Jerusalems frelse og herlighed
62:1For Zions skyld vil jeg ikke tie,
og for Jerusalems skyld vil jeg ikke hvile
indtil dens retfærdighed bryder frem som lysglans,
og dens frelse brænder som en fakkel.
62:2Og folkeslag skal se din retfærdighed
og alle konger din herlighed;
og du skal kaldes med et nyt navn
som HERRENS mund skal bestemme.
62:3Og du skal være en prægtig krone i HERRENS hånd
og en kongelig turban i din Guds hånd.
62:4Det skal ikke mere siges om dig: »forladt«,
og om dit land skal der ikke mere siges: »ødelæggelse«;
men dig kalder man: »mit behag er i hende«,
og dit land: »hustru«;
for HERREN har behag i dig,
og dit land bliver taget til hustru.
62:5Som en yngling gifter sig med en jomfru,
sådan skal dine børn tage dig til hustru;
og med en brudgoms glæde over en brud,
skal din Gud glæde sig over dig.
62:6På dine mure, Jerusalem,
anbringer jeg vægtere;
hele dagen og hele natten
- aldrig skal de tie;
I, der påkalder HERREN,
I har ingen ro!
62:7Og giv ham ingen ro
indtil han genrejser,
og indtil han gør Jerusalem
til lovprisning på jorden.
62:8HERREN har svoret ved sin højre hånd
og ved sin styrkes arm:
Jeg vil afgjort ikke mere give dit korn
som føde til dine fjender,
og fremmede skal afgjort ikke drikke din vin,
som du har anstrengt dig for.
62:9Men de der samler kornet ind, skal spise det,
og de skal prise HERREN;
og de der indhøster vinen, skal drikke den
i mine hellige forgårde.
62:10Gå igennem, gå igennem portene,
ryd folkets vej;
byg, byg den banede vej,
rens den for sten,
rejs et banner over folkene!
62:11Se, HERREN har ladet det høre
til jordens ende:
Sig til Zions datter:
Se, din frelse kommer;
se, hans løn er med ham,
og hans fortjeneste er foran ham.
62:12Og man skal kalde dem Det Hellige Folk,
HERRENS Løskøbte;
og dig skal man kalde Eftertragtet,
en by der ikke bliver forladt.