14:1For HERREN vil forbarme sig over Jakob og igen udvælge Israel og anbringe dem i deres land; og den fremmede skal slutte sig til dem, og de skal holde sig til Jakobs hus. 14:2Og folkeslag skal tage dem og bringe dem til deres sted, og Israels hus skal tage dem i besiddelse som trælle og trælkvinder i HERRENS land, så de holder dem fanget som de selv var fanget af, og hersker over deres undertrykkere.

14:3Og det skal ske på den dag når HERREN skaffer dig ro efter din trængsel og din uro og efter det hårde arbejde som blev udført af dig: 14:4Da skal du istemme denne spottesang imod Babyloniens konge og sige:

»Hvor en undertrykker dog er færdig,

hans hærgen er slut!«

14:5HERREN har brækket ugudeliges stok,

herskernes stav,

14:6der slog folk i harme

med slag uden ophør,

herskede over folkeslag i vrede,

forfølgelse, uden at han viste skånsel.

14:7Hele jorden hviler og har ro,

de bryder ud i jubel.

14:8Enebærtræerne glæder sig over dig

sammen med Libanons cedre:

»Siden du er lagt ned, kommer ingen op

for at fælde os.«

14:9Dødsriget dernede ryster for dig

ved dit komme;

det vækker dødninge for dig,

alle jordens herskere,

det får alle folkenes konger

til at rejse sig fra deres troner.

14:10De svarer alle sammen

og siger til dig:

»Også du er blevet kraftløs ligesom vi,

du ligner os!«

14:11Din herlighed er styrtet ned i dødsriget,

dine harpers klang;

under dig bredes maddiker ud som leje,

orm er dit dække.

14:12Hvordan er du dog faldet ned fra himlen,

du morgenstjerne, du morgenrødens søn?

Du er smadret til jorden,

du der besejrede folkeslag.

14:13Og du sagde i dit hjerte:

»Jeg vil stige op til himlen,

oppe over Guds stjerner

vil jeg rejse min trone,

og jeg vil sætte mig på rådsforsamlingsbjerget

i det yderste nord;

14:14jeg vil stige op over skyhøjderne,

jeg vil gøre mig lige med den Højeste!«

14:15Men til dødsriget vil du blive bragt ned,

til gravens dybder!

14:16Når de ser dig, skal de stirre på dig,

de skal give agt på dig:

»Er det virkelig den mand der fik jorden til at ryste,

der fik kongeriger til at vakle,

14:17der gjorde verden til en ørken

og nedrev byer,

der ikke lod sine fanger tage hjem?«

14:18Alle folkenes konger,

alle lå de med ære

hver i sit hus;

14:19men du, du er smidt hen, fjernt fra din grav,

som en foragtet kvist,

dækket til med dræbte, der er gennemboret med sværd,

der går ned i stenfyldt grav;

som et nedtrådt ådsel.

14:20Du skal ikke forenes med dem i en grav,

for dit land har du lagt øde,

dit folk har du dræbt;

for evigt skal ikke nævnes

ondes afkom.

14:21Gør en slagtebænk klar til hans sønner

på grund af deres fædres synd,

så de ikke rejser sig og tager jorden i besiddelse

eller fylder verdens overflade med byer.

14:22»Jeg vil rejse mig imod dem,« lyder Hærskarers HERRES° udsagn, »og jeg vil udslette Babyloniens navn og rest og afkom og slægt,« lyder HERRENS udsagn. 14:23»Og jeg vil gøre den til ejendom for pindsvin og til vandfyldt sump og feje den væk med ødelæggelsens kost,« lyder Hærskarers HERRES° udsagn.

14:24Hærskarers HERRE° har svoret og sagt: »Sandelig,

som jeg har tænkt mig,

skal det blive,

og som jeg har besluttet,

skal det ske:

14:25At jeg skal knuse Assur i mit land

og trampe ham ned på mine bjerge,

så hans åg skal vige fra dem,

og hans byrde fjernes fra deres skuldre!«

14:26Det er den plan der er lagt

for hele jorden,

og det er den hånd der er strakt ud

over alle folkeslagene.

14:27For Hærskarers HERRE° har besluttet det,

hvem kan så sætte det ud af kraft?

Og hans hånd er strakt ud,

hvem kan så tvinge den tilbage?

14:28I det år, hvor kong Akaz døde, kom dette udsagn:

14:29Glæd dig ikke, hele du Filistæa,

over at en stav, som slog dig, er brækket;

for fra slangens rod skal der komme en giftslange,

og dens afkom er en flyvende drage.

14:30Og de førstefødte af de ringe

skal finde mad,

og de fattige lejre sig trygt;

men jeg vil dræbe din rod med sult,

og man skal myrde din rest.

14:31Hyl, du port!

Skrig, du by!

Fortvivl, hele du Filistæa!

For fra nord kommer der røg,

og i hans horder er ingen alene.

14:32Og hvad skal man svare et folks budbringere?

At HERREN har grundlagt Zion,

og dér skal de elendige i hans folk søge tilflugt.