Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 38

Ezekias bliver syg, beder til , bønhøres og får et tegn på, at han skal blive rask, 1-8; Ezekias beskriver den store nød og angst, han havde været i, og han priser hjælp og velgerninger, 9-20; måden, han blev rask på, beskrives, 21-22.

38:1I de dage blev Ezekias dødssyg, og Esajas, Amoz’ søn, profeten, kom til ham og sagde til ham: »Sådan sagde : Få orden på dine sager, for du skal dø og ikke leve.« 38:2Og Ezekias vendte sit ansigt mod væggen og bad til 38:3og sagde: »Ak, , Husk dog, at jeg trofast og med et retskaffent hjerte har vandret for dit ansigt og gjort det, der er godt i dine øjne;« og Ezekias græd højt. 38:4Og ord kom til Esajas og lød: 38:5»Gå hen og sig til Ezekias: Sådan siger , din far Davids Gud: Jeg har hørt din bøn, jeg har set din gråd; se, jeg lægger femten år til dine dage. 38:6Og jeg vil fri dig og denne by ud af assyrerkongens hånd og beskytte denne by.« 38:7Og du skal få dette tegn af på, at skal gøre denne gerning, som han har sagt: 38:8Se, jeg vil lade solskivens skygge, der er gået nedad med solen på Akas’ solskive, gå ti streger tilbage; og solen gik ti streger tilbage af de streger, som den var gået ned.
38:9Et skrift af Ezekias, Judas konge, da han havde været syg og var blevet helbredt fra sin sygdom: 38:10Jeg sagde: Nu, da jeg har fået rolige dage, må jeg vandre ind ad dødsrigets porte; jeg må savne resten af mine år. 38:11Jeg sagde: Jeg skal ikke se , i de levende land; jeg skal ikke mere se mennesker, når jeg er iblandt dem, der bor i skyggeriget. 38:12Min levetid er afbrudt og flyttet fra mig som en hyrdes telt; jeg har rullet mit liv sammen som en væver sit væv, jeg skæres fra trådene; fra dag til nat gør du ende på mig. 38:13Jeg holdt mig stille indtil om morgenen som en løve, så knuses alle mine ben; fra dag til nat gør du ende på mig. 38:14Jeg klagede som en trane, som en svale, jeg kurrede som en due; matte løftedes mine øjne til det høje: , jeg er beklemt, vær min garanti! 38:15Hvad skal jeg sige? Han har sagt det til mig, og han har gjort det; jag skal vandre stille alle mine år på grund af min sjæls bitterhed. 38:16Herre, ved disse ting[1]nemlig ved dine ord og handlinger lever man, og ved dem alle får min ånd liv; gør mig stærk, og hold mig i live! 38:17Se, det bitre blev til fred for mig, ja, det bitre; men du har kærligt taget imod min sjæl fra ødelæggelsens grav; for du kastede alle mine synder bag din ryg. 38:18For dødsriget takker dig ikke, døden priser dig ikke; de, der farer ned i graven, venter ikke på din trofasthed. 38:19Den, der lever, ja, den, der lever, han takker dig som jeg i dag; en far underviser sine børn om din trofasthed. 38:20 er villig til at frelse mig, og med mine harpetoner vil vi spille alle vores livs dage i hus.
38:21Men Esajas sagde, at de skulle tage en klump figen og lave den til et plaster på hans byld, så skulle han leve. 22 Og Ezekias sagde: »Hvilket tegn er der på, at jeg skal gå op til hus?«

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 18.11.2016