Verdens undergang – men da er HERREN på Zions bjerg
24:1Se, HERREN hærger jorden og lægger den øde,
han vender op og ned på dens overflade
og spreder dens beboere.
24:2Og som det skal gå med folket, sådan skal det gå med præsten,
som med trællen, sådan med hans herre,
som med trælkvinden, sådan med hendes frue,
som med køberen, sådan med sælgeren,
som med långiveren, sådan med låntageren,
som med skyldneren, sådan med ågerkarlen.
24:3Jorden skal lægges fuldstændig øde, og udplyndres helt; for HERREN har talt dette ord. 24:4Jorden sørger, visner, verden sygner hen, visner, jordens fornemme sygner hen. 24:5Jorden er også vanhelliget ved sine beboere, for de har overtrådt love, tilsidesat bud, brudt den evige pagt. 24:6Derfor har forbandelse ædt jorden,
og de, der bor på den, er skyldige;
derfor svinder jordens beboere ind,
og der bliver kun få mennesker tilbage.
24:7Most sørger, vintræ visner,
alle med glad hjerte sukker.
24:8Paukers glædeslyd er stoppet,
jublendes larm er standset,
harpes glædesklang er stoppet.
24:9De drikker ikke vin under sang,
stærk drik er besk for dem der drikker den.
24:10Tomhedens by er knust,
hvert hus er lukket, så ingen går ind.
24:11Der er klageråb på gaden over vinen,
forsvundet er al glæde,
landets fryd er borte.
24:12Tilbage i byen er kun ødelæggelse,
og til splinter er porten smadret.
24:13For sådan skal det være på jorden,
blandt folkene,
som når man slår oliven ned,
som efterslæt når vinhøsten slutter.
24:14De løfter deres røst, jubler,
over HERRENS storhed;
de råber højt af glæde fra vest.
24:15Derfor, vis HERREN ære i Østen,
på havets fjerne kyster,
HERRENS, Israels Guds navn!
24:16Fra jordens ende hører vi lovsange:
»Pris til Den Retfærdige!«
Men jeg måtte sige: »Jeg går til, jeg går til, ve mig!
Troløse handler troløst,
ja, troløse handler meget troløst.«
24:17Gru og grube og garn
over dig, du jordens beboer!
24:18Og det skal ske at den der flygter fra gruens larm,
skal falde i gruben,
og den, der kommer op af grubens indre,
skal fanges i garnet,
for vinduer i det høje bliver åbnet,
og jordens grundvolde ryster.
24:19Jorden smadres helt,
jorden splintres helt,
jorden ryster voldsomt.
24:20Jorden dingler meget, som den fulde mand,
og svajer som vagthytten;
svært tynges den
af sin forbrydelse, så den falder
og ikke skal rejse sig igen.
24:21Det skal ske på den dag at HERREN straffer
det højes hær i det høje
og jordens konger på jorden.
24:22Og de skal samles sammen som fanger i et fangehul
og blive låst inde i et fængsel,
og efter mange dage bliver de straffet.
24:23Månen skal blive til skamme,
og solen beskæmmes,
for Hærskarers H
ERRE° er konge
på Zions bjerg og i Jerusalem,
og foran hans ældste er der herlighed.