Job redegør for sin retskafne adfærd og aflægger ed på det
31:1Jeg sluttede en pagt med mine øjne
at jeg aldrig ville vise en jomfru særlig opmærksomhed.
31:2Hvad ville blive ens lod fra Gud deroppe
og ens arv* fra den Almægtige i det højeste?*
31:3Mon ikke ulykke* ville komme over forbryderen*
og elendighed over dem der øver uret?
31:4Mon ikke han ville se mine veje
og tælle alle mine skridt?
31:5Hvis jeg har vandret med løgn,
og min fod er hastet bort til bedrag,
31:6så lad ham veje mig på en korrekt* vægt,
for Gud kender min uskyld!*
31:7Hvis mine skridt er bøjet af fra vejen,
og mit hjerte er gået efter hvad mine øjne ser,
eller en plet har klæbet til mine hænder,
31:8lad mig da så, og en anden spise,
og lad mine afgrøder blive rykket op med rode!
31:9Hvis mit hjerte er blevet fristet af en kvinde,
eller jeg har luret ved min vens dør,
31:10lad da min hustru male korn for en anden,
og lad andre bøje sig over hende!
31:11For det er en skændig handling,*
og det er en forbrydelse for dommere.
31:12For det er en ild som fortærer helt til afgrunden
og river al min afgrøde* op med rode.
31:13Hvis jeg har tilsidesat
min tjener eller min tjenestepiges ret
når de førte retssag imod mig,
31:14hvad skal jeg da gøre når Gud rejser sig,
og når han besøger mig,* hvad skal jeg svare ham?
31:15Har ikke han som dannede mig i mors liv, også dannet dem?
Én og samme formede os i livmoderen.
31:16Jeg har bestemt ikke forholdt de svage deres ønsker
og slukket lyset i enkens øjne
31:17eller spist mit stykke brød alene
uden at den faderløse har spist af det!
31:18For fra min ungdom af voksede han op hos mig som hos en far,
og fra mors liv har jeg vejledt hende.*
31:19Jeg har bestemt ikke set én være ved at gå til grunde uden tøj,
og at den fattige intet tæppe havde!
31:20Hvis han ikke takkede for tøjet på sin krop,
eller han ikke varmede sig ved ulden fra min vædder,
31:21hvis jeg løftede min hånd imod den faderløse,
fordi jeg fik støtte i porten,
31:22så lad mit skulderblad falde fra skulderen,
og lad min arm brækkes i sit led!
31:23For der er en Guds rædsel* over mig for en ulykke fra Gud.
Selv over for hans ophøjethed* formår jeg intet.
31:24Hvis jeg har sat min lid til guld
og har sagt om fint guld:* ›Du er min tillid!‹,*
31:25hvis jeg har glædet mig over at min rigdom var stor,
og over at min hånd har udrettet mægtige ting,
31:26hvis jeg har set sollyset når det strålede,
og månen der vandrede prægtigt,
31:27og hvis mit hjerte i det skjulte blev fristet,*
og jeg sendte et håndkys,*
31:28så er dette også en forbrydelse* der hører under en dommer,
for jeg har bedraget Gud i det høje.
31:29Hvis jeg har glædet mig over ulykken* hos ham der hader mig,
og jeg har frydet mig når det onde ramte ham,
31:30så har jeg ikke tilladt mig at synde* med min mund
ved at ønske en forbandelse over ham.
°31:31Mænd fra mit telt har virkelig sagt:
›Hvem er dog ikke blevet mæt ved hans bord!‹
31:32Ingen fremmed overnattede udenfor.
Jeg åbnede min døre for de vejfarende.*
31:33Hvis jeg har dækket over min overtrædelse som en mand*
for at skjule mine forbrydelser* ved mit bryst
31:34fordi jeg frygtede den store folkemængde,
og foragten fra slægterne forfærdede mig,
så ville jeg have forholdt mig i ro og ikke være gået uden for en dør.
31:35Gid man ville høre på mig!
Se, her er min underskrift! Den Almægtige skal svare mig!
Min anklager skal skrive et anklageskrift!
31:36Sandelig, jeg skulle tage det på min skulder,
jeg skulle binde det om mig som en krone.
31:37Jeg ville meddele ham tallet på mine skridt,
som en fyrste* ville jeg nærme mig ham.
31:38Hvis min jord havde råbt til mig,
og alle dens plovfurer havde grædt sammen,
31:39hvis jeg havde spist dens afgrøde uden betaling,
eller jeg havde fået dens ejere
° til at udånde,
*31:40måtte der da vokse torne i stedet for hvede,
ukrudt i stedet for byg!«*
Det var afslutningen på Jobs tale.