Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 17

Esajas profeterer om ødelæggelsen af de syriske og israelitiske riger under assyrerne og forklarer dette ved lignelser, 1-6; han viser, hvordan denne straf gerne skulle føre de andre jøder til omvendelse, idet han klager over deres frafald, 7-11; han profeterer om assyrernes undergang, 12-14.

17:1Profeti imod Damaskus. Se, Damsakus skal ikke længere være en by, men den skal være en sammenstyrtet stendynge. 17:2Aroers byer skal blive forladt; de skal være for kvægflokke, og de skal ligge der, og ingen skal skræmme dem. 17:3Og det skal være slut med befæstningen i Efraim og med kongedømmet i Damaskus og med resten af syrerne; de skal være som Israels børns herlighed, siger Zebaoth. 17:4Og det skal ske på den dag: Da skal Jakobs herlighed blive ringe, og hans fede kød skal blive magert. 17:5Og det skal gå, som når en høstmand griber om det stående korn, og hans arm høster aksene; og det skal gå, som når én samler aks i Refaims Dal. 17:6Og der skal blive en efterslæt tilovers dér, som når man ryster et oliventræ: To eller tre bær i den øverste top, fire eller fem på de frugtbare kviste, siger , Israels Gud.
17:7På den dag skal mennesket se hen til den, der har skabt ham, og hans øjne skal se hen til den Hellige i Israel. 17:8Og han skal ikke se hen til altrene, hans hænders gerning, og ikke se hen til det, hans fingre har lavet, hverken til Astartes eller Solens billeder. 17:9På den dag skal hans faste byer blive som de forladte skove og bakker, som man har forladt på grund af Israels børns skyld, og der skal blive en ørken. 17:10For du har glemt din frelses Gud og ikke husket på din styrkes klippe; derfor planter du dejlige plantninger og sætter fremmede ranker i din vingård. 17:11På den dag, du planter, sætter du hegn om den, og om morgenen får du din plantning til at grønnes; men flygtet er høsten på sygdommens og den ulægelige smertes dag.
17:12Ve, et brusen af mange folkeslag! De bruser, som havets brusen; og et bulder af folkefærd! De buldrer, som mægtige vande buldrer. 17:13Folkene buldrer som store vandes bulder, men han truer dem, så de flygter langt bort; de jages væk som avner på bjergene for uvejret og som en hvirvel for hvirvelvind. 17:14Ved aftenstid – se, da er der forfærdelse! Førend morgenen kommer, er de der ikke mere; dette er, hvad de, der plyndrer os, får, det er den lod, de, der røver fra os, får.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 18.11.2016