53:1Hvem troede det budskab vi fik?
Og for hvem blev HERRENS arm åbenbaret?
53:2Han skød frem som en spire for hans ansigt
og som et rodskud af tør jord,
han havde ingen skikkelse og ingen herlighed
så vi så på ham,
og ikke et udseende så vi begærede ham.
53:3Han var foragtet og undgået af mennesker,
en smerternes mand, kendt med sygdom,
og som en man skjuler ansigtet for,
foragtet, og vi regnede ham ikke for noget.
53:4Men: Vores sygdomme tog han på sig,
og vores smerter – dem bar han;
men vi anså ham for ramt,
slået af Gud og plaget.
53:5Men han blev gennemboret for vores overtrædelser
og knust for vores synder;
straffen blev lagt på ham for at vi kan få fred,
og ved hans sår har vi fået helbredelse.
53:6Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men HERREN lod ham ramme
med vores alles skyld.
53:7Han blev mishandlet, men han ydmygede sig
og åbnede ikke sin mund,
som et lam der føres til slagtningen,
og som et får der er stumt over for dem der klipper det;
og han åbnede ikke sin mund.
53:8Fra trængsel og fra dom blev han taget bort,
og i hans samtid – hvem vil tænke på,
da han blev revet bort fra de levendes land,
at han blev ramt af plage for mit folks synd?
53:9Man gav ham hans grav hos forbrydere
og hos en rig i hans død,
selvom han ikke havde gjort uret,
og der ikke var bedrag i hans mund.
53:10Men HERREN ville knuse ham, han gjorde ham syg.
Når hans sjæl har bragt et skyldoffer,
skal han se afkom og leve længe,
og HERRENS gode vilje skal lykkes ved hans hånd.
53:11For i sin sjæls møje skal han se det, han skal mættes;
ved sin kundskab skal min retfærdige tjener gøre de mange retfærdige;
og han skal bære deres synder.
53:12Derfor vil jeg give ham del blandt de store,
og med mægtige skal han dele bytte
fordi han hengav sin sjæl til døden
og blev regnet blandt overtrædere;
ja, han bar manges synd,
og han skal gå i forbøn for overtrædere.