Ord mod Jerusalem
22:1Udsagn om Synernes Dal.*
Hvad er der dog med dig, siden du med alle dine er gået op på tagene?
22:2Så fuld af råb,
du støjende by,
du jublende stad!
Dine dræbte er ikke dræbt med sværd
og ikke døde i krig.
22:3Alle dine ledere er flygtet sammen,
uden bue er de fanget;
alle der befandt sig hos dig,
er fanget sammen,
de var flygtet langt bort.
22:4Derfor sagde jeg: »Vend blikket fra mig,
jeg er bitter i min gråd
træng ikke ind på mig for at trøste mig
over ødelæggelsen af mit folks datter.«
22:5For en dag med bestyrtelse og nedtrampning og forvirring
er det for Herren, Hærskarers
° H
ERRE i Synernes Dal,
man bryder en mur ned, og der er et skrig rettet hen mod bjerget.
22:6Og Elam tog kogger op,
med bemandede stridsvogne, ryttere,
og Kir viste deres skjolde frem.
22:7Og så
blev dine udvalgte dale fulde af vogne,
og rytterne tog opstilling ved byporten.
22:8Han fjernede Judas værn,
og på den dag så du hen
til Skovhusets våben.
22:9Og revnerne i Davidsbyens bymur så I, for der var mange af dem,
og I samlede den nederste dams vand.
22:10I talte Jerusalems huse
og nedbrød husene
for at befæste bymuren.
22:11I anlagde et reservoir mellem de to mure
til vandet fra den gamle dam,
men I så ikke op til ham der havde gjort det;
og ham der havde planlagt det for lang tid siden, så I ikke efter.
22:12Herren, Hærskarers HERRE, kaldte den dag
til gråd og til klage
og til at klippe sig skaldet
og tage sørgetøj på.
22:13Men se, der er fryd og glæde,
man dræber okse og slagter får,
man spiser kød og drikker vin:
»Lad os spise
og drikke,
for i morgen skal vi dø!«
22:14Men Hærskarers HERRE åbenbarede sig tydeligt:
»Denne synd kan ikke sones for jer, før I dør!«
siger Herren Hærskarers HERRE.
Ord mod forvalteren Shebna
22:15Så sagde Herren, Hærskarers HERRE:
»Gå hen til denne forvalter, til Shebna, der er sat over paladset
° og sig:
22:16Hvad har du her, og hvem har du her,
siden du har hugget en grav ud til dig her?
Som en der får hugget sin grav ud højt oppe,
som en der får en bolig udhulet til sig i klippen!
22:17Se, HERREN vil slynge dig væk,
et langt kast,
stærke mand,
og tage et fast greb i dig!
22:18Han vil fuldstændig krølle dig sammen til en sammenfiltret bylt,
en bold hen til et vidtstrakt land;
dér skal du dø,
og dér skal dine herlige vogne
blive til vanære for din herres hus!
22:19Jeg støder dig ned fra din stilling,
og han vil styrte dig ned fra dit embede,
22:20Og så, på den dag, vil jeg kalde på min tjener, på Eljakim, Hilkijas søn.
22:21Jeg vil klæde ham i din embedsdragt, binde dit bælte om ham og give din myndighed i hans hånd;
° og han vil blive en far for Jerusalems indbyggere og for Judas hus.
22:22Jeg vil lægge nøglen til Davids hus
° på hans skulder,
og hvad han lukker op, kan ingen lukke i,
og hvad han lukker i, kan ingen lukke op.
22:23Jeg vil slå ham i som en nagle på et fast sted,
så han bliver en ærestrone for sin fars hus.
22:24Og på ham vil de hænge al rigdommen fra hans fars familie,
° de høje og de lave efterkommere,
alle de små kar, både skålene og alle krukkerne.«
22:25»På den dag,« lyder Hærskarers HERRES udsagn, »vil den nagle der sad på et fast sted, vige, og den brækkes af og falder ned, og det der hang på den, udslettes, for HERREN har talt.«