Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 30

Esajas klager over jøderne, at de i stedet for at stole på søgte hjælp hos egypterne, og derfor skal de blive til skamme, 1-7; han får befaling om at skrive det ned til efterkommerne, han klager over folkets genstridighed og truer dem med streng straf og ødelæggelse, 8-17; han lover, at skal forbarme sig over de retfærdige, der vil lytte til deres lærere og forkaste afguderne; så vil Gud velsigne dem på mange måder, 18-26; han forkynder assyrernes undergang og Guds folks glæde over det, 27-33.

30:1Ve de genstridige børn, siger , dem, der tager beslutninger, som ikke er fra mig, og slutter pagt, men ikke efter min Ånd, og som føjer synd til synd! 30:2de, der går hen for at tage ned til Egypten, uden at spørge min mund, for at styrke sig ved Faraos magt og at søge ly under Egyptens skygge. 30:3For Faraos magt skal blive til beskæmmelse for jer og det ly under Egyptens skygge til skam. 30:4For deres fyrster har været i Zoan, og deres sendebud er kommet til Hanes. 30:5Alle bliver de til skamme ved et folk, der ikke gavner dem, ikke er til hjælp eller nytte, men kun til beskæmmelse og til skændsel. 30:6Profeti imod de dyr, der går imod syd[1]nemlig til Egypten. 4 Mos 21,6.8. Es 14,29. Igennem nødens og trængslens land, hvor der er hunløver og hanløver, slanger og flyvende drager, fører de deres gods på folernes ryg og deres ejendele på kamelernes pukkel ned til et folk, der ikke kan gavne dem. 30:7For egypterne, deres hjælp er spild og tomhed; derfor kalder jeg det »en Rahab, der sidder stille«[2]dvs. en storpraler, der intet udretter.
30:8Kom nu, skriv det på en tavle for dem, og optegn det i en bog, så det kan stå der til den kommende dag, altid, til evig tid. 30:9For det er et genstridigt folk, løgnagtige børn, børn, der ikke vil høre lov, 30:10der siger til seerne: »I må ikke have syner!« og til profeterne: »I må ikke se de rigtige ting for os! Sig nogle smigrende ord til os, se noget bedrageligt! 30:11Gå væk fra vejen, bøj af fra stien; lad os få fred for den Hellige i Israel!« 30:12Derfor siger Israels Hellige sådan: »Siden I forkaster dette ord og sætter jeres lid til vold og snyd og støtter jer til det, 30:13skal denne misgerning blive for jer som en revne, der truer med fald, og som breder sig i en høj mur, hvis brud sker hurtigt, på et øjeblik. 30:14Ja, han[3] skal bryde den ned, som når man knuser en pottemagers krukke, han skal smadre uden skånsel, og iblandt det, der er slået i stykker, skal der ikke findes et skår til at tage gløder med fra ildstedet eller til at øse vand med af en brønd. 30:15For sådan sagde Herren , den Hellige i Israel: »Igennem omvendelse og stilhed skal I frelses, i ro og tillid skal jeres styrke være; men I ville ikke.« 30:16Men I sagde: »Nej, for vi vil flygte til hest,« derfor skal I flygte, »og vi vil ride på letfodede heste,« derfor skal jeres forfølgere også blive letfodede. 30:17Tusind mand skal flygte for én mands truende råb; for fem, der truer, skal I flygte, indtil I bliver til rest som en stang på toppen af et bjerg og som et banner på en høj.
30:18Og derfor venter , indtil han kan benåde jer, og derfor holder han sig i det høje, indtil han kan forbarme sig over jer; for er dommens Gud, salige er alle, der venter på ham. 30:19For du folk i Zion, du, der bor i Jerusalem, du skal ikke græde! Han skal benåde dig, når du råber; han skal svare dig, når han hører det. 30:20Og Herren skal give jer angst som brød og trængsel som vand, og ingen af dine lærere skal længere skjule sig, men dine øjne skal se dine lærere. 30:21Og bag dig skal dine ører høre et ord, der siger: »Dette er vejen, gå på den!« når I drejer til højre eller til venstre. 30:22Og I skal regne det sølv for urent, som dine udskårne billeder er beslået med, og dit støbte billedes guldovertræk; du skal smide dem væk som noget urent; du skal sige til dem: »Ud med jer!« 23 Da skal han give regn til dit korn, som du sår i jorden, og brød af jordens afgrøde, og det skal være fedt og saftigt; dit kvæg skal den dag græsse på en vidtstrakt eng. 30:24Også okserne og folerne, der bearbejder jorden, skal æde saltet foder, der er kastet med skuffeskovl og med kasteskovl. 30:25Og på hvert højt bjerg og på hver høj bakke skal der være bække, strømme af vand på det store slags dag, når tårne falder. 30:26Og månens lys skal være som solens lys, og solens lys skal være syv gange som de syv dages lys på den dag, da forbinder sit folks brud og læger dets sår.
30:27Se, navn kommer langvejs fra, hans vrede brænder, og mægtigt hæver den sig; hans læber er fulde af harme, og hans tunge er som en fortærende ild. 30:28Og hans ånde er som en bæk, der løber over, der når indtil halsen, til at fælde hedningerne i ødelæggelsens si, og et bidsel, der fører vild, lægges i folkenes kæber. 30:29Men hos jer skal der være sang, som i en nat, hvor man helliger en højtid; og der skal være glæde af hjertet, som når man går med fløjter for at komme til bjerg, til Israels Klippe. 30:30Og sin majestætiske stemme skal lade høre, og sin sænkede arm skal han vise frem i sin vredes harme og med fortærende, flammende ild, med skybrud og vandskyl og haglsten. 30:31For Assur forfærdes over stemme, der slår med stokken. 30:32Og det skal ske, hver gang det udvalgte ris, som lader falde på dem, svinges, så høres der trommer og harper; for i omvæltende krige skal han kæmpe imod dem. 30:33For et ildsted er allerede lagt til rette, det er også gjort klar til kongen, dybt og bredt; dets bål har masser af ild og træ, ånde, der er som en flod af svovl, antænder det.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 18.11.2016