31:1Ve dem, der tager ned til Egypten efter hjælp og stoler på heste og har tillid til vogne, fordi de er mange, og til ryttere, fordi de er meget stærke , men ikke ser hen til den Hellige i Israel og ikke søger HERREN! 31:2Men også han er vis og lader ulykken komme og tager ikke sine ord tilbage, men han rejser sig imod de ondes hus og imod deres hjælpere, der gør uret. 31:3For egypterne er mennesker og ikke Gud, og deres heste er kød og ikke ånd; og HERREN skal strække sin hånd ud, så hjælperen skal snuble, og den, der har fået hjælp, skal falde, så de alle sammen omkommer.

31:4For HERREN sagde sådan til mig: Ligesom en løve og en ung løve brøler over sit bytte, og selvom mange hyrder kaldes sammen imod den, den da ikke forskrækkes over deres råb og ikke bliver bange for deres larm, sådan skal HERREN Zebaoth fare ned og kæmpe på Zions bjerg og på dens høj. 31:5Som flyvende fugle, sådan skal HERREN Zebaoth beskærme Jerusalem; han skal beskærme og frelse, han skal gå forbi og redde. 31:6Vend om til ham, som Israels børn er faldet så dybt fra! 31:7For på den dag skal hver og en forkaste deres sølvafguder og deres guldafguder, som jeres hænder gjorde til synd for jer.

31:8Og Assur skal ikke falde ved et menneskes sværd, men et sværd, der ikke er et menneskes, skal æde ham; og han skal flygte for sværdet, og hans unge mænd skal gøres til slaver; 31:9og sin klippe skal han undgå af frygt, og hans fyrster skal skræmmes bort fra banneret, siger HERREN, der har sin ild i Zion og sin ovn i Jerusalem.