Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 22

Esajas profeterer om ødelæggelsen af Juda og Jerusalem og trængslen under assyrerne, og han græder og klager over deres ubodfærdighed og store selvsikkerhed, 1-14; især taler han om bortførelsen af Sebna og afsættelsen af ham på grund af hans stolthed og om, at Eliakim skal indtage hans plads, 15-25.

22:1Profeti imod Synernes Dal[1]Dvs. Jerusalem, hvor profeterne havde mange syner. Jer 48,38. Hvad er der i vejen med dig, når du på den måde med alle dine går op på tagene? 22:2Du, der var fuld af larm, du støjende hovedstad, du jublende by! Dine dræbte er ikke slået ihjel med sværd og ikke døde i krigen. 22:3Alle som én er dine fyrster flygtet, uden bue er de fanget; alle som én, der fandtes i dig, er taget til fange, de måtte flygte langt bort. 22:4Derfor siger jeg: »Vend jer væk fra mig, jeg vil græde bittert; træng ikke på for at trøste mig over ødelæggelsen af mit folks datter.« 22:5For i Synernes Dal er der en uroens og nedtrampningens og forvirringens dag fra Herren Zebaoth, hvor murerne nedbrydes, og man råber imod bjergene. 22:6Og Elam bar kogger, fulgt af vogne med mænd og af ryttere, og Kir tog dækket af skjoldet. 22:7Og det skete, at dine udvalgte dale blev fulde af vogne, og ryttere tog opstilling imod porten. 22:8Og han tog værnet fra Juda, og på den dag så du dig om efter rustningen i skovhuset. 22:9Og I så, hvor mange revner der var i Davids by, og I samlede vandet i den nederste dam. 22:10Og I talte husene i Jerusalem og nedbrød huse for at befæste muren. 22:11Og I gravede en grav mellem de to mure til vandet fra den gamle dam, men I så ikke op til ham, der havde gjort det; ham, der havde besluttet det for lang tid siden, så I ikke efter. 22:12Og Herren Zebaoth opfordrede på den dag til gråd og sorg og til at klippe hovedet skaldet og til at binde sæk om sig. 22:13Men se, der er fryd og glæde, man slår okser ihjel og slagter får, spiser kød og drikker vin: »Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø!« 22:14Men Zebaoth har åbenbaret sig for mine ører: »Denne misgerning skal ikke sones for jer, før I dør!« siger Herren Zebaoth.
22:15Så sagde Herren Zebaoth: »Gå hen til denne rentemester, til Sebna, der er slotsforvalter, og sig til ham: 22:16Hvad har du her, og hvem har du her, siden du har hugget en grav ud til dig her? Som den, der får hugget en grav ud højt oppe, som den, der får en bolig hugget ud til sig i klippen! 22:17Se, skal slynge dig væk med en kast, du stærke mand, og skjule dig fuldstændigt! 22:18Han skal krølle dig sammen til en bylt og kaste dig som en bold hen til et vidtstrakt land; der skal du dø, og der skal dine herlige vogne komme hen, du, der er en skændsel for din herres hus! 22:19Og jeg vil støde dig ned fra din høje stilling, og han[2]nemlig Ezekiasskal kaste dig ned fra din plads, 22:20Og det skal ske på den dag, da vil jeg kalde på min tjener Eliakim, Hilkias søn. 22:21Og jeg vil give ham din kjortel på og styrke ham med dit bælte og give ham dit herredømme; og han skal være en far for dem, der bor i Jerusalem, og for Judas hus. 22:22Og jeg vil lægge nøglen til Davids hus på hans skuldre, og han skal lukke op, og ingen skal lukke i, og han skal lukke i, og ingen skal lukke op. 22:23Og jeg vil slå ham i som et søm på et fast sted, og han skal være æressæde for sin fars hus. 22:24Og al herligheden af hans fars hus skal de hænge på ham, de ædle og de vilde skud, alle små kar, både bægre og alle flasker[3]dvs. selv de ringeste skal få trøst og hjælp af ham. 22:25På den dag, siger Zebaoth, skal det søm fjernes, der sad på et fast sted, og det skal brækkes af og falde ned, og det, der hang på det, skal ødelægges, for har sagt det.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 06.06.2018