8:1HERREN sagde til mig: »Tag dig en stor tavle og skriv på den med menneskeskrift: ›Hurtigt bytte – hastigt rov‹. 8:2Og jeg vil skaffe mig pålidelige vidner: Urija, præsten, og Zekarja, Jeberekjas søn.« 8:3Så gik jeg ind til profetinden, og hun blev gravid og fødte en søn; og HERREN sagde til mig: »Kald ham: Hurtigt bytte – hastigt rov, 8:4for før barnet forstår at kalde ›Min far og min mor!‹ skal man bringe Damaskus’ rigdom og Samarias bytte hen til kongen af Assyrien« 8:5HERREN fortsatte med at tale til mig og sagde:

8:6»Fordi dette folk

har forkastet

Siloas vande der flyder sagte,

og der er glæde over Resin

og Remaljas søn,

8:7se, derfor lader Herren flodens vande kommer over dem,

de mægtige og mange

– Assyriens konge og hele hans herlighed –

og den skal stige op over alle sine flodlejer

og gå over alle sine bredder;

8:8den trænger ind i Juda,

oversvømmer og går op over;

den skal nå til halsen.

Og hans spredte vinger

skal fylde dit land så langt det er.

Gud med os!

8:9Handl ondt, I folkeslag, men bliv forfærdede!

Lyt efter, alle jordens fjerne egne!

Spænd bæltet, men I skal blive forfærdede!

Spænd bæltet, men I skal blive forfærdede!

8:10Læg en plan, men den vil blive til intet!

Udsted en ordre,

men den vil ikke blive udført!

For Gud er med os!«

8:11For sådan sagde HERREN til mig da hans hånd overmandede mig, og han advarede mig mod at vandre på dette folks vej:

8:12»I skal ikke kalde alt det sammensværgelse

som dette folk kalder sammensværgelse!

Frygt ikke det som det frygter,

og nær ikke rædsel!

8:13Hærskarers HERRE,° han skal være hellig for jer;

han skal være genstand for jeres frygt,

og han skal være jeres rædsel.

8:14For han skal være en helligdom,

men også en anstødssten og en klippe man snubler over,

for Israels to huse,

en fælde og en snare for Jerusalems indbyggere.

8:15Mange skal snuble

og falde og kvæstes

og gå i fælden og fanges.

8:16Bind til for vidnesbyrdet,

forsegl loven hos mine disciple!«

8:17Så jeg vil vente på HERREN,

der skjuler sit ansigt for Jakobs hus,

og jeg vil håbe på ham.

8:18Se, her er jeg og de børn

som HERREN har givet mig, til tegn og varsler i Israel fra Hærskarers HERRE,°

der bor på Zions bjerg.

8:19Og når de siger til jer: »Konsulter dødemanerne og sandsigerne, der hvisker og mumler.« Skal et folk ikke søge til sin Gud? Søge til de døde frem for de levende?

8:20»Til loven og til vidnesbyrdet!«

Hvis de ikke siger sådan,

er der ikke nogen morgenrøde for dem.

8:21Han skal drage igennem det, plaget og sulten;

og når han sulter, vil han blive rasende

og forbande sin konge og sin Gud.

Og er han vendt mod det høje,

8:22eller vil han se hen til jorden,

se, så er der nød og mørke,

trængsels mørke,

og han er stødt ud i mulm.

8:23Men der skal ikke være mørke over det,

hvor der er trængsel nu.

Ligesom han i den første tid bragte vanære over Zebulons land og Naftalis land,

sådan vil han i den sidste tid bringe ære

over Vejen langs Havet,

på den anden side af Jordan,

folkeslagenes Galilæa.