Esajas profeterer om Messias’ rige og de velgerninger, han skal skal vise igennem det, og han irettesætter alle hyklere ved at sige, at de ikke skal få plads i hans rige, 1-8; han truer de selvsikre jøder og deres land med ødelæggelse, 9-14; trøster de troende med udgydelsen af Helligånden, truer de ugudelige og lover retfærdighed og fred, 15-20.
32:1Se, med retfærdighed skal en konge regere, og med ret skal fyrsterne styre. 32:2Og hver af dem skal være som skjul imod uvejr og ly imod regnskyl, som bække på et tørt sted og som en mægtig klippes skygge i et tørstende land. 32:3Og de seendes øjne skal ikke være blændet, og de hørendes ører skal lytte. 32:4Og de ubesindiges hjerte skal forstå kundskab, og de stammendes tunge skal i en fart tale forståelige ord. 32:5En tåbe skal ikke mere kaldes ædel og en nærig ikke kaldes rig. 32:6For en tåbe taler dumhed, og hans hjerte gør uret for at være ugudelig og for at tale løgn imod HERREN, for at lade en sulten sjæl være tom og lade en tørstig mangle noget at drikke. 32:7Og den nærige bruger usle midler; han udtænker list for at bringe de arme i fordærv med falske ord, selv når den fattige taler sin sag. 32:8Men den ædle tænker på ædle ting, han skal bestå ved sin ædle gerning.
32:9I kvinder, der er så sorgløse, rejs jer og hør min stemme! I døtre, der er så trygge, vend ørerne til min tale! 32:10Om år og dag skal I, der er trygge, blive urolige; for det er forbi med vinhøsten, der kommer ingen indsamling af frugt. 32:11Bliv forfærdede, I sorgløse! Bliv urolige, I trygge! Klæd dig af og stå nøgen og bind sæk om lænderne! 32:12De skal slå sig på brystet på grund af de dejlige marker, de frugtbare vintræer; 32:13der skal vokse torne og tidsler frem på mit folks mark, ja, over alle glædens boliger i den muntre by. 32:14For paladserne er forladt, byens larm er standset; Ofel og vagttårnet er blevet til huler for evigt, til glæde for vildæsler, til føde for dyreflokke,
32:15indtil Ånden fra det høje udgydes over os, og ørkenen bliver til en frugtbar mark, og den frugtbare mark regnes for en skov; 32:16og retten bor i ørkenen, og retfærdigheden slår sig ned på den frugtbare mark; 32:17og retfærdighedens gerning bliver fred, og retfærdighedens løn bliver hvile og tryghed indtil evig tid; 32:18og mit folk bor i fredens hytter og i tryghedens boliger og på stille og rolige steder. 32:19Men det skal hagle, når skoven fældes, og byen skal trykkes dybt ned. 32:20Lykkelige er I, der sår ved alle vande, I, der lader oksen og æslet løbe frit omkring!