Den Frie Bibel

Esajas’ Bog, kapitel 15

Esajas profeterer om ødelæggelsen af Moab og om dens elendighed.

15:1Profeti imod Moab. I den nat da Ar-Moab blev ødelagt, gik det til grunde; i den nat da Kir-Moab blev ødelagt, gik det til grunde. 15:2Man går op til afgudshuset og til Dibon, til højene for at græde; på Nebo og på Medeba hyler Moab, hvert hoved dér er skaldet, hvert skæg barberet af. 15:3På gaderne dér binder de sæk om sig, på tagene og på gaderne dér hyler de alle sammen og flyder hen i gråd. 15:4Og Hesbon og Eleale råber, deres stemme høres lige til Jahaz; derfor skriger de bevæbnede mænd i Moab, hver sjæl er modløs. 15:5Mit hjerte råber over Moab, dets flygtninge søger helt til Zoar, til Eglath-Selisia; for man går op ad Lukits skråning med gråd, og på vejen til Horonaim udstøder man et fortvivlelsens skrig. 15:6For Nimris vande bliver til ørken, for urterne er tørret ud, græsset er væk, der er intet grønt. 15:7Derfor bærer de levningen af det de har samlet sig, og det de har lagt til side, over pilebækken. 15:8For skriget rækker ud over hele Moabs land, dets jamren når lige til Eglajim og dets hyl til Beer-Elim. 15:9For Dimons vande er fulde af blod, og jeg vil lade endnu mere komme over Dimon; jeg vil sende en løve over dem der er undsluppet fra Moab, og over dem der er blevet tilbage i landet.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 10.08.2016