Den Frie Bibel

Esajas’ Bog, kapitel 1

1:1Esajas’, Amos’ søns, syn, som han så om Juda og Jerusalem dengang Uzzija, Jotam, Akaz og Hizkija var konger i Juda.

Det syndige folk

1:2Hør, I himle! Og lyt, du jord!
For har talt; jeg har opdraget børn og opfostret dem,
men de har gjort oprør imod mig.
1:3En okse kender sin ejermand
og et æsel sin herres krybbe;
men Israel kender ingenting,
mit folk forstår ikke noget.
1:4Ve et syndigt folkeslag,
et folk tynget af skyld,
en slægt af onde mennesker,
vanartede børn!
De forlod ,
de foragtede Israels Hellige,
de har vendt sig væk fra ham.
1:5Hvorfor vil I prygles endnu mere?
Hvorfor vil I fortsætte frafaldet?
Hele hovedet er sygt, og hele hjertet er svagt.
1:6Fra fodsål til hoved er intet uskadt på jer:
Sår og skrammer og friske hug!
De er ikke klemt ud og ikke forbundet,
ikke lindret med olie.
1:7Jeres land er en ørken,
jeres byer er nedbrændte;
fremmede æder jeres land op for øjnene af jer,
det er en ødemark, som når fremmede har hærget.
1:8Og Zions datter er blevet tilbage som en hytte i en vingård,
som et skur[1]Der er måske tænkt på et primitivt vagtskur som man satte op i markerne for at kunne holde vagt. i en agurkehave,
som en belejret by.
1:9Hvis ikke Hærskarers havde efterladt nogle få overlevende hos os,
havde vi været som Sodoma,
havde lignet Gomorra.
 
1:10Hør ord, I Sodomas fyrster!
Lyt til vores Guds lov, I Gomorras folk!
1:11Hvad skal jeg med alle jeres mange ofre?
siger ;
jeg er mæt af brændofre af væddere
og fedtet af fedekvæg;
blod af okser og lam og bukke
har jeg ikke lyst til.
1:12Når I kommer for at vise jer for mit ansigt,
hvem har da forlangt af jer
at mine forgårde skulle trampes ned?
1:13Bliv ikke ved med at komme frem med unyttigt madoffer,
røgelsen er afskyelig for mig;
nymåner og sabbatter og festforsamlinger
– jeg tåler ikke uret og højtid.
1:14Min sjæl hader jeres nymåner og jeres højtider;
de er blevet en byrde for mig,
jeg er træt af at bære dem.
1:15Og når I strækker jeres hænder ud,
skjuler jeg mine øjne for jer;
hvor meget I end beder, hører jeg det ikke;
jeres hænder er fulde af blod.
1:16Vask jer, rens jer,
fjern jeres gerningers ondskab fra mine øjne,
hold op med at handle ondt!
1:17Lær at gøre godt,
stræb efter ret,
retled den vanartede,
skaf den faderløse ret,
før enkens sag!
 
1:18Kom dog, og lad os gå i rette med hinanden,
siger .
Er jeres synder som purpur,
skal de blive hvide som sne;
er de røde som skarlagen,
skal de blive som uld.
1:19Hvis I er villige og lydige,
skal I få landets goder at spise.
1:20Men hvis I er uvillige og trodsige,
skal I fortæres[a]Det samme ord (ˀxal) bruges i v. 19 om at spise og i v. 20 om at blive fortæret. af sværdet;
for mund har talt.
1:21Hvordan er den trofaste by blevet en luder?
Den var fuld af ret,
retfærdighed boede i den,
men nu er der mordere.
1:22Dit sølv er blevet til slagger,
din drik er fortyndet med vand.
1:23Dine fyrster er genstridige
og er i ledtog med tyveknægte;
alle elsker de bestikkelse
og jager efter gaver;
de vil ikke skaffe den faderløse ret,
og enkens sag kommer ikke for dem.
1:24Derfor siger Herren,
Hærskarers , Israels Mægtige:
Ve dem! Jeg vil gøre gengæld mod mine modstandere
og hævne mig på mine fjender.
1:25Og jeg vil vende min hånd imod dig
og smelte dine slagger af med ludsalt
og udskille alt dit tin.
1:26Jeg vil give dig dommere som i den første tid
og rådsherrer som i begyndelsen;
derefter skal du kaldes retfærdigheds by,
en trofast by.
1:27Zion skal forløses ved ret
og de omvendte i den ved retfærdighed.
1:28Men overtræderne og synderne skal knuses,
og de, der forlader , skal omkomme.
1:29For de skal blive til skamme på grund af de terebinter[2]Terebinter er løvtræer. Ofte blev de betragtet som hellige, fordi man forbandt dem med frugtbarhed. Derfor blev træerne også tilbedt enten som et symbol på guderne eller som en manifestation af guderne selv. Det er denne religiøsitet, som Esajas her kritiserer.
som I begærede,
og I skal blive skamfulde på grund af de haver
der var jeres glæde.
1:30For I skal blive som en terebinte der taber sine blade,
og som en have hvor der ikke er vand.
1:31Og den stærke skal blive til blår,
hans gerning til en gnist;
begge dele skal brænde,
og der skal ikke være nogen der slukker.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Christian Højgaard
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 14.11.2016