Den Frie Bibel

Jobs bog, kapitel 24

24:2Folk flytter markskel,
røver hjorde og vogter dem.
24:3De driver de faderløses æsler bort,
tager enkens okse i pant.
24:4De skubber de nødlidende bort fra vejen,
landets fattige må alle sammen skjule sig.
24:5 Se, som vildæslerne i ørkenen
går de ud til deres arbejde,
de søger efter føde,
steppen giver dem brød til børnene.
24:6De høster hans foder på marken,
de samler de sidste druer i den ugudeliges vingård.
24:7Nøgne ligger de om natten uden tøj,
uden dække for kulden.
24:8De bliver gennemblødt af bjergenes regnskyl,
de klynger sig til klippen fordi de ikke har noget tilflugtssted.
24:9 De river det faderløse barn fra brystet,
fra den fattige tager de pant.
24:10Nøgne må de gå omkring uden tøj,
sultne bærer de neg.
24:11Mellem rækker af oliventræer presser de olie,
de træder vinperserne mens de tørster.
24:12Mænd fra byen stønner,
og de sårede sjæle råber om hjælp;
men Gud tillægger dem ikke ugerningen.
          

Vælg kapitel

Vælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Lydia Nørrelykke Gad
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Litterært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 12.06.2023