Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 42

Esajas taler om Messias’ embede, ydmyghed, sagtmodighed, omhyggelighed og brændende iver og om, at Gud ved alting i forvejen, 1-9; han formaner de troende til at takke for, at Guds rige skal udbredes, så blinde får deres syn, og afguderne bliver til skamme, 10-17; han klager over jødernes forhærdelse, både folkets og præsternes, og forkynder vrede og straf over dem, 18-25.

42:1Se min tjener, som jeg støtter, min udvalgte, som min sjæl har velbehag i; jeg har givet min Ånd over ham, han skal føre retten ud til hedningerne. 42:2Han skal ikke råbe og ikke tale højt og ikke lade stemmen høre på gaden. 42:3Han skal ikke brække det knækkede rør og ikke slukke den rygende væge; han skal øve ret med sandhed. 42:4Han skal ikke blive mat og heller ikke blive træt, indtil han får gjort ret på jorden; og øer venter på hans lov. 42:5Sådan siger Gud , der skabte himlene og spændte dem ud, der udfoldede jorden og dens liv, han, der giver folket på den ånde og ånd til dem, der bevæger sig på den. 42:6Jeg, , har kaldt på dig i retfærdighed, og jeg vil tage dig ved din hånd; og jeg vil bevare dig og gøre dig til en pagt for folket, til et lys for hedningerne, 42:7til at åbne de blindes øjne, til at føre de bundne ud af fængslet, dem, der sidder i mørke, ud af fangenskabet. 42:8Jeg er , det er mit navn; og jeg vil ikke give nogen anden min ære eller min lov til de udskårne billeder. 42:9Se, de første ting er sket, og jeg forkynder de nye; før de kommer, vil jeg lade jer høre om dem.
42:10Syng en ny sang for , hans pris fra jordens ende; I, der tager ud på havet og alt, hvad det rummer, I øer og deres indbyggere! 42:11Ørkenen og dens byer skal stemme i, de byer, hvor Kedar bor; de, der bor på klippen, skal synge med fryd, de skal råbe fra bjergenes top. 42:12De skal give ære og meddele hans lov på øerne. 42:13 skal drage ud som den Vældige, vække sin brændende iver som en kriger; han skal råbe med glæde, ja, råbe højt, han skal få overtaget over sine fjender. 42:14Jeg har tiet stille fra ældgammel tid, jeg var tavs, jeg holdt mig tilbage; men nu vil jeg stønne dybt som hende, der føder, jeg vil give min harme luft og fnyse. 42:15Jeg vil lægge bjerge og høje øde og tørre alle deres urter ud og gøre floder til fast land og udtørre søer. 42:16Og jeg vil lede de blinde på den vej, som de ikke har vidst af, jeg vil lade dem gå på de stier, som de ikke har kendt; jeg vil gøre mørket for deres ansigt til lys og de bakkede steder til slette; dette er ordene, jeg opfylder dem og går ikke fra dem. 42:17Vige tilbage og blive dybt til skamme skal de, der sætter deres lid til et udskåret billede, de, der siger til et støbt billede: »I er vores guder.«
42:18Hør, I døve! og I blinde, luk øjnene op, så I kan se! 42:19Hvem er blind, hvis ikke det er min tjener[1]dvs. Israel, og døv som den, jeg sendte som min budbringer? Hvem er blind som den fuldkomne og blind som tjener? 42:20Du har set mange ting, men du holder ikke fast ved dem; lukkes ørerne op, hører han alligevel ikke. 42:21 har for sin retfærdigheds skyld lyst til at gøre loven stor og herlig. 42:22Men dette folk er et folk, der er blevet til rov og bytte, de er alle sammen fangne i huler og gemt i fængsler, de er blevet til rov, og der er ingen, der befrier, til bytte, og der er ingen, der siger: »Aflevér!« 42:23Hvem er der iblandt jer, der vender øret til dette her, og der vil mærke sig det og høre det, der skal ske fra nu af. 42:24Hvem udleverede Jakob til udplyndring og Israel til røvere? Mon ikke , som vi syndede imod, og hvis veje de ikke ville vandre på, og hvis lov de ikke ville lytte til. 42:25Derfor hældte han sin vredes raseri og krigens magt ud over dem, og den flammede op rundt omkring imod dem; men de forstår det ikke; og den åd dem op, men de tager det ikke til hjerte.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 18.11.2016