Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 7

Løftet om et tegn

7:1Dengang Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn, var konge i Juda, drog Arams konge Resin og Israels konge Peka, Remaljas søn, op mod Jerusalem for at føre krig imod den; men de kunne ikke besejre den. 7:2Der gik melding til Davids hus, og man sagde: »Aram har lejret sig i Efraim.« Da skælvede hans hjerte og folkets hjerte, som træerne i skoven skælver for vinden. 7:3Men sagde til Esajas: »Gå nu ud, du og din søn Shearjashub,[1]Shearjashub betyder »en rest skal vende om«. og mød Akaz ved enden af den øverste dams vandledning ved vejen langs vaskepladsen, 7:4og sig til ham: Tag dig i agt, og forhold dig i ro, frygt ikke, og lad ikke dit hjerte blive modløst over disse to stykker rygende træ, over Resins og aramæernes og Remaljas søns rasende vrede. 7:5Fordi aramæerne og Efraim og Remaljas søn har lagt onde planer imod dig og sagt: 7:6›Lad os drage op imod Juda og skræmme det og rive det til os, så vi kan gøre Tab’als søn til konge over det,‹ 7:7så siger Herren :
›Det skal ikke lykkes og ikke ske!
7:8For Damaskus er Arams hoved,
og Resin er Damaskus’ hoved;
endnu femogtres år og så skal Efraim knuses,
så det ikke længere er et folk.
7:9Og Samaria er Efraims hoved,
og Remaljas søn er Samarias hoved.
Er I ikke trofaste,
vil jeg ikke være trofast mod jer.‹«[a]Sidste del af vers 9 bygger på et ordspil på ˀᵃman, der kan oversættes med troværdig, trofast og bekræfte. Første del af ordspillet er aktivt, dvs. det handler om Efraims trofasthed, mens anden del er passiv, dvs. det handler om en trofasthed mod eller bekræftelse af Efraim, sandsynligvis Guds fortsatte trofasthed mod Efraim.
7:10Og fortsatte med at tale til Akaz: 7:11»Bed om et tegn fra , din Gud, fra dybet af dødsriget eller oppe i det høje!« 7:12Men Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget og friste 7:13Da sagde han: »Hør nu, Davids hus! Er det ikke nok for jer at være mennesker til besvær, vil I også være min Gud til besvær? 7:14Derfor skal selv give jer et tegn: Se, jomfruen skal blive gravid og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.[2]Immanuel betyder »Gud med os«. 7:15Tykmælk og honning skal han spise for at han skal forstå at forkaste det onde og vælge det gode, 7:16for inden drengen forstår at forkaste det onde og vælge det gode, skal det land, hvis to konger du gruer for, blive forladt. 7:17Over dig og over dit folk og over din fars hus skal lade dage komme der ikke har været siden den dag Efraim faldt fra Juda – Assyriens konge.
7:18På den dag skal fløjte ad fluerne
ved enden af Egyptens floder
og ad bierne i Assyriens land,
7:19og de skal komme, og de skal alle slå sig ned
i dalslugterne og klipperevnerne,
i alle tornebuskene og ved alle vandingsstederne.
 
7:20På den dag skal Herren barbere hovedet og hårene på underkroppen[3]Ordret: »fødderne«. med en barberkniv,
som han har lejet på den anden side af floden, hos kongen af Assyrien,
og den skal også helt fjerne skægget.
 
7:21På den dag skal en mand lade en kviekalv og to får leve
7:22fordi de giver så meget mælk at han kan spise tykmælk;
for enhver der bliver tilbage i landet, skal spise tykmælk og honning.
 
7:23På den dag skal hvert sted hvor der var tusind vinstokke
til en værdi af tusind sekel sølv,
blive til torn og tidsel.
7:24Man skal gå derhen med bue og pil,
for hele landet skal blive til torn og tidsel.
25 Og alle bjergene hvor man hakker med hakke,
skal man ikke gå til af frygt for torne og tidsler.
De skal kun være til at slippe kvæg løs på
og til at blive trådt ned af får.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Christian Højgaard
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 14.11.2016