Ord mod Jerusalem
22:1Udsagn om Synernes Dal.
Hvad er der dog med dig, siden du med alle dine er gået op på tagene?
22:2Så fuld af råb,
du støjende by,
du jublende stad!
Dine dræbte er ikke dræbt med sværd
og ikke døde i krig.
22:3Alle dine ledere er flygtet sammen,
uden bue er de fanget;
alle der befandt sig hos dig,
er fanget sammen,
de var flygtet langt bort.
22:4Derfor sagde jeg: »Vend blikket fra mig,
jeg må græde bittert;
træng ikke ind på mig for at trøste mig
over ødelæggelsen af mit folks datter.«
22:5For en dag med bestyrtelse og nedtrampning og forvirring
er det for Herren, Hærskarers H
ERRE° i Synernes Dal,
man bryder mur ned, og der er skrig rettet hen mod bjerget.
22:6Og Elam tog kogger op,
med bemandet vogn, ryttere,
og Kir tog dækket af sit skjold.
22:7Og det skete at dine udvalgte dale blev fulde af vogne,
og rytterne tog opstilling mod porten.
22:8Han afdækkede Judas værn,
og på den dag så du hen
til Skovhusets våben.
22:9Og revnerne i Davidsbyens mur så I, de var mange,
og I samlede den nederste dams vand.
22:10I talte Jerusalems huse
og nedbrød husene for at befæste muren.
22:11I anlagde et reservoir mellem de to mure
til vandet fra den gamle dam,
men I så ikke op til ham der havde gjort det;
ham der havde planlagt det for lang tid siden, så I ikke efter.
22:12Herren, Hærskarers H
ERRE,
° kaldte den dag
til gråd og til klage
og til at klippe sig skaldet og til at binde sæk om sig.
22:13Men se, der er fryd og glæde,
man dræber okse og slagter får,
man spiser kød og drikker vin:
»Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø!«
22:14Men Hærskarers H
ERRE° åbenbarede sig for mine ører:
»Denne synd kan ikke sones for jer, før I dør!«
siger Herren Hærskarers H
ERRE.
°Ord mod forvalteren Shebna
22:15Så sagde Herren, Hærskarers H
ERRE:
°
»Gå hen til denne forvalter, til Shebna, der er sat over huset, og sig til ham:
22:16Hvad har du her, og hvem har du her,
siden du har hugget en grav ud til dig her?
Som en der får hugget sin grav ud højt oppe,
som en der får en bolig udhulet til sig i klippen!
22:17Se, HERREN vil slynge dig væk,
et langt kast, du mand,
og tager et fast greb i dig!
22:18Han skal fuldstændig krølle dig sammen til en sammenfiltret bylt,
en bold hen til et vidtstrakt land;
dér skal du dø,
og dér skal din æres vogne
være en skændsel for din herres hus!
22:19Og jeg støder dig ned fra din stilling,
og han vil styrte dig ned fra dit embede,
22:20Og det skal ske på den dag, da vil jeg kalde på min tjener, på Eljakim, Hilkijas søn. 22:21Og jeg vil klæde ham i din kjortel og binde dit bælte om ham og give din myndighed i hans hånd; og han skal være en far for Jerusalems indbyggere og for Judas hus. 22:22Og jeg vil lægge nøglen til Davids hus på hans skulder,
og hvad han lukker op, kan ingen lukke i,
og hvad han lukker i, kan ingen lukke op.
22:23Og jeg vil slå ham i som en nagle på et fast sted,
så han bliver en ærestrone for sin fars hus.
22:24Og de skal hænge på ham al hans fars hus’ herlighed, de høje og de lave efterkommere, alle de små kar, både skålene og alle krukkerne.«
22:25»På den dag,« lyder Hærskarers H
ERRES° udsagn, »skal den nagle der sad på et fast sted, vige, og den skal brækkes af og falde ned, og det der hang på den, skal udslettes, for H
ERREN har talt.«