10:1Ve dem der fastsætter onde love

og ivrigt udsteder uretfærdige forordninger

10:2for at holde de ringe fra deres rettighed

og frarøve de elendige i mit folk deres ret,

så enker kan være deres bytte,

og de kan udplyndre faderløse!

10:3Men hvad vil I stille op imod hjemsøgelsens dag

og imod ødelæggelse der kommer langvejsfra?

Hvem vil I flygte til for at få hjælp?

Og hvor vil I gøre af jeres rigdom?

10:4Medmindre man bøjer sig som fange,

skal de falde blandt de dræbte.

Trods det har hans vrede ikke lagt sig,

men hans hånd er stadig udstrakt.

10:5Ve Assyrien, min vredes kæp,

min harme er en stok i deres hånd.

10:6Imod et gudløst folk sender jeg ham,

og imod min vredes folk giver jeg ham befaling

om at røve og plyndre

og træde det ned som gadernes dynd.

10:7Men det er ikke det han forestiller sig,

og hans hjerte tænker ikke sådan,

for hans formål er at ødelægge og udrydde ikke så få folk.

10:8For han siger:

»Er mine stormænd ikke alle sammen konger?

10:9Er det ikke gået Kalno som Karkemish?

Mon ikke Hamat som Arpad?

Mon ikke Samaria som Damaskus?

10:10Ligesom min hånd har fundet frem

til afgudernes riger,

skønt deres gudebilleder var flere end i Jerusalem og Samaria,

10:11mon jeg så ikke vil gøre på samme måde

mod Jerusalem og dets gudebilleder,

som jeg har gjort mod Samaria og dets gudebilleder?«

10:12Og det skal ske når Herren har fuldført hele sin gerning på Zions bjerg og i Jerusalem, at jeg da vil straffe Assyriens konge for følgerne af hans hovmod og hans stolte øjnes pral 10:13fordi han har sagt:

»Ved min hånds kraft jeg har gjort det,

og ved min visdom, for jeg er klog;

og jeg får folkeslags grænser til at flytte sig

og har plyndret deres forråd,

og som den stærke støder jeg dem der sidder i højsædet, ned.

10:14Min hånd har fundet hen til folkenes rigdom

som til en fuglerede, og som man samler æg der er forladt,

har jeg samlet hele jorden;

og der var ingen der slog med en vinge

eller åbnede et næb og peb.«

10:15Mon øksen roser sig over for den der hugger med den?

Mon saven hovmoder sig over for den der trækker den?

Som om en stav svinger den der løfter den,

eller som om en stok løfter den der ikke er af træ!

10:16Derfor vil Herren, Hærskarers HERRE° sende

svindsot over hans kraftige,

og under hans pragt skal der brænde en ild

som en brændende flamme.

10:17Israels lys skal blive til en ild,

og dets Hellige til en flamme,

den skal brænde og fortære hans tjørn og tidsel

på én og samme dag.

10:18Hans skovs og hans frugthaves herlighed

skal den fortære rub og stub,

og han skal blive som en syg der svinder hen.

10:19Og resten af træerne i hans skov

skal være få i tal,

så et barn kan skrive dem op.

10:20Og det skal ske på den dag at Israels rest og Jakobs hus’ undslupne ikke mere skal støtte sig til ham som slår det, men de skal støtte sig i oprigtighed til HERREN, Israels Hellige. 10:21En rest vil omvende sig, Jakobs rest, til den vældige Gud. 10:22For selvom dit folk, Israel, er som havets sand, vil kun en rest i det omvende sig; tilintetgørelse er besluttet, retfærdighed strømmer frem. 10:23For ødelæggelse og beslutning vil Herren, Hærskarers HERRE° gennemføre midt på hele jorden. 10:24Derfor siger Herren, Hærskarers HERRE° sådan: »Frygt ikke, du mit folk der bor på Zion, for Assyrien når det slår dig med stokken og løfter sin kæp over dig på Egyptens vis. 10:25For om ganske kort tid, så skal vreden være til ende og min harme være rettet mod deres udryddelse.« 10:26Hærskarers HERRE° skal svinge en svøbe over dem, som da Midjan blev slået ved Orebs klippe, og sin stav, som han løftede over havet, den skal han løfte på samme måde som i Egypten. 10:27Og det skal ske på den dag at hans byrde viger fra din skulder og hans åg fra din nakke, for åget skal tilintetgøres på grund af fedme.

10:28Han kommer over Ajjat,

han drager gennem Migron,

han efterlader sine forsyninger i Mikmas.

10:29De drager gennem et pas,

i Geba laver de natkvarter;

Rama bæver,

Sauls Gibea flygter.

10:30Skrig højt, Gallims datter!

Hør godt efter, Lajsa!

Svar hende, Anatot!

10:31Madmena flygter,

Gebims indbyggere bringer sig i sikkerhed.

10:32Endnu denne dag må han blive stående i Nob;

så svinger han sin hånd mod Zions datters bjerg,

Jerusalems høj.

10:33Se, Herren, Hærskarers HERRE°

skal hugge de smukke grene af under rædsel,

de knejsende store fældes,

og de høje styrtes om.

10:34Den tætte skov hugges om med øksen,

og Libanon falder for Den Mægtige.