29:1Ve Ariel, Ariel,

den by, hvor David slog lejr!

Læg år til år,

lad højtid følge højtid!

29:2Men jeg bringer trængsel over Ariel;

så hun bliver suk og klage,

men da skal hun være for mig som Guds løve.

29:3Jeg vil slå lejr rundt omkring dig,

og jeg vil indeslutte dig med en vold

og rejse fæstningsværker mod dig.

29:4Når du er fornedret,

skal du tale fra jorden,

og fra støvet lyder din tale svagt,

og din stemme skal være som et genfærds fra jorden,

og fra støvet skal din tale være en hvisken.

29:5Og mængden af dine fjender

skal blive som fint støv

og voldsmændenes mængde som avner, der flyver af sted,

og det skal ske på et øjeblik, pludseligt.

29:6Hun skal hjemsøges af Hærskarers HERRE°

med torden og jordskælv og vældigt drøn,

hvirvelvind og storm

og fortærende, flammende ild.

29:7Og som en drøm,

et nattesyn,

skal det gå mængden af alle folkeslag

der fører krig mod Ariel,

ja, alle der kæmper imod hende og hendes fæstning,

og de der bringer trængsel over hende.

29:8Og det skal gå som når den sultne drømmer og tror at han spiser,

men når han vågner, er han sulten;

og som når den tørstige drømmer og tror at han drikker,

men når han vågner, se, han er udmattet

og tørstig.

Sådan skal det gå mængden af alle folkeslag der fører krig mod Zions bjerg.

 

29:9Tøv og bliv forundrede!

Stir jer blinde, og bliv blinde!

De er fulde, men ikke af vin;

de dingler, men ikke af stærk drik.

29:10For HERREN har udgydt over jer

en dyb søvnens ånd,

og han har lukket jeres øjne,

– profeterne –

og han har tildækket jeres hoveder

– seerne –

 

29:11Synet om alt det skal for jer være som ordene i den lukkede bog som de giver til en der har forstand på læsning, og siger: »Læs dette!« Så siger han: »Det kan jeg ikke, for den er forseglet.« 29:12Og bliver bogen givet til en der ikke har forstand på læsning, idet man siger: »Læs dette!« så må han sige: »Jeg forstår mig ikke på læsning.«

29:13Herren sagde:

»Fordi dette folk holder sig nær til mig med sin mund

og ærer mig med sine læber,

skønt dets hjerte er langt fra mig,

og deres frygt for mig

er tillærte menneskebud:

29:14Se, derfor vil jeg blive ved at handle forunderligt med dette folk,

forunderligt, vidunderligt;

så dets vises visdom vil forgå,

og dets kloges indsigt vil forsvinde.«

29:15Ve dem der søger dybt ned, væk fra HERREN,

for at skjule en plan,

og deres gerninger er i mørket,

og de siger:

»Hvem ser os, og hvem kender os?«

29:16Oh, hvor I forvrænger!

Mon leret skal regnes som pottemageren?

Så et værk kan sige om den, der udførte det:

»Han har ikke lavet mig«?

Eller kan det der er dannet, sige om den der dannede det:

»Han har ingen forstand«?

29:17Mon ikke der endnu er en meget kort tid,

så bliver Libanon igen til frugthaven,

og frugthaven skal regnes for en skov?

29:18Og på den dag skal de døve høre en bogs ord

og blindes øjne skal se ud fra mulm og mørke.

29:19De svage skal igen glæde sig over HERREN,

og de fattige blandt mennesker skal juble over Israels Hellige.

29:20For det er forbi med voldsmanden, og det er slut med spotteren,

og alle der lurer på ondt, er udryddet,

29:21de der erklærer et menneske skyldigt med et ord

og stiller fælde for den der dømmer i porten,

og afviser med tomme ord en retfærdig.

29:22Derfor sagde HERREN sådan til Jakobs hus,

han der udfriede Abraham:

»Nu skal Jakob ikke mere blive til skamme,

og nu skal hans ansigt ikke mere blegne.

29:23For når han ser sine børn,

mine hænders gerning, i sin midte,

så skal de hellige mit navn,

og de skal hellige Jakobs Hellige

og de skal have ærefrygt for Israels Gud.

29:24Og de der var forvildede i ånden, skal få indsigt,

og de der knurrede, skal tage imod belæring.«