5:8Men jeg derimod ville selv søge Gud,
og til Gud ville jeg overgive min sag.
5:9Han gør store ting som ingen kan udforske,
forunderlige ting der ikke er tal på.
5:10Han er den som giver regn på jorden
og spreder vand ud på markerne.
5:11Han sætter de ringe højt
og de sørgende bringes op i sikkerhed.
5:12Han gør de listiges planer til intet,
deres hænder får det ikke fuldført.
5:13Han griber de kloge i deres list
så de snediges råd hurtigt forkastes.
5:14Om dagen støder de på mørke
og famler sig frem ved middagstid som var det nat.
5:15Han frelser fra sværdet, fra deres mund,
og han frelser den fattige ved den mægtiges{T. Dvs. Guds.} hånd.
5:16Der bliver håb for den svage,
og uretfærdighed må lukke munden.
Job, du er velsignet når Gud irettesætter dig!