47:1Stig ned og sæt dig i støv,
jomfru, Babylons datter!
Sæt dig på jorden, der er ingen trone,
kaldæernes datter!
For du skal ikke fortsætte med at de kalder dig:
»sart« og »forkælet.«
47:2Tag håndkværnen og mal mel;
fjern dit slør,
tag slæb væk, blot ben,
vad gennem floder!
47:3Lad din nøgenhed blive blottet,
lad også din skam blive set.
Jeg vil tage hævn,
og jeg vil ikke komme et menneske imøde.
47:4Vores forløser,
Hærskarers H
ERRE° er hans navn,
Israels Hellige.
47:5Sæt sig i tavshed, og gå ind i mørket,
kaldæernes datter!
For du skal ikke fortsætte med at de kalder dig:
»Kongerigers herskerinde«.
47:6Jeg var vred på mit folk,
jeg vanhelligede min ejendom
og gav dem i din hånd;
du viste dem ikke barmhjertighed,
på en olding gjorde du dit åg meget tungt.
47:7Du sagde: »Til evig tid
skal jeg være herskerinde altid.«
Du har ikke lagt disse ting på dit hjerte,
du har ikke tænkt over enden på det.
47:8Så hør nu dette, du vellystige,
som sidder i tryghed,
som siger i dit hjerte:
»Jeg, og ingen anden!
Jeg skal ikke sidde som enke
og ikke kende barnløshed!«
47:9Men disse to ting skal komme over dig,
pludselig, på én dag:
Barnløshed og enkestand;
i deres fulde mål kommer de over dig
på grund af dine mange trolddomskunster,
den store mængde af dine besværgelser.
47:10Du satte din lid til din ondskab, du sagde:
»Der er ingen, der ser mig.«
Din visdom og din kundskab, de har forført dig,
og du sagde i dit hjerte: »Jeg, og ingen anden!«
47:11Men der kommer ulykke over dig,
du vil ikke kende dens oprindelse,
og ødelæggelse vil falde over dig,
du vil ikke kunne sone den,
og over dig vil der pludselig komme
en undergang du ikke ved af.
47:12Stå nu frem med dine besværgelser
og dine mange trolddomskunster
som du har anstrengt dig med fra din ungdom;
måske kan du opnå noget,
måske kan du indgyde frygt.
47:13Du har udmattet dig med dine mange råd;
lad nu dem stå frem
og hjælpe dig, de der gransker himlen,
de der kigger efter stjernerne,
de der for hver måned meddeler,
hvad der skal komme over dig.
47:14Se, de er som strå,
ild brænder dem op,
de kan ikke redde deres sjæl
fra en flammes magt;
der er ingen glødende kul til at varme sig ved,
ingen ild at sidde overfor.
47:15Sådan er de for dig, dem som du har anstrengt dig med,
dem du har handlet med fra din ungdom af,
hver farer vild i sin egen retning,
der er ingen der frelser dig.