7:1Dengang Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn, var konge i Juda, drog Arams konge Resin og Israels konge Peka, Remaljas søn, op mod Jerusalem for at føre krig imod den; men de kunne ikke besejre den. 7:2Der gik melding til Davids hus, og man sagde: »Aram har lejret sig i Efraim.« Da skælvede hans hjerte og folkets hjerte, som træerne i skoven skælver for vinden. 7:3Men HERREN sagde til Esajas: »Gå nu ud, du og din søn Shearjashub, og mød Akaz ved enden af den øverste dams vandledning ved vejen langs vaskepladsen, 7:4og sig til ham: Tag dig i agt, og forhold dig i ro, frygt ikke, og lad ikke dit hjerte blive modløst over disse to stykker rygende træ, over Resins og aramæernes og Remaljas søns rasende vrede. 7:5Fordi aramæerne og Efraim og Remaljas søn har lagt onde planer imod dig og sagt: 7:6›Lad os drage op imod Juda og skræmme det og rive det til os, så vi kan gøre Tab’als søn til konge over det,‹ 7:7så siger Herren HERREN:

›Det skal ikke lykkes og ikke ske!

7:8For Damaskus er Arams hoved,

og Resin er Damaskus’ hoved;

endnu femogtres år og så skal Efraim knuses,

så det ikke længere er et folk.

7:9Og Samaria er Efraims hoved,

og Remaljas søn er Samarias hoved.

Er I ikke trofaste,

vil jeg ikke være trofast mod jer.‹«

7:10Og HERREN fortsatte med at tale til Akaz: 7:11»Bed om et tegn fra HERREN, din Gud, så dybt som til dødsriget eller så højt som til det høje!« 7:12Men Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget og friste HERREN.« 7:13Da sagde han: »Hør nu, Davids hus! Er det så lidt for jer at være mennesker til besvær, at I endda vil være min Gud til besvær? 7:14Derfor skal Herren selv give jer et tegn: Se, jomfruen skal blive gravid og føde en søn, 12 og hun skal give ham navnet Immanuel. 7:15Tykmælk og honning skal han spise for at han skal forstå at forkaste det onde og vælge det gode, 7:16for inden drengen forstår at forkaste det onde og vælge det gode, skal det land, hvis to konger du gruer for, blive forladt. 7:17Over dig og over dit folk og over din fars hus skal HERREN lade dage komme der ikke har været siden den dag Efraim faldt fra Juda – Assyriens konge.

7:18På den dag skal HERREN fløjte ad fluerne

ved enden af Egyptens floder

og ad bierne i Assyriens land,

7:19og de skal komme, og de skal alle slå sig ned

i dalslugterne og klipperevnerne,

i alle tornebuskene og ved alle vandingsstederne.

 

7:20På den dag skal Herren barbere hovedet og hårene på underkroppen med en barberkniv,

som han har lejet på den anden side af floden, hos kongen af Assyrien,

og den skal også helt fjerne skægget.

 

7:21På den dag skal en mand lade en kviekalv og to får leve

7:22fordi de giver så meget mælk at han kan spise tykmælk;

for enhver der bliver tilbage i landet, skal spise tykmælk og honning.

 

7:23På den dag skal hvert sted hvor der var tusind vinstokke

til en værdi af tusind sekel° sølv,

blive til torn og tidsel.

7:24Man skal gå derhen med bue og pil,

for hele landet skal blive til torn og tidsel.

25 Og alle bjergene hvor man hakker med hakke,

skal man ikke gå til af frygt for torne og tidsler.

De skal kun være til at slippe kvæg løs på

og til at blive trådt ned af får.