Fortsættelse af folkets bodsbøn og klage
64:1 som ild antænder kvas,
ild får vand til at koge,
for at lade dit navn blive kendt for dine fjender,
folkeslag skælve for dit ansigt,
64:2når du gør undere vi ikke venter.
Du steg ned, bjerge rystede foran dig.
64:3Og fra gammel tid af har man ikke hørt,
har man ikke erfaret,
intet øje set en Gud ud over dig
der handler for den der venter på ham.
64:4Du kommer den i møde der glæder sig,
og den der udøver retfærdighed,
som husker dig på dine veje.
Se, du blev vred, og vi syndede;
på dem var vi bestandigt, men vi blev frelst.
64:5Men vi blev alle som den urene
og al vores retfærdighed som beskidt tøj;
og vi visnede som et blad, vi alle,
og vores misgerninger førte os væk som vinden.
64:6Og ingen påkalder dit navn,
ingen rejser sig for at holde fast ved dig;
for du har skjult dit ansigt for os
og har fået os til at miste modet for vores misgerningers skyld.
64:7Men nu, HERREN, du er vores far;
vi er leret, og du er den der har formet os,
og vi er alle værk af din hånd.
64:8Vær ikke, HERREN, så enormt vred,
og husk ikke for evigt på misgerning;
ja, se dog her, dit folk er vi alle!
64:9Din helligheds byer er blevet til ørken;
Zion er blevet til ørken,
Jerusalem til ødelæggelse.
64:10Vores helligheds og vores herligheds hus,
hvor vores fædre lovsang dig,
er blevet brændt med ild,
og alt det der var kostbart for os, er blevet en ruinhob.
64:11Vil du for disse ting holde dig tilbage, HERREN?
Vil du tie og ydmyge os så dybt?