Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 24

Esajas profeterer om landets ødelæggelse, der skal blive meget stor, og påpeger grunden til den, 1-12; en lille rest af folket skal dog blive tilbage og skal sammen med de omvendte hedninger prise Gud, mens jorden skal ødelægges fuldstændigt, 13-20; han profeterer også om Guds fjenders undergang og om Guds store nåde imod sit folk, 21-23.=

24:1Se, Herren tømmer landet og gør det øde, og han vender op og ned på dets udseende og spreder dets indbyggere. 24:2Og det skal gå med præsten som med folket, med herren som med tjeneren, med fruen som med tjenestepigen, med den sælgende som med den købende, med låntageren som med udlåneren, med ågerkarlen som med skyldneren. 24:3Landet skal blive helt tømt og helt udplyndret, for har talt dette ord. 24:4Landet sørger, det sygner hen, hele jorden er afmægtig, den sygner hen. 24:5For landet er besmittet for dets indbyggeres skyld, for de har overtrådt love, lavet om på skikke, gjort den evige pagt til intet. 24:6Derfor æder forbandelsen landet, og de, der bor der, må undgælde; derfor forsvinder de, der bor i landet, og der bliver kun få mennesker tilbage. 24:7Mosten sørger, vintræet vansmægter, alle de, der var glade af hjertet, sukker. 24:8Trommernes glædeslyd er stoppet, de glades larm er standset, harpens glædesklang er holdt op. 24:9De drikker ikke vin under sang, den stærke drik er besk for dem, der drikker den. 24:10Den forladte by er brudt ned, hvert hus er lukket til, så ingen går ind. 24:11Man jamrer på gaden over vinen, al glæde er formørket, landets fryd er taget af sted. 24:12Det er kun ødelæggelse, der er blevet tilbage i byen, og porten brækkes op med larm.
24:13For det skal gå sådan til midt i landet, midt iblandt folkene, som når man har rystet et oliventræ, og som med efterhøsten, når vinhøsten er overstået. 24:14De[1]dvs. de, der er blevet tilbage skal råbe højt, de skal synge med fryd, de skal overdøve havet på grund af herlighed. 24:15Derfor, I, der bor i Østen, ær nu ! I på øerne i havet, ær , Israels Guds navn! 24:16Vi hører lovsange fra jordens yderste ende: »Herlighed over Den Retfærdige!« men jeg må sige: »Jeg ulykkelige, jeg ulykkelige, ve mig! Røvere plyndrer, ja, røvere plyndrer rov.« 24:17Gru og grav og garn over dig, du landets indbygger! 24:18Og det skal ske, at den, der flygter fra forfærdelsens drøn, skal falde i graven, og den, der kommer op af graven, skal fanges i garnet, for sluserne i det høje har åbnet sig, og jordens grundvolde ryster. 24:19Jorden smadres helt, jorden splintres helt, jorden rystes frem og tilbage. 24:20Jorden dingler som den fulde mand og svajer som hængekøjen; dens forbrydelse ligger tungt på den, og den falder og rejser sig ikke igen.
24:21Og det skal ske på den dag, at skal straffe de højes hær i det høje og jordens konger på jorden. 24:22Og de skal samles sammen, som fanger samles i en hule og bliver låst inde i et fængsel, og efter mange dage bliver de straffet. 24:23Og månen skal rødme og solen skamme sig, for Zebaoth skal regere på Zions bjerg og i Jerusalem, og for hans ældstes ansigt er der herlighed.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 18.11.2016