46:1Bel synker i knæ, Nebo falder sammen, deres billeder lægger man på lastdyr og kvæg; det, I gik og bar på, læsses som en last på de trætte dyr. 46:2De synker sammen, de synker alle sammen i knæ, de kan ikke slippe af sted med byrden; men de må selv gå i fangenskab.

46:3Hør mig, Jakobs hus og alle I, der er til rest af Israels hus, I, der er lagt mig på sinde fra mors liv af, I, der bæres af mig fra mors skød af! 46:4Ja, indtil jeres alderdom skal jeg være den samme og bære jer indtil jeres grå hår; jeg har gjort det og skal fortsat holde jer oppe, og jeg vil bære jer og lade jer undslippe. 46:5Hvem vil I sammenligne mig med, eller hvem vil I stille mig ved siden af? og hvem vil I måle mig med, så vi skulle være ligemænd? 46:6De ryster guld ud af pungen og vejer sølv af på vægten, de betaler en guldsmed, for at han af det skal lave en gud, som de falder på knæ og bøjer sig for. 46:7De løfter den op, de bærer den på skuldrene og sætter den på dens plads; der står den så, den rokker sig ikke ud af stedet; selvom nogen råber til den, skal den dog ikke svare, den kan ikke frelse nogen af hans nød.

46:8Husk dette, og vær faste! I overtrædere, tag det til hjerte! 46:9Husk de tidligere ting fra gammel tid; for JEG er Gud, og der er ingen anden, ja, jeg er Gud, og der er ingen som mig; 46:10jeg, der fra begyndelsen forudsiger enden og fra ældgammel tid de ting, der ikke er sket endnu; jeg, der siger: »Min plan skal bestå, og jeg vil gøre alt det, der behager mig;« 46:11jeg, der kalder en rovfugl fra Østen, en mand, der skal handle efter min plan, fra et land langt borte; jeg har både sagt det og vil lade det ske, og jeg har lagt det til rette, jeg vil også udføre det. 46:12Hør mig, I, der er stolte i hjertet! I, der er langt fra retfærdighed! 46:13Jeg har ladet min retfærdighed komme nær, den er ikke langt borte, og min frelse tøver ikke; jeg vil give frelse i Zion og min herlighed over Israel.