenfor.
Jeg åbnede mine døre for den rejsende.*
31:33Hvis jeg har dækket over mine overtrædelser* som en mand*
for at skjule min forbrydelse* ved mit bryst
31:34fordi jeg nærede rædsel for* den store folkemængde,
og foragten* fra slægterne gjorde mig rædselsslagen,*
da vil jeg have forholdt mig i ro og ikke være gået uden for en dør!
31:35Gid jeg dog havde én der ville høre på mig!
Her er så min underskrift! Den Almægtige skal svare mig!
Min anklager skal skrive et anklageskrift!
31:36Sandelig, jeg skulle tage det på min skulder,
jeg skulle binde det om mig som en krone.
31:37Jeg ville meddele ham tallet på mine skridt,
som en fyrste ville jeg nærme mig ham.
31:38Hvis min jord har råbt til mig,
og alle dens plovfurer har grædt sammen,*
31:39hvis jeg har spist dens høstudbytte uden betaling,
eller jeg har fået dens ejere
° til at udånde,
*31:40må der da vokse torne i stedet for hvede,
ukrudt i stedet for byg!«*
Det er afslutningen på Jobs tale.