HERREN trøster sit folk og lover at frelse det
51:1Hør på mig, I der stræber efter retfærdighed,
I der søger HERREN!
Se hen til den klippe I er hugget ud af,
og til det stenbrud hvorfra I er gravet ud.
51:2Se hen til Abraham, jeres far,
og til Sara, der fødte jer;
for da han var én, kaldte jeg ham,
og jeg velsignede ham og gjorde ham til mange.
51:3Ja, HERREN vil trøste Zion,
han vil trøste alle hendes ruiner,
og han vil gøre hendes ørken ligesom Eden
og hendes steppe ligesom HERRENS have.
Fryd og glæde skal findes i hende,
tak og lyd af sang.
51:4Lyt til mig, mit folk,
og mit folkeslag, hør på mig!
For der skal udgå belæring fra mig,
og min ret vil jeg gøre til lys for folkene.
51:5Min retfærdighed er nær,
min frelse er brudt frem,
og mine arme skal dømme folkeslag.
Fjerne øer skal håbe på mig
og sætte deres lid til min arm.
51:6Løft jeres øjne mod himlene,
og se på jorden nedenunder;
for himlene skal opløses som røg,
og jorden skal slides op som en klædning,
og de der bor på hende, skal dø som myg.
Men min frelse skal vare til evig tid,
og min retfærdighed skal ikke knuses.
51:7Hør på mig, I der kender retfærdighed,
et folk som har min lov i deres hjerte!
Frygt ikke for menneskers hån,
og lad jer ikke forskrække af deres spot.
51:8For møl skal æde dem som en klædning,
og insekter skal æde dem som uld.
Men min retfærdighed skal vare til evig tid,
og min frelse i slægt efter slægt.
HERRENS folk beder HERREN om hjælp
51:9Vågn op, vågn op, klæd dig i styrke,
du HERRENS arm!
Vågn op som i gamle dage,
i tidligere slægter!
Er du ikke den der fældede Rahab,
der gennemborede dragen?
51:10Er du ikke den der tørrede havet ud,
det store urdybs vande,
den der gjorde havets dyb til en vej,
så de løskøbte kunne gå over?
51:11Og HERRENS befriede skal vende tilbage
og komme til Zion med jubel,
med evig glæde over deres hoved;
fryd og glæde skal nå dem,
sorg og suk skal flygte.
HERREN lover at frelse
51:12Jeg, jeg er den der trøster jer;
hvem er da du, at du vil frygte for et menneske der skal dø,
og for et menneskebarn der skal blive som græs,
51:13og har glemt HERREN, din skaber,
der spændte himlen ud
og grundlagde jorden,
og at du altid dagen lang frygter
for undertrykkerens rasen
når han gør sig klar til at ødelægge.
Men hvor er undertrykkerens rasen?
51:14Den lænkede skal hurtigt befries,
og han skal ikke dø og komme i graven,
og han skal ikke mangle sit brød.
51:15For jeg er HERREN din Gud,
der bringer havet i oprør,
så dets bølger bruser;
Hærskarers
° H
ERRE er hans navn.
51:16Og jeg lagde mine ord i din mund
og skjulte dig i min hånds skygge
for at spænde himlen ud
og grundfæste jorden
og for at sige til Zion: »Du er mit folk.«
HERREN tager sin vredes bæger fra sit folk
51:17Vågn op, vågn op,
rejs dig, Jerusalem!
Du, der af HERRENS hånd har drukket
hans vredes bæger,
beruselsens bægers kumme har du drukket til bunds.
51:18Der er ingen til at lede hende
af alle de sønner hun har født,
og ingen til at tage hende ved hånden
af alle de sønner hun har opfostret.
51:19Disse to ting er sket for dig –
hvem skal have medynk med dig?
Volden og ødelæggelsen og hungersnøden og sværdet –
hvem skal trøste dig?
51:20Dine sønner lå afmægtige
på alle gadehjørnerne
som en antilope i fælde,
fulde af HERRENS vrede,
din Guds trussel.
51:21Derfor, hør dog dette, du elendige,
og du der er fuld, men ikke af vin!
51:22Sådan siger din Herre, HERREN, og din Gud,
der vil stride for sit folk:
Se, ud af din hånd tager jeg
beruselsens bæger,
min vredes bægers kumme
skal du ikke mere drikke igen.
51:23Men jeg lægger det i hånden på dem der plager dig,
dem der sagde til din sjæl:
»Bøj dig ned, så vi kan gå hen over.«
Du gjorde din ryg som jorden
og som gaden for dem der går hen over.