Esajas’ Bog, kapitel 32Ⓗ
Gud giver en retfærdig konge
32:1Med retfærdighed skal en konge jo regere,
og ledere – med ret skal de styre.
32:2Og hver af dem skal være som et skjul for vind
og skærm mod skybrud,
som vandløb på et tørt sted
og som en mægtig klippes skygge
i det udpinte land.
32:3De seendes øjne vil ikke blive lukket til,
og de hørendes ører vil lytte.
32:4De fortravledes hjerte vil forstå kundskab,
og de stammendes tunge vil i en fart tale tydelige ord.
32:5En tåbe vil ikke mere blive kaldt ædel
og en skurk ikke blive omtalt som fornem.
32:6For en tåbe taler tåbeligt,
og hans hjerte handler syndigt
ved at handle gudløst
og ved at tale falsk til HERREN,
ved at lade et menneske° sulte
og lade en tørstig mangle noget at drikke.
32:7Og en skurk – hans redskaber er onde;
han udtænker onde planer
for at ødelægge ydmyge med løgnagtige ord,
også når den fattige taler sandt.
32:8Men den ædle lægger ædle planer,
og han står fast på ædle ting.
Trussel mod de selvsikre
32:9I sorgløse kvinder,
rejs jer,
hør på min stemme!
I selvsikre døtre!
lyt nøje til min tale!
32:10Om år og dage vil I skælve,
I selvsikre;
for det er forbi med vinhøsten,
frugthøsten kommer ikke.
32:11Bæv, I sorgløse!
Skælv, I selvsikre!
Klæd dig af og stå nøgen
og bind sæk om lænderne!
32:12De står og klager over markerne,
over herlige marker,
over frugtbare vintræer;
32:13over mit folks jord
vil der vokse tjørn og tidsel frem,
ja, over alle glædesfyldte huse
i en jublende by.
32:14For paladset er forladt,
byens larm er standset;
Ofel* og vagttårnet er blevet til huler for evigt,
til glæde for vildæsler,
til græsgang for fårehjorde,
32:15indtil Ånden fra det høje udgydes over os,
og ørken bliver til frugtbart land,
og frugtbart land regnes for skov.
32:16Ret slår sig ned i ørkenen,
og retfærdighed bor på den frugtbare mark;
32:17Retfærdighedens gerning bliver til fred,
og retfærdighedens værk
giver ro og tryghed til evig tid.
32:18Mit folk vil bo på fredens boplads
og i trygge boliger
og på sorgløse hvilesteder.
32:19Men det vil hagle når skoven falder,
og byen synker ned i ringhed.
32:20Lykkelige er I,
der sår ved hvert vandløb,
som løsner okse og æslers ben.
|29
Status for dette kapitel
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen (joNR5RNNR13RNgNR5RNnbthSNABELgmailPRIKcom)
Redigering: Trine Tøndering og Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 24.03.2025
Redigering: Trine Tøndering og Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 24.03.2025