Den Frie Bibel

Jeremias’ bog, kapitel 23

23:16Sådan siger Hærskarers HERRE:
»Lyt ikke til profeternes ord,
de som profeterer for jer; de vildleder jer, et syn fra deres eget hjerte taler de, ikke fra HERRENS mund. 23:17De siger hele tiden til dem som foragter mig: ›HERREN har talt, I skal have fred!‹ Og til enhver der vandrer i sit hjertes forhærdelse siger de: ›Ingen ulykke vil komme over jer!‹
23:18Men hvem har stået i HERRENS råd,*
så han har set og har hørt hans ord?
Hvem har lyttet opmærksomt til hans ord og har hørt det?
 
23:19Se, HERRENS storm – en harme er brudt ud,
en hvirvlende stormvind;
over de gudløses hoved hvirvler den.
23:20HERRENS vrede vender ikke
før den har udført, og før den har fuldført hans hjertes planer.*
I de sidste dage
skal I forstå det helt.*
23:21Jeg har ikke sendt profeterne,
alligevel løb de.
Jeg har ikke talt til dem,
alligevel profeterede de.
23:22Men hvis de havde stået i mit råd,
havde de forkyndt mine ord til mit folk
og fået dem til at vende om fra deres onde vej
og fra deres onde gerninger.
 
23:23Er jeg en Gud i nærheden
– det er HERRENS udsagn -
men ikke også en Gud i det fjerne?
23:24Hvis en skjuler sig på hemmelige steder,
ser jeg ham så ikke?
– Det er HERRENS udsagn.
Er det ikke mig der fylder himlen og jorden?
– Det er HERRENS udsagn.
           |29   

Vælg kapitel

Vælg kapitel

Status for dette kapitel

Oversættelse: Lydia Nørrelykke Gad (lydiaPRIKniNR5RNlsPRIKgadSNABELgmailPRIKcom)
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 09.09.2024