Profeti mod Assyrien
33:1Ve dig, du ødelægger,
der ikke selv er blevet ødelagt!
Og troløse,
som de ikke har handlet troløst imod!
Når du er holdt op med at ødelægge,
skal du ødelægges,
når du er færdig med at handle troløst,
skal de handle troløst mod dig.
33:2HERREN, vær os nådig, vi har håbet på dig;
vær du vores støtte om morgenen,
ja, vores frelse i nødens tid.
33:3For tumultens larm
flygter folkene;
når du rejser dig
spredes folkeslag.
33:4Og jeres bytte samles,
som græshoppen samler;
som en græshoppesværm overfalder man det.
33:5HERREN er ophøjet,
for han bor i det høje;
han har fyldt Zion
med ret og retfærdighed.
33:6Og dine tiders sikkerhed
skal være rigdom af frelse, visdom og kundskab;
frygt for HERREN skal være dens skat.
33:7Se, deres helt jamrer udenfor;
fredens budbringere græder bittert.
33:8Veje er lagt øde,
ingen går mere over en sti.
Han har brudt pagten,
foragtet byer,
ikke agtet noget menneske.
33:9Landet sørger, sygner hen,
Libanon bliver til skamme, visner;
Saron bliver som ørkenen,
Basan og Karmel kaster bladene.
33:10Nu rejser jeg mig, siger HERREN;
nu vil jeg rette mig op,
nu vil jeg ophøje mig.
33:11I undfanger hø, føder halm;
jeres ånd er en ild, der skal fortære jer.
33:12Og folkeslag skal brændes som kalk,
som afhuggede torne der brænder op i ild.
Frelsen på Zion
33:13Hør, I der er langt borte, hvad jeg har gjort,
og kend, I der er nær, min styrke!
33:14Syndere på Zion skal frygte,
bæven skal gribe gudløse:
»Hvem af os kan bo ved en fortærende ild?
Hvem af os kan bo ved evigheds bål?«
33:15Den der vandrer i retfærdighed,
og taler retskaffenhed;
den der forkaster vinding ved undertrykkelse;
den der ryster sine hænder
så han ikke griber efter bestikkelse;
den der stopper sit øre til
så han ikke hører om udgydelse af blod,
og som lukker sine øjne
så han ikke ser efter ondskab:
33:16Han skal bo på høje steder,
klippefæstninger skal være hans tilflugt,
brød gives ham,
vand sikres ham.
33:17Dine øjne skal betragte kongen i hans skønhed,
de skal se et vidt udstrakt land.
33:18Dit hjerte skal tænke med rædsel:
»Hvor er der en skriver? Hvor er der en vejer?
Hvor er en der tæller tårnene?«
33:19Du skal ikke mere se det frække folk,
et folk med ubegribeligt sprog som man ikke kan forstå,
med stammende tunge som man ikke kan fatte.
33:20Betragt Zion, vores festforsamlings stad;
dine øjne skal se Jerusalem,
en sorgløs boplads,
et telt der ikke skal pakkes sammen,
hvis pløkke ikke i evighed skal rykkes op,
og ingen af dets reb ikke skal rives over.
33:21Men der skal HERREN være herlig for os,
et sted med floder, brede strømme;
intet skib der ros, sejler der,
og et stort skib skal ikke passere der.
33:22For HERREN er vores dommer,
HERREN er vores lovgiver,
HERREN er vores konge,
han skal frelse os.
33:23Dine reb hænger slappe;
de holder ikke deres mast fast,
de har ikke bredt sejl ud.
Da deles en mængde røvet bytte,
halte plyndrer rov.
33:24Og ingen indbygger skal sige:
»Jeg er syg.«
Folket der bor der,
har fået syndsforladelse.