36:1Og det skete i kong Hizkijas fjortende år at Sankerib, Assyriens konge, drog op mod alle Judas faste byer og indtog dem.

36:2Og Assyriens konge sendte kommandanten fra Lakish til Jerusalem, til kong Hizkija, med en stor styrke; og han stod ved den øverste dams vandledning, der ligger ved vejen til vaskepladsen. 36:3Så gik Eljakim, Hilkijas søn, der var hofchef, ud til ham, sammen med Shebna, skriveren, og Joa, Asafs søn, sekretæren. 36:4Kommandanten sagde til dem: »Sig til Hizkija: Sådan siger den store konge, Assyriens konge: Hvad er det for en tillid som du stoler på? 36:5Jeg siger: Det er kun læbers ord at der er klogskab og styrke til krigen; så, hvem stoler du på siden du gør oprør mod mig? 36:6Se, du stoler på denne knækkede rørstok, på Egypten, som hvis nogen støtter sig på den, går ind i hans hånd og gennemborer den. Sådan er Farao, Egyptens konge, for alle dem der stoler på ham. 36:7Og vil du sige til mig: ›Vi stoler på HERREN, vores Gud!‹ – Er det så ikke ham hvis høje og altre Hizkija har fjernet da han sagde til Juda og til Jerusalem: ›For dette alter skal I tilbede‹? 36:8Og nu, indgå et væddemål med min herre, Assyriens konge, så vil jeg give dig to tusind heste hvis du på din side kan sætte ryttere på dem. 36:9Hvordan vil du trænge en eneste statholder af min herres ringeste tjenere tilbage? Men du stoler på Egypten for vogne og ryttere. 36:10Og nu, mon jeg uden HERRENS vilje er draget op mod dette land for at ødelægge det? HERREN sagde til mig: Drag op til dette land og ødelæg det!«

36:11Da sagde Eljakim og Shebna og Joa til kommandanten: »Kære herre, tal dog til dine tjenere på aramæisk, for det forstår vi; og tal ikke til os på judæisk for ørerne af folket der er på muren.« 36:12Men kommandanten sagde: »Har min herre sendt mig til din herre og til dig for at tale disse ord? Mon det ikke er over de mænd der sidder på muren, og som skal æde deres egne ekskrementer og drikke deres ege urin sammen med jer?« 36:13Så stod kommandanten frem og råbte med høj stemme på judæisk, og han sagde: »Hør den store konges, Assyriens konges, ord! 36:14Sådan siger kongen: Lad ikke Hizkija bedrage jer, for han vil ikke kunne redde jer! 36:15Og lad ikke Hizkija få jer til at stole på HERREN ved at sige: HERREN skal helt sikkert udfri os; denne by skal ikke gives i Assyriens konges hånd. 36:16Hør ikke på Hizkija; for sådan siger Assyriens konge: Slut fred med mig, og gå ud til mig og spis hver af sin vinstok og hver af sit figentræ, og drik vand hver af sin brønd, 36:17indtil jeg kommer og tager jer til et land som jeres land, et land med korn og vin, et land med brød og vingårde. 36:18Lad ikke Hizkija forføre jer ved at sige: HERREN vil udfri os! Har folkenes guder mon friet hver sit land ud af Assyriens konges hånd? 36:19Hvor er Hamats og Arfads guder? Hvor er Sefarvajims guder? Og mon de har friet Samaria ud af min hånd? 36:20Hvem er der iblandt alle disse landes guder der har friet deres land ud af min hånd? Og så skulle HERREN fri Jerusalem ud af min hånd?«

36:21Men de tav og svarede ham ikke et ord; for det var befalingen fra kongen der havde sagt: Svar ham ikke!

36:22Så kom Eljakim, Hilkijas søn, der var hofchef, og Shebna, skriveren, og Joa, Asafs søn, sekretæren, til Hizkija med flængede klæder; og de rapporterede kommandantens ord til ham.