HERRENS tjener taler om sit kald
49:1Hør, I øer, på mig,
og lyt, I folk, fra det fjerne!
HERREN kaldte mig fra mors liv,
han nævnte mit navn fra min mors skød.
49:2Og han formede min mund som et skarpt sværd,
skjulte mig i sin hånds skygge,
gjorde mig til en skarp pil,
og i sit kogger skjulte han mig.
49:3Og han sagde til mig: »Du er min tjener,
Israel, ved dig vil jeg vise min herlighed.«
49:4Men jeg sagde: »Forgæves har jeg anstrengt mig,
på tomhed og vindpust har jeg brugt min kraft;
alligevel er min ret hos HERREN
og min løn hos min Gud.«
49:5Og nu siger HERREN
der dannede mig fra mors liv til sin tjener
for at føre Jakob tilbage til ham,
og Israel, der ikke vil samles;
men jeg bliver æret i HERRENS øjne,
og min Gud er blevet min styrke.
49:6Han siger: »Det er for lille en ting at du for mig er en tjener
til at rejse Jakobs stammer
og føre de bevarede af Israel tilbage,
men jeg gør dig til et lys for folkeslagene,
så min frelse kan nå til jordens ende.«
De landflygtiges hjemvenden og Israels genrejsning
49:7Sådan siger HERREN,
Israels løskøber, dets Hellige,
til den der er foragtet af hver sjæl, til den som folk afskyr,
til herskeres tjener:
»Konger skal se det og rejse sig,
og fyrster, de skal bøje sig ned
på grund af HERREN der er trofast,
Israels Hellige, der udvalgte dig.«
49:8Sådan siger HERREN:
»I nådens tid bønhørte jeg dig,
og på frelsens dag hjalp jeg dig;
og jeg vil bevare dig og gøre dig til en pagt med folket,
til at rejse landet
og til at fordele øde arvelodder,
49:9til at sige til fangerne: Gå ud!
Til dem der er i mørket: Kom frem i lyset!«
Ved vejene skal de finde græs,
og på alle nøgne høje er der græsning til dem.
49:10De skal hverken sulte eller tørste,
og ingen hede eller sol skal ramme dem;
for han der forbarmer sig over dem, skal føre dem,
og til kilder med vand skal han lede dem.
49:11Og jeg gør alle mine bjerge til vejen,
og mine banede veje skal ligge højt.
49:12Se disse, de kommer langvejsfra,
og se disse, fra nord og fra vest,
og disse fra Sinims land.
49:13Råb af fryd, I himle, og glæd dig, du jord!
Bjerge skal bryde ud i jubel!
For HERREN trøster sit folk,
og han forbarmer sig over sine elendige.
49:14Men Zion sagde: »HERREN har forladt mig,
og Herren har glemt mig.«
49:15Kan en kvinde mon glemme sit diende barn
så hun ikke forbarmer sig over sit livs søn?
Selv om de også kunne glemme,
så vil jeg ikke glemme dig.
49:16Se, jeg har indgraveret dig i mine håndflader;
dine mure er altid foran mig.
49:17Dine sønner kommer hurtigt;
de der rev dig ned og lagde dig øde, skal gå bort fra dig.
49:18Løft dine øjne omkring, og se:
Alle samles, de kommer til dig;
Så sandt jeg lever, lyder HERRENS udsagn,
sandelig, du skal iføre dig dem alle som et smykke,
og du skal binde dem om dig som bruden.
49:19For dine ruiner og dine øde områder
og det ødelagte land –
ja, du bliver nu for trang at bo i,
og de der lagde dig øde, er langt borte.
49:20De sønner du fik i din barnløshed,
skal igen sige i dine ører:
»Stedet er for trangt for mig.
Flyt dig for mig så jeg kan sidde der.«
49:21Og du siger i dit hjerte:
»Hvem har avlet disse til mig?
Jeg var jo barnløs og ufrugtbar,
landflygtig og forskudt,
og disse – hvem har opfostret dem?
Se, jeg var alene tilbage,
Disse – hvor var de?«
49:22Sådan siger Herren HERREN:
Se, jeg vil løfte min hånd til folkeslag
og rejse mit banner for folkene,
og de bringer dine sønner i favnen,
og dine døtre skal bæres på skulder.
49:23Og konger er dine plejefædre
og deres dronninger dine ammer;
med ansigt mod jorden skal de bøje sig for dig
og slikke dine fødders støv.
Da skal du indse at jeg er HERREN,
for de der håber på mig, skal ikke blive til skamme.
HERREN vil befri sit folk fra dets fjender
49:24Mon bytte kan tages fra en kriger?
Og mon en retfærdigs fange kan slippe bort?
49:25Ja, sådan siger HERREN:
Selv om en krigers fange kan tages væk,
og en voldsmands bytte kan reddes;
så vil jeg kæmpe mod den der kæmper imod dig,
og dine sønner vil jeg frelse.
49:26Og jeg vil lade dine undertrykkere æde deres eget kød,
de skal beruse sig i deres eget blod som i sød vin;
så skal alt kød indse at jeg, HERREN, frelser dig,
og Jakobs Mægtige løskøber dig.