De retfærdiges død
57:1Den retfærdige går til grunde,
og der er ingen der tager det til hjerte;
og fromme mennesker tages bort
uden at nogen forstår
at på grund af ondskaben tages den retfærdige bort.
57:2Han skal gå ind til fred,
de skal hvile på deres lejer,
den der går sin lige vej.
Straffetale mod afgudsdyrkerne
57:3Men I, kom herhen,
I troldkvindesønner,
yngel af en ægteskabsbryder og hende der horer!
57:4Over hvem gør I jer lystige?
Mod hvem gør I munden bred,
rækker tungen langt ud?
Er I ikke børn af synd,
yngel af løgn?
57:5I der brænder af brunst under egene
under hvert grønt træ,
I der slagter børnene i dalene,
under klippekløfterne!
57:6I dalens glatte sten er din del,
de, de er din arvelod,
for dem har du også udgydt drikoffer,
har bragt madoffer;
skulle jeg være tilfreds med disse ting?
57:7På et højt og knejsende bjerg
har du anbragt dit leje;
også der gik du op for at slagte slagtoffer.
57:8Men bag døren og dørstolpen
har du sat dit mærke;
ja, bortvendt fra mig blottede du dig og gik op,
gjorde dit leje bredt
og indgik forbindelse med nogen af dem;
du elskede deres leje, du udså dig en plads.
57:9Og du gik til kongen med olie
og øgede dine salver;
og du sendte dine bud til det fjerne
og fornedrede til dødsriget.
57:10På grund af din lange rejse blev du udmattet,
men du sagde ikke: »Det er håbløst!«
Du fandt liv i din hånd,
derfor blev du ikke mat.
57:11Og hvem har du været bange for og frygtet,
så du vil lyve?
Men mig huskede du ikke,
lagde mig ikke på dit hjerte!
Er jeg ikke én der tier, og det fra gammel tid?
Derfor vil du ikke frygte mig!
57:12Jeg vil forkynde din retfærdighed,
men dine gerninger – de skal ikke gavne dig.
57:13Når du råber om hjælp, så må dine skarer redde dig!
Men en vind skal løfte dem alle sammen op,
et vindpust skal tage dem;
men den der søger tilflugt hos mig,
skal arve landet
og tage mit hellige bjerg til eje.
De ydmyges frelse
57:14Og man siger:
»Byg, byg, ryd vej,
fjern hindring fra mit folks vej!«
57:15For sådan siger den høje og ophøjede,
der bor evigt, og hvis navn er helligt:
»I det høje og hellige bor jeg,
og hos den knuste og den med ydmyg ånd,
for at genoplive ydmyges ånd
og genoplive knustes hjerte.
57:16For jeg vil ikke for evigt gå i rette
og ikke for altid vredes,
for så måtte ånden blive svag for mit ansigt
og de sjæle jeg har skabt.
57:17På grund af hans begærs syndighed blev jeg vred,
og jeg slog ham, skjulte mig og var vred;
men han gik frafalden sit hjertes vej.
57:18Hans veje så jeg,
og jeg vil helbrede ham;
og jeg vil lede ham og gengælde ham med trøst.
Og for hans sørgende
57:19skaber jeg læbers frugt: Fred, fred for den der er fjern, og for den der er nær,« siger HERREN, »og jeg helbreder ham.
57:20Men de ugudelige er som det oprørte hav,
for det kan ikke være roligt,
og dets vande skyller dynd og slam op.
57:21Der er ingen fred,« siger min Gud, »for de ugudelige.«