Den Frie Bibel

Esajas’ Bog, kapitel 8

Esajas giver endnu et tegn på at Syriens og Israels kongerige skal ødelægges af Assyriens konge, der også vil invadere Judas land og ødelægge det; i modsætning til hvad han selv tror, skal han dog ikke få magt til det, og de gudfrygtige jøder skal ikke være bange; de skal tværtimod stole på , der skal beskytte dem.

8:1Og sagde til mig: »Tag en stor tavle og skriv på den med tydelig skrift: ›Hurtigt rov – hastigt bytte‹[1]Hebr. Maher-Sjalal Kasj-Bas. 8:2Og jeg vil skaffe mig pålidelige vidner: Præsten Uria og Sakarias, Jeberekias’ søn.« 8:3Og jeg nærmede mig profetinden, og hun blev gravid og fødte en søn; og sagde til mig: »Kald ham Maher-Sjalal Kasj-Bas, 8:4for før barnet forstår at råbe ›Min far og min mor!‹ skal man tage godset fra Damaskus og byttet fra Samaria med hen foran kongen af Assyriens ansigt.« 8:5Og fortsatte med at tale til mig og sagde: 8:6Fordi dette folk foragtede Siloas sagte rindende vande, og der er glæde over Rezin og Remaljas søn, 8:7se, derfor skal lade flodens mægtige og mange vande, kongen af Assyrien og hele hans herlighed, komme over dem; og den skal stige over alle sine løb og gå over alle sine bredder. 8:8Og den skal trænge ind i Juda, skylle over og oversvømme og nå til halsen, og hans spredte vinger skal dække dit land så langt det er, Immanuel! 8:9Larm I bare, folkeslag! I skal alligevel blive knust; hør godt efter, alle I der er i lande langt borte! Spænd bare bæltet! I skal alligevel blive knust, spænd bare bæltet! I skal alligevel blive knust. 8:10Læg bare råd op, det skal blive til intet; tal bare et ord, det skal ikke bestå; for Gud er med os.[2]Hebr. Immanuel 8:11For sådan sagde til mig da hans hånd greb mig, og han underviste mig så at jeg ikke skulle vandre på dette folks vej, og sagde: 8:12Kald ikke det sammensværgelse som dette folk kalder sammensværgelse! Frygt ikke det som det frygter, og vær ikke bange! 8:13 Zebaoth, det er ham der skal være hellig for jer; og det er ham der skal være jeres frygt, og det er ham der skal være jeres forfærdelse. 8:14Og han skal blive til en helligdom, men også til en sten man snubler over, og en klippe man falder over[3]Egentlig: »en forargelsesklippe« for Israels to huse, til en fælde og en strikke for Jerusalems indbyggere. 8:15Og mange skal støde sig på dem og falde og kvæstes og gå i fælden og fanges.

Esajas han taler endvidere om at jøderne er blinde, men at nogle dog skal lære at kende, nemlig de der ikke har opsøgt spåmænd, men holdt sig til og hans bud; han forkynder derimod Guds dom over dem der foragter Guds ord.

8:16Bind vidnesbyrdet til, forsegl loven hos mine disciple! 8:17Og jeg vil vente på , der har skjult sit ansigt for Jakobs hus, og jeg vil vente på ham. 8:18Se, her er jeg og de børn som har givet mig, til tegn og forbilleder i Israel fra Zebaoth, der bor på Zions bjerg. 8:19Og når de vil sige til jer: »Opsøg åndemanerkvinderne og spåmændene der hvisker og mumler,« skal I sige: »Skal et folk ikke søgt til sin Gud? Skal man søge til de døde for de levendes skyld?« 8:20»Til loven og til vidnesbyrdet!« – Hvis de ikke siger sådan når der ikke er nogen morgenrøde for dem, 8:21, så skal de drage igennem landet, hårdt plagede og sultne; og når nogen sulter, skal han blive vred og forbande sin konge og sin Gud og vende sit ansigt imod det høje, 8:22og han skal se ned mod jorden, men se, der skal være angstens mørke, trængslens mørke, og han er stødt ud i natten.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 09.08.2016