Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 49

tjener (Messias) taler om sit kald til at forkynde det gode budskab for jøder og hedninger, hvor selv konger og fyrster skal samles til hans menighed, 1-7; lover sin tjener at ville bønhøre og hjælpe ham og sørge for, at Guds menighed trives, og hedningerne samles til Guds kirke; det skal himmel og jord glæde sig over, 8-13; forsikrer menigheden om sin særlige omsorg for den og lover, at han vil opbygge, smykke, øge og forsvare den, 14-23; han vil befri dem fra fjenderne og straffe disse fjender, 24-26.

49:1Hør mig, I øer, og lyt, I folk fra det fjerne! kaldte mig fra mors liv af, han nævnte mit navn fra mors skød af. 49:2Og han formede min mund som et skarpt sværd, skjulte mig med sin hånds skygge, gjorde mig til en blank pil og gemte mig i sit kogger. 49:3Og han sagde til mig: »Du er min tjener; du er Israel, som jeg vil gøre mig herlig i.« 49:4Men jeg sagde: »Jeg har anstrengt mig forgæves, brugt min kraft på ingenting og til ingen nytte; alligevel er min ret hos og min løn hos min Gud.« 49:5Og nu, siger , der dannede mig fra mors liv til min tjener, for at jeg skulle omvende Jakob til ham, og Israel, der ikke vil lade sig samle sammen; og jeg skal blive herliggjort for øjne, og min Gud er min styrke; 49:6han siger: »Det er for lille en ting, at du er min tjener til at rejse Jakobs stammer og og føre de bevarede af Israel tilbage, men jeg vil sætte dig som et lys for hedningerne, så de kan bringe min frelse til jordens ende.« 49:7Sådan siger , Israels løskøber, hans Hellige, til den, der er foragtet af hver sjæl, til den, som folket nærer afsky for, til herskernes tjener: Konger skal se det og rejse sig, og fyrster skal se det og bøje sig på grund af , der er trofast, og for Israels Hellige, der udvalgte dig.
49:8Sådan siger : På den tid, der behagede mig, bønhørte jeg dig, og på frelsens dag hjalp jeg dig; og jeg vil bevare dig og gøre dig til en pagt med folket for at genrejse landet og udskifte de øde arvelodder 49:9for at sige til fangerne: Gå ud! til dem, der er i mørket: Kom frem i lyset! De skal finde græsning ved vejene, og der skal være græsgang for dem på alle bare høje. 49:10De skal hverken sulte eller tørste, og ingen hede eller sol skal stikke dem; for den, der forbarmer sig over dem, skal lede dem og føre dem til kilder med vand. 49:11Og jeg vi gøre alle mine bjerge til vej, og mine banede veje skal bygges højt. 49:12Se dem her, de kommer langvejsfra, og se dem her, de kommer fra Norden og fra Vesten, og de her, de kommer fra Sinas land. 49:13Syng med fryd, I himle! og fryd dig, du jord! og I bjerge, råb med frydesang! For trøster sit folk og forbarmer sig over sine elendige.
49:14Men Zion sagde: » har forladt mig, og har glemt mig.« 49:15Kan en kvinde måske glemme sit diende barn, så hun ikke forbarmer sig over sit livs søn? Selvom de også kunne glemme, så vil jeg, jeg dog ikke glemme dig. 49:16Se, jeg har tegnet dig i mine hænder; dine mure står hele tiden foran mig. 49:17Dine børn kommer hurtigt; de, der nedbrød og ødelagde dig, skal forsvinde fra dig. 49:18Brug dine øjne, og se dig omkring, de er alle sammen samlet, de kommer til dig; så sandt jeg lever, siger , alle dem her skal du tage på dig som et smykke, og du skal binde dem om dig som bruden sit bælte. 49:19Ja, dine ørkener og dine nedbrudte byer og det ødelagte land, ja, det skal nu blive for småt til indbyggere, og de, der åd dig, skal være langt borte. 49:20Endnu en gang skal dine børn, som du måtte undvære[1]nemlig, da du var barnløs, sige , mens du hører det: »Stedet er for lille, giv mig plads, så jeg kan bo der.« 49:21Og du skal sige i dit hjerte: »Hvem har avlet de her børn til mig, jeg var jo barnløs og ufrugtbar? Jeg var landflygtig og forskudt, og hvem har opdraget de her børn? Se, jeg var alene tilbage, hvor var de her børn da henne?« 49:22Sådan siger Herren : Se, jeg vil række min hånd ud efter hedningerne og løfte mit banner for folkene, og de skal føre mine sønner af sted på armene, og dine døtre skal bæres på skuldrene. 49:23Og konger skal være dine plejefædre, og deres fyrstinder skal være dine ammer, på deres ansigt skal de bøje sig til jorden for dig og slikke støvet på dine fødder; så skal du indse, at jeg er , og at de, der venter på mig, ikke skal blive til skamme.
49:24Mon man kan tage det fra den mægtige, han har taget? og mon den retfærdiges[2]dvs. Israels fanger skulle undslippe? 49:25Ja, sådan siger : Fangerne skal både tages fra den mægtige, og det, voldsmanden har taget, skal rives fra ham; og jeg vil kæmpe mod dem, der kæmper imod dig, og vil frelse dine børn. 49:26Og jeg vil få dine undertrykkere til at æde deres eget kød, de skal drikke sig fulde i deres eget blod som af druemost; og alt kød skal indse, at jeg, , er din frelser, og at den Mægtige i Jakob er din løskøber.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 18.11.2016