Den Frie Bibel

Esajas’ Bog, kapitel 10

Esajas klager over jødernes uretfærdighed i lov og dom og forkynder Guds vrede over dem.

10:1Ve dem der giver ugudelige love og udsteder uretfærdige skrivelser 10:2for at holde de ringe fra deres ret og frarøve de elendige i mit folk deres ret så enkerne kan være deres bytte, og de faderløse kan udplyndres! 10:3Men hvad vil I stille op imod hjemsøgelsens dag og imod den ødelæggelse der kommer langvejsfra? Hvem vil I ty til for at få hjælp? Og hvor vil I gøre af jeres rigdom? 10:4Alle som ikke må bøje sig iblandt de fangne, skal falde iblandt de dræbte. Med alt dette har hans vrede ikke lagt sig, men hans hånd er stadig udstrakt.

Esajas råber ve over assyrerne, der optræder meget stolte og hovmodige imod , selvom de kun var en kæp i hans hånd til at straffe Israel med.

10:5Ve Assur, min vredes kæp! Min harme er stokken i hans hånd. 10:6Imod et vanhelligt folk sender jeg ham, og imod det folk jeg er vred på, giver jeg ham befaling om at røve og plyndre og træde det ned som affald på gaderne. 10:7Men det er ikke noget han selv mener, og hans hjerte tænker ikke sådan, men han har lyst til at ødelægge og udrydde ikke så få folk. 10:8For han siger: »Er mine høvdinge ikke alle sammen konger? 10:9Er det ikke gået Kalno som Karkemis? Og ikke Hamath som Arpad? Samaria som Damaskus? 10:10Ligesom min hånd har ramt de forskellige guders riger, hvor der var flere gudebilleder end i Jerusalem og Samaria, 10:11mon jeg da ikke skal gøre på samme måde med Jerusalem og dets gudebilleder som jeg har gjort med Samaria og dets gudebilleder?« 10:12Og det skal ske når Herren har udført hele sin gerning på Zions bjerg og i Jerusalem, at jeg da vil straffe kongen af Assyrien for følgerne af hans hovmod og hans stoltheds pragt 10:13fordi han siger: »Det er ved min hånds kraft jeg har gjort det, og ved min visdom, for jeg er klog; og jeg fjerner folkenes grænsepæle og har røvet deres forråd, og som den stærke støder jeg dem der sidder i højsædet, ned. 10:14Og min hånd har fundet hen til folkenes gods som til en fuglerede, og jeg har samlet alt i landet sammen som man samler æg der er forladt; og der var ingen der rørte så meget som en vinge eller åbnede næbbet og peb.« 10:15Kan øksen mon rose sig over for den der hugger med den? Eller saven trodse den der trækker den? Som om en stav ville svinge den der løfter den, eller som om en kæp ville løfte den der ikke er af træ! 10:16Derfor skal Herren Zebaoth sende afmagring over hans fede, og under hans herlighed skal der brænde en ild som et blussende bål. 10:17Og Israels lys skal blive til en ild, og hans hellige skal blive en flamme, og den skal brænde og fortære hans torn og tidsler på én og samme dag. 10:18Og af hans skovs og hans frugthaves herlighed skal den fortære rub og stub, og han skal blive som en syg der vansmægter. 10:19Og de tiloversblevne træer i hans skov skal være få i tal, og et barn skal kunne skrive dem op.

Esajas trøster de tilbageblevne iblandt jøderne og profeterer om assyrernes og især kong Sankeribs fremfærd imod dem og om hvordan Gud skal ødelægge dem.

10:20Og det skal ske på den dag at de tiloversblevne i Israel og de undslupne af Jakobs hus ikke mere skal støtte sig til ham[1]dvs. kongen af Assyrien. Kap. 7,20; 2 Kong 16,7 som slår det, men de skal støtte sig i oprigtighed til , Israels Hellige. 10:21De tiloversblevne, Jakobs rest, skal omvende sig til den vældige Gud. 10:22For selvom dit folk, Israel, er som havets sand, skal kun en rest i det omvende sig; ødelæggelsen er bestemt, den strømmer ud med retfærdighed som en oversvømmelse. 10:23Ødelæggelsen og den fastsatte beslutning skal Herren Zebaoth nemlig føre ud i livet midt i hele landet. 10:24Derfor siger Herren Zebaoth sådan: »Du mit folk der bor i Zion, frygt ikke for Assur når han slår dig med stokken og løfter sin kæp over dig på samme måde som egypterne. 10:25For lidt endnu, en kort tid, så skal harmen stoppe, og min vrede komme for at fortære dem. 10:26Og Zebaoth skal svinge en svøbe over ham som da Midjan blev slået på Orebs klippe, og sin stav som han løftede over havet, den skal han løfte på samme måde som i Egypten. 10:27Og det skal ske på den dag at hans byrde tages fra dine skuldre og hans åg fra din nakke, og åget skal sprænges på grund af fedme. 10:28Han[2]Kongen af Assyrien. 2 Kong 18,13f; 2 Krøn 32,1f; Es 36,1f kommer over Ajat, han drager igennem Migron, han lader sine forsyninger blive tilbage i Mikmas. 10:29De drager igennem passet, de bliver natten over i Geba; Rama bæver, Sauls Gibea flygter. 10:30Skrig højt, Gallims datter! Pas på, Lajsa! Stakkels Anathoth! 10:31Madmena flygter, indbyggerne i Gebim stimler sammen til flugt. 10:32Endnu denne dag bliver han stående i Nob; så løfter han sin hånd imod Zions hus’ bjerg, imod Jerusalems høj. 10:33Se, Herren Zebaoth skal hugge de smukke grene af så man gruer, og de ranke stammer skal fældes, og de høje skal blive lave. 10:34Og den tætte skov hugges om med øksen, og Libanon falder for Den Mægtige.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 10.08.2016