10:1Ve dem der fastsætter onde love,

og dem der udsteder uretfærdige forordninger igen og igen

10:2for at holde de ringe fra deres rettighed

og frarøve de elendige i mit folk deres ret,

for at enker kan blive deres bytte,

og de kan udplyndre faderløse!

10:3Men hvad vil I stille op imod straffens dag

og imod ødelæggelse der kommer langvejsfra?

Hvem vil I tage hensyn til for at få hjælp?

Og hvor vil I gøre af jeres rigdom?

10:4Medmindre man bøjer sig som en fange,

vil de falde blandt de dræbte.

Trods det har hans vrede ikke lagt sig,

hans hånd er stadig strakt ud.

10:5Ve Assyrien, min vredes kæp,

en stok er min harme i deres hånd.

10:6Imod et gudløst folk strækker jeg den ud

og giver den befaling om min vredes folk,

om at røve

og plyndre

og træde det ned i gadernes mudder.

10:7Men det er ikke det han forestiller sig,

og i sit hjerte tænker han ikke sådan,

for at ødelægge er hans formål° og at udrydde folk, ikke så få endda.

10:8For han siger:

»Er mine stormænd ikke alle sammen konger?

10:9Er det ikke gået Kalno som Karkemish?

Mon ikke Hamat som Arpad?

Mon ikke Samaria som Damaskus?

10:10Ligesom min hånd har fundet frem til afgudernes riger,

skønt deres gudebilleder var flere end i Jerusalem og Samaria,

10:11mon da ikke det er sådan at

som jeg har gjort mod Samaria og dets gudebilleder,

sådan vil jeg også gøre mod Jerusalem og dets gudebilleder?«

10:12Og så når Herren har fuldført hele sin gerning på Zions bjerg og i Jerusalem, da vil jeg straffe Assyriens konge for følgerne af hans hovmod og hans stolte øjnes pral 10:13fordi han har sagt:

»Ved min hånds kraft jeg har gjort det,

og ved min visdom,

for jeg er klog;

og jeg får folkeslags grænser flyttet

og har plyndret deres forråd,

og som den stærke støder jeg mægtige ned.

10:14Min hånd fandt frem til folkenes rigdom som var det en fuglerede,

og som når man samler æg der er efterladt,

har jeg samlet hele jorden°;

og der var ingen der slog med en vinge eller åbnede et næb og peb.«

10:15Mon øksen roser sig over for den der hugger med den?

Mon saven hovmoder sig over for den der trækker den?

Som om en stav svinger ham der løfter den,

eller en stok løfter ham der ikke er af træ!

10:16Derfor vil Herren, Hærskarers HERRE° angribe hans tropper med svindsot,

og under hans pragt skal der brænde en ild som en brændende flamme.

10:17Israels lys skal blive til en ild,

og dets Hellige til en flamme,

den skal brænde og fortære hans tjørn og tidsel på én og samme dag.

10:18Hans skovs og hans frugthaves herlighed skal den fortære rub og stub,

og han skal blive som en syg der svinder hen.

10:19Og resten af træerne i hans skov skal være få i tal,

så et barn kan skrive dem op.

10:20På den dag vil Israels rest og Jakobs hus’ undslupne ikke mere støtte sig til ham som slår det, men de vil støtte sig i oprigtighed til HERREN, Israels Hellige. 10:21En rest vil omvende sig, Jakobs rest, til den vældige Gud. 10:22For selvom dit folk, Israel, er som havets sand, vil kun en rest i det omvende sig; tilintetgørelse er besluttet, retfærdighed strømmer frem. 10:23For ødelæggelse og beslutning vil Herren, Hærskarers HERRE gennemføre midt på hele jorden. 10:24Derfor siger Herren, Hærskarers HERRE sådan: »Frygt ikke, du mit folk der bor på Zion, for Assyrien når det slår dig med stokken og løfter sin kæp over dig på Egyptens vis. 10:25For om ganske kort tid så vil raseriet være til ende og min vrede være rettet mod deres udryddelse.« 10:26Hærskarers HERRE vil svinge en svøbe over ham som da Midjan blev slået ved Orebs klippe, og sin stav, som han løftede over havet, den vil han løfte på samme måde som i Egypten. 10:27På den dag viger hans byrde fra din skulder og hans åg fra din nakke, og åget vil tilintetgjort på grund af fedme.

10:28Han* kommer over Ajjat,

han drager gennem Migron,

han efterlader sine forsyninger i Mikmas.

10:29De drager gennem et pas,

i Geba laver de natkvarter;

Rama bæver,

Sauls Gibea flygter.

10:30Skrig højt, Bat-Gallim!

Hør godt efter, Lajsa!

Svar hende, Anatot!

10:31Madmena flygter,

Gebims indbyggere bringer sig i sikkerhed.

10:32Endnu i dag er han i Nob for at holde stand der;

så svinger han sin hånd mod Zions datters bjerg, Jerusalems høj.

10:33Se, Herren, Hærskarers HERRE hugger de smukke grene af med grufuld kraft,

de ranke stammer fældes,

og de høje væltes.

10:34Den tætte skov hugges om med øksen,

og Libanon falder for Den Mægtige.