Jerusalems frelse og herlighed
62:1For Zions skyld vil jeg ikke tie,
og for Jerusalems skyld vil jeg ikke hvile
indtil dens retfærdighed bryder frem som stråleglans,
og dens frelse brænder som en fakkel.
62:2Og folkeslag vil se din retfærdighed
og alle konger din herlighed;
og du vil blive kaldt med et nyt navn
som HERRENS mund bestemmer.
62:3Og du vil blive en prægtig krone i HERRENS hånd
og en kongelig turban i din Guds hånd.
62:4Der vil ikke mere blive sagt om dig: »Forladt«,
og om dit land skal der ikke mere siges: »Ødelæggelse«;
men dig kalder man »Min fryd er i hende«,
og dit land »Den gifte«;
for HERREN har behag i dig,
og dit land bliver gift.
62:5Som en ung mand gifter sig med en jomfru,
sådan vil dine børn blive gift med dig;
med en brudgoms glæde over sin brud
vil din Gud glæde sig over dig.
62:6På dine bymure, Jerusalem,
anbringer jeg vagter;
hele dagen og hele natten
- aldrig skal de tie,
de der minder HERREN om det.
Lad der ikke være nogen ro for jer!
62:7Og giv ham ingen ro
indtil han genrejser,
og indtil han gør Jerusalem
til lovprisning på jorden.
62:8HERREN har aflagt ed ved sin højre hånd
og ved sin styrkes arm:
Jeg vil aldrig mere give dit korn
som føde til dine fjender,
og fremmede vil heller ikke drikke den vin
som du har anstrengt dig for!
62:9For de der høster det, vil også spise det,
og de vil prise HERREN;
og de der plukker den, vil også drikke den
i mine hellige forgårde.
62:10Gå igennem, gå igennem byportene,
ban en vej for folket;
byg, byg en hovedvej,
rens den for sten,
rejs et banner over folkene!
62:11Se, HERREN har ladet det høre
til jordens ende:
Sig til Zions datter:
Se, din frelse kommer;
se, hans løn er med ham,
og hans fortjeneste er foran ham.
62:12Og man skal kalde dem »Det Hellige Folk«,
»HERRENS Løskøbte«;
og dig skal man kalde »Eftertragtet«,
en by der ikke bliver forladt.