Dommen over folkeslagene
63:1Hvem er han der kommer fra Edom,
i højrøde klæder fra Bozra,
han der er prægtig i sin dragt,
han der skrider frem i sin store kraft?
»Det er mig, der taler om retfærdighed,
der er mægtig til at frelse!«
63:2Hvorfor er der rødt på din dragt,
og dine klæder som en der træder vinpersen?
63:3»Persekar trådte jeg alene,
og fra folkene var der ingen med mig;
så jeg trådte på dem i min vrede
og trampede dem ned i min harme;
så deres livssaft sprøjtede på mit tøj,
og jeg fik hele min dragt sølet til.
63:4For en hævndag var i mit hjerte,
og mit befrielsesår var kommet.
63:5Og jeg så mig om, men der var ingen hjælper,
og jeg undrede mig, men der var ingen støtte;
min arm frelste mig,
og min vrede, den støttede mig.
63:6Og jeg trampede folk ned i min vrede
og gjorde dem berusede i min harme
og lod deres livssaft løbe ned på jorden.«
Bodsbøn og klage
63:7Jeg vil prisende forkynde HERRENS nåde,
HERRENS pris,
efter alt det som HERREN har gjort mod os,
og den store godhed mod Israels hus
som han viste dem i overensstemmelse med sin barmhjertighed
og sin store nåde.
63:8Han sagde: »Sandelig, de er mit folk,
sønner, der ikke vil svigte.«
Og han blev frelser for dem.
63:9I al deres trængsel var der ingen trængsel,
men hans ansigts engel frelste dem;
på grund af sin kærlighed og sin medlidenhed
løskøbte han dem,
han løftede dem op og bar dem
alle fortidens dage.
63:10Men de, de var genstridige og krænkede
hans hellige Ånd;
derfor forvandlede han sig til en fjende for dem,
han kæmpede imod dem.
63:11Da huskede Moses’ folk fortids dage:
»Hvor er han der førte dem op fra havet
med sin hjords hyrde?
Hvor er han der i hans indre lagde sin hellige Ånd?
63:12han der ved Moses’ højre hånd
lod sin herligheds arm vandre,
han der kløvede vandene foran dem
for at skabe sig et evigt navn?
63:13han der lod dem vandre gennem vandmasserne
som hesten i ørkenen
uden at de snublede?
63:14Som kvæget går ned i dalen,
gav HERRENS Ånd ham hvile;
sådan førte du dit folk
for at skabe dig et herligt navn.«
63:15Se ned fra himlene, og se til
fra din helligheds og herligheds bolig!
Hvor er din lidenskab og din styrke,
dit indres røre
og din barmhjertighed der holder sig tilbage fra mig?
63:16Du er jo vores far;
for Abraham ved ikke af os,
og Israel kendes ikke ved os.
Du, HERREN, er vores far,
fra evighed er dit navn: Vores Forløser!
63:17Hvorfor, HERREN, lader du os fare vild fra dine veje,
forhærder vores hjerte så det ikke frygter dig?
Vend om for dine tjeneres skyld,
din arvelods stammer!
63:18I kort tid ejede dit hellige folk,
vores fjender har trådt din helligdom ned.
63:19Vi er som nogle du ikke har hersket over fra gammel tid,
over hvem dit navn ikke er nævnt.
Gid du ville flænge himlene og stige ned
så bjergene rystede for dit ansigt,