20:1Det år, da en hærchef kom til Ashdod, da Sargon, Assyrien konge, sendte ham, og belejrede Asdod og indtog den, 20:2på den tid talte HERREN igennem Esajas, Amos’ søn, og sagde: »Gå hen og løs sækken af dine lænder, og tag skoen af dine fødder!« Det gjorde han og gik nøgen og barfodet. 20:3Så sagde HERREN: »Ligesom min tjener Esajas har gået nøgen og barfodet i tre år som tegn og varsel mod Egypten og mod Nubien, 20:4sådan skal Assyriens konge føre fangerne fra Egypten og de bortførte fra Nubien, både unge og gamle, nøgne og barfodede, med blottet bagdel, til skam for Egypten.« 20:5Og de skal blive bestyrtede og skamfulde over Nubien, deres håb, og over Egypten, deres stolthed. 20:6Og den der bor på denne kyst, skal sige på den dag: »Se, sådan er det gået vort håb, som vi flygtede til for at få hjælp til at blive reddet fra Assyriens konge; og vi, hvordan skal vi undslippe?«