Babylons fald
46:1Bel synker i knæ, Nebo synker sammen,
deres gudebilleder er på de vilde dyr og kvæget;
det I bar på, læsses op som byrde på de trætte dyr.
46:2De synker sammen, de synker alle i knæ,
de kan ikke redde byrden;
men de må selv gå i fangenskab.
46:3Hør på mig, Jakobs hus,
og hele resten af Israels hus
der er løftet op fra moders skød,
der er båret fra moders liv!
46:4Indtil alderdommen er jeg den samme,
og indtil de grå hår bærer jeg;
jeg har gjort det, og jeg vil bære,
og jeg vil løfte op og redde.
46:5Med hvem vil I sammenligne mig og stille mig lige med,
og hvem vil I måle mig med så vi skulle være ligemænd?
46:6De ryster guld ud af pungen
og vejer sølv af på vægten,
de hyrer en guldsmed, og han laver det til en gud,
de bøjer sig og tilbeder den også.
46:7De løfter den op på skulderen, de bærer den,
og de sætter den på dens plads; og den står,
den flytter sig ikke fra sit sted;
selv om nogen råber til den, svarer den ikke,
den frelser ikke nogen af hans nød.
46:8Husk dette, og mand jer op!
Tag det til hjerte, I overtrædere!
46:9Husk de tidligere ting fra gammel tid;
for jeg er Gud, og der er ingen anden,
jeg er Gud, og der er ingen som mig
46:10der fra begyndelsen forkynder enden
og fra gammel tid ting der ikke er sket endnu,
der siger: »Min plan skal bestå,
og alt det jeg ønsker, vil jeg gøre,«
46:11der kalder en rovfugl fra Østen,
fra et fjernt land en mand der udfører hans plan;
jeg har både sagt det og vil lade det ske,
jeg har lagt plan, jeg vil også udføre det.
46:12Hør på mig, I overmodige,
der er langt fra retfærdighed!
46:13Jeg bringer min retfærdighed nær, den skal ikke være langt borte,
og min frelse tøver ikke;
og jeg vil give frelse i Zion,
min herlighed til Israel.