47:1Stig ned og sæt dig i støv,
jomfru, du Babylondatter!
Sæt dig på jorden, der er ingen trone,
kaldæernes datter!
For du skal ikke fortsætte med at de kalder dig:
»sart« og »forkælet.«
47:2Tag håndkværnen og mal mel;
fjern dit slør,
tag slæbet af, blot lårene,
vad gennem floderne!
47:3Lad din nøgenhed blive blottet,
lad også din skam blive set.
Jeg vil tage hævn,
og jeg vil ikke komme et menneske i møde.
47:4Vores løser,
Hærskarers
° H
ERRE er hans navn,
Israels Hellige.
47:5Sæt dig i tavshed, og gå ind i mørket,
kaldæernes datter!
For du skal ikke fortsætte med at de kalder dig:
»Kongerigers herskerinde«.
47:6Jeg var vred på mit folk,
jeg vanhelligede den jord jeg gav dem i arv,
du viste dem ikke barmhjertighed,
på en olding gjorde du dit åg meget tungt.
47:7Du sagde: »Til evig tid skal jeg være herskerinde «,
så du ikke fik lagt disse ting på dit hjerte,
du har ikke tænkt over enden på det.
47:8Så hør nu dette, du vellystige,
som sidder i tryghed,
som siger i dit hjerte:
»Jeg, og ingen anden!
Jeg vil ikke sidde som enke
og ikke kende til barnløshed!«
47:9Men disse to ting skal komme over dig,
pludselig, på én dag:
Barnløshed og enkestand;
i deres fulde mål kommer de over dig
på grund af dine mange trolddomskunster,
den store mængde af dine besværgelser.
47:10Du satte din lid til din ondskab, du sagde:
»Der er ingen der ser mig.«
Din visdom og din kundskab, de har forført dig,
og du sagde i dit hjerte: »Jeg, og ingen anden!«
47:11Men der kommer ulykke over dig,
du vil ikke vide at trylle den væk,
og ødelæggelse vil falde over dig,
du vil ikke kunne sone den;
og over dig vil der pludselig komme
en undergang du ikke ved af.
47:12Stå nu frem med dine besværgelser
og dine mange trolddomskunster
som du har slidt dig træt med fra din ungdom;
måske kan du opnå noget,
måske kan du skabe frygt.
47:13Du er blevet udmattet af dine mange råd;
lad nu dem stå frem
og hjælpe dig, de der gransker himlen,
de der kigger efter stjernerne,
de der for hver måned meddeler,
hvad der skal komme over dig.
47:14Se, de er som strå,
ild brænder dem op,
de kan ikke redde sig selv
° fra flammens magt;
der er ingen glødende kul til at varme sig ved,
ingen ild at sidde overfor.
47:15Sådan er de blevet for dig, dem som du har slidt dig træt med,
dem du har handlet med fra din ungdom af,
i hver sin retning farer enhver forvildet rundt ,
der er ingen der frelser dig.