Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 48

klager over sit folks hykleri, hårdnakkethed og overtrædelse, 1-8; han vil dog for sit navns skyld skåne og rense dem, så de skal kende ham i sandhed, 9-13; han vil straffe babylonierne gennem Kyros, 14-15; folket formanes gennem profeten til at lægge vægt på Guds bud, til stor gavn for dem selv, 16-19; de skal forlade Babylon og prise frelse, mens de ugudelige ingen trøst skal have af det, 20-22.

48:1Hør dette, Jakobs hus! I, der er kaldt med Israels navn, og der er kommet af Judas kilde, I, der sværger ved navn og priser Israels Gud, men ikke i sandhed og i retfærdighed! 48:2For de kalder sig efter den hellige by og stoler fast på Israels Gud; Zebaoth er hans navn. 48:3Jeg har for længst meddelt de første ting, det er af min mund, de er udtalt, og jeg lader dem høre det; jeg gør det hurtigt, og det sker. 48:4Fordi jeg vidste, at du er hård, og din nakke er jernsener, og din pande er kobber, 48:5så har jeg for længst meddelt det, jeg lod dig høre det, før det kom, så du ikke skal finde på at sige: »Det var mit gudebillede, der gjorde disse ting, og mit udskårne billede og mit støbte billede tilrettelagde dem.« 48:6Du har jo hørt det, så se det nu alt sammen! Og I, vil I ikke bekræfte det? Jeg har fra nu af ladet dig høre nye ting, hvad der var opbevaret hemmeligt, og hvad du ikke kendte til. 48:7Det er nu, de bliver til og ikke fra ældgammel tid, og før i dag har du ikke hørt om dem, for at du ikke skal sige: »Se, jeg har kendt til dem.« 48:8Nej, du har ikke hørt det, og du vidste ikke besked om det; ja, dit øre var heller ikke åbnet fra ældgammel tid; for jeg ved, at du vil handle troløst, og at du bliver kaldt en overtræder fra mors liv.
48:9For mit navns skyld vil jeg udsætte min vrede, og for min æres skyld holder jeg min vrede imod dig tilbage, for at jeg ikke skal udrydde dig. 48:10Se, jeg har renset dig, men ikke som sølv; jeg har prøvet dig i lidelsens ovn. 48:11Det er for min skyld, for min egen skyld, at jeg vil gøre det; for hvorfor skulle mit navn blive vanhelliget? Og jeg vil ikke give en anden min ære. 48:12Hør mig, Jakob! og du, Israel, min kaldte! Det er mig, jeg er den første, jeg er også den sidste. 48:13Ja, min hånd har grundlagt jorden, og min højre hånd har spændt himlen ud; jeg kalder dem frem, og de står i samlet flok.
48:14Saml jer, alle sammen, og hør! Hvem iblandt dem[1]nemlig afguderne har forkyndt disse ting: Den, elsker[2]dvs. Kyros, skal handle efter hans behag imod Babylon og lade hans arm blive kendt imod kaldæerne. 48:15Det er mig, der har sagt det, jeg har også kaldt ham; jeg vil lade ham komme, og hans vej skal lykkes.
48:16Kom herhen til mig, hør dette! Fra begyndelsen har jeg ikke talt i det skjulte, fra den tid, det blev til, er jeg der; og nu har Herren sendt mig og sin Ånd. 48:17Sådan siger , din løskøber, Israels Hellige; Jeg er din Gud, der lærer dig det, der er nyttigt, og der leder dig på vejen, du skal gå. 48:18Gid du ville lægge vægt på mine bud, så skulle din fred blive som floden og din retfærdighed som havets bølger. 48:19Og dine efterkommere skulle blive som sand, og dit livs afkom som dets småsten; dets navn skulle ikke udryddes eller ødelægges for mit ansigt.
48:20Forlad Babylon, flygt fra kaldæerne; forkynd dette og lad det lyde med frydefuld sangstemme, bring det ud lige til jordens ende, sig: » har løskøbt sin tjener Jakob.« 48:21Og de led ikke tørst, han førte dem igennem ørkenerne, han lod vand flyde fra en klippe til dem; og han spaltede en klippe, og der flød vand. 48:22De ugudelige, siger , har ingen fred.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 18.11.2016