Sangen om vingården
5:1Jeg vil synge om min elskede,
min elskedes sang om hans vingård.
Min elskede havde en vingård på en frugtbar skråning.
5:2Han gravede den,
rensede den for sten
og plantede den til med vinstokke.
Han byggede et tårn midt i den
og udhuggede endda en vinperse i den.
Og så ventede han at den skulle bære gode druer,
men den bar vilde druer.
5:3Og nu, Jerusalems indbyggere og Judas mænd,
døm imellem mig og min vingård!
5:4Hvad var der mere at gøre ved min vingård
som jeg ikke havde gjort ved den?
Hvorfor ventede jeg at den skulle bære gode druer,
når den bar vilde druer?
5:5Og nu vil jeg lade jer vide
hvad jeg vil gøre ved min vingård:
Jeg vil fjerne dens hegn så den afgnaves;
jeg vil rive dens gærde ned så den nedtrædes.
5:6Og jeg vil lægge den øde;
den skal ikke beskæres og ikke hakkes,
men der skal vokse tjørn og tidsler.
Jeg vil forbyde skyerne at lade regn falde på den.
5:7For Israels hus er Hærskarers HERRES vingård,
og Judas mænd er hans kæreste plante.
Han ventede lovlighed, men der blev lovløshed,
retfærd, men der blev voldsfærd!
Seks veråb over det ulydige folk
5:8Ve dem der lægger hus til hus,
føjer mark til mark,
til der ikke er mere plads tilbage,
så I bliver siddende alene midt i landet.
5:9I mine ører lyder det fra Hærskarers HERRE:
»Sandelig, de mange huse skal ødelægges,
de store og gode huse være uden indbyggere!
5:10For en vingård på ti spand
° skal kun give en bat,
° og en homer
° såsæd skal kun give en efa.
°«
5:11Ve dem som står tidligt op om morgenen
og jager efter stærke drikke,
som sidder langt ud på aftenen og blusser af vin!
5:12Og citar og harpe,
tamburin og fløjte
og vin hører til deres gilder;
men de vil ikke se HERRENS gerning,
og de har ikke syn for hans hænders værk.
5:13Derfor skal mit folk føres bort,
for de har ingen kundskab;
dets herlighed er sultne mænd,
og dets folkemængde er vansmægtet af tørst.
5:14Derfor skal dødsriget spærre sit gab vidt op
og spile sin mund helt ud,
så både de fornemme og folkemængden,
den buldrende og den lystige,
skal styrte ned i det.
5:15Mennesket skal nedbøjes, og manden ydmyges,
og de hovmodiges øjne skal ydmyges.
5:16Men Hærskarers HERRE skal være ophøjet ved dommen,
den hellige Gud skal helliges ved retfærdighed.
5:17Da skal lammene gå på græs som om marken var deres egen,
og fremmede skal æde de riges øde marker.
5:18Ve dem der trækker ondskaben fremad med falskhedens tøjler
og synden med vognreb;
5:19dem der siger: »Lad ham skynde sig,
lad hans gerning komme hurtigt,
så vi kan se den;
lad det nærme sig,
lad det komme,
det som Israels Hellige har bestemt,
så vi kan kende det!«
5:20Ve dem der kalder det onde godt
og det gode ondt;
dem der gør mørke til lys
og lys til mørke;
dem der gør bittert til sødt
og sødt til bittert!
5:21Ve dem der er vise i deres egne øjne
og forstandige i deres egne tanker!
5:22Ve dem der er helte til at drikke vin
og mestre i at blande stærke drikke!
5:23Dem der frikender den ugudelige for bestikkelse
og berøver de retfærdige den ret, de har!
5:24Derfor, ligesom ildens tunge fortærer halm,
og strå synker sammen i luen,
sådan skal deres rod blive som rådnet,
og deres blomster hvirvles op som støv!
De har jo forkastet Hærskarers HERRES lov
og foragtet Israels Helliges tale.
5:25Derfor er HERRENS vrede blusset op imod hans folk,
og han strækker sin hånd ud over det
og slår det, så bjergene ryster,
og deres døde kroppe ligger som affald midt på gaderne.
Trods alt dette fortryder han ikke sin vrede;
hans hånd er stadig strakt ud.
5:26Og han vil rejse et banner for folkeslagene i det fjerne
og fløjte efter dem fra jordens ende;
og se, de skal komme med lysets hast,
5:27der er ingen udmattet, ingen der snubler iblandt dem;
ingen blunder eller sover,
bæltet om deres lænder løsnes ikke,
og ingens sandalrem går i stykker.
5:28Deres pile er spidsede,
og alle deres buer spændte;
deres hestehove er som flint
og deres hjul som en hvirvelvind.
5:29Deres brøl er som hunløvens,
de brøler som ungløverne.
De knurrer og griber byttet og fører det væk;
og der er ingen, der redder det.
5:30Og de skal bruse ind over dem på den dag,
som når havet bruser,
og ser man på landet, da er der mørke og trængsel;
lyset er formørket af de tykke skyer.