Mod Moab
15:1Udsagn om Moab:
Ja, en nat bliver Ar-Moab ødelagt, udslettet.
Ja, en nat bliver Kir-Moab ødelagt, udslettet.
15:2Han er gået op til Bayit og Dibon,
til højene for at græde;
på Nebo og på Medeba
skal Moab jamre,
hvert af dets hoveder er skaldet,
hvert skæg barberet af.
15:3På dets gader binder de sæk om sig,
på dets tage
og på dets torve jamrer enhver,
synker ned i gråd.
15:4Heshbon og El’ale skriger,
lyden fra dem høres til Jahas.
Derfor jamrer de bevæbnede mænd i Moab,
hver sjæl er modløs.
15:5Mit hjerte skriger over Moab,
dets flygtninge søger til Soar, til Eglat-Shelishija;
for stigningen til Luhit
– med gråd bestiger man den,
for på vejen til Horonaim
udstøder de et fortvivlelsens skrig.
15:6For Nimrims vande
bliver til ørken,
for græs tørrer ind, friske planter forsvinder,
der er intet grønt.
15:7Derfor, et forråd man har skaffet sig,
og det de har lagt til side
– over Arabim-bækken
bærer de det.
15:8Ja! Skriget rækker ud
over hele Moabs land,
dets jammer til Eglajim
og dets jammer til Be’er-Elim.
15:9For Dimons vande er fulde af blod,
ja, jeg vil lade endnu mere komme over Dimon
– en løve over Moabs undslupne
og over dem der er tilbage i landet.