Senakerib indtager Judas faste byer og sender Rabsake til kong Ezekias for at sætte folket op imod ham og spotte ham i hele folkets påhør, 1-10; og da Eliakim beder om, at han for folkets skyld skal tale syrisk, råber han så meget højere på judæisk for at gøre folket mismodigt, idet han minder dem om, at ingen gud har reddet sit land fra Senakeribs hånd; Eliakim og de andre svarer ikke på det og fortæller det til Ezekias, 11-22.
36:1Og det skete i kong Ezekias’ fjortende år, at Senakerib, kongen af Assyrien, drog op imod alle Judas faste byer og indtog dem. 36:2Og kongen af Assyrien sendte Rabsake fra Lakis til Jerusalem til kong Ezekias med en stor hær; og han stod ved den øverste dams vandledning, der ligger ved landevejen til Blegerens Mark. 36:3Så gik Eliakim, Hilkias søn, der var hofmester, og Sebna, kansleren, og Joa, Asafs søn, historieskriveren, ud til ham. 36:4Og Rabsake sagde til dem: »Sig til Ezekias: Sådan siger den store konge, kongen af Assyrien: Hvad er det for en tillid, som du stoler på? 36:5Jeg siger – det er dog kun læbers ord – at der er klogskab og styrke til krigen; men hvem stoler du egentlig på, siden du er faldet fra mig? 36:6Se, du stoler på denne knækkede rørkæp, på Egypten; støtter nogen sig på den, da går den ind i hans hånd og gennemborer den; sådan er Farao, kongen af Egypten, for alle dem, der stoler på ham. 36:7Og vil du sige til mig: Vi stoler på HERREN vores Gud, er det så ikke ham, hvis høje og altre Ezekias har fjernet, idet han sagde til Juda og til Jerusalem: Det er for dette alter, I skal tilbede? 36:8Og nu, indgå et væddemål med min herre, kongen af Assyrien, så vil jeg give dig to tusind heste, hvis du kan skaffe dig ryttere til dem. 36:9Hvordan ville du da slå en fyrstes magt tilbage, om han så hørte til min herres ringeste tjenere? Men du stoler på Egypten på grund af vogne og ryttere. 36:10Og nu, mon jeg vel er draget op imod dette land for at ødelægge det uden HERRENS vilje? HERREN sagde til mig: Drag op imod dette land og ødelæg det!«
36:11Da sagde Eliakim og Sebna og Joa til Rabsake: »Kære herre, tal til dine tjenere på syrisk, for det forstår vi; og tal ikke til os på judæisk for ørerne af folket, der står på muren.« 36:12Men Rabsake sagde: »Har min herre sendt mig til din herre eller til dig for at tale disse ord? Mon det ikke er til de mænd, der sidder på muren, og som skal komme til at æde deres eget skidt og drikke deres eget vand sammen med jer?« 36:13Så stod Rabsake og råbte med høj stemme på judæisk og sagde: »Hør den store konges, assyrerkongens ord! 36:14Sådan sagde kongen: Lad ikke Ezekias bedrage jer, for han kan ikke redde jer! 36:15Og lad ikke Ezekias få jer til at stole på HERREN, idet han siger: HERREN skal helt sikkert fri os ud; denne by skal ikke gives i assyrerkongens hånd. 36:16Hør ikke på Ezekias; for assyrerkongen sagde: Slut fred med mig, og gå ud til mig og spis hver af sit vintræ og hver af sit figentræ, og drik vand hver af sin brønd, 36:17indtil jeg kommer og henter jer til et land som jeres land, et land, som der er korn og vin i, et land, som der er brød og vingårde i. 36:18Lad ikke Ezekias lokke jer, idet han siger: HERREN skal fri os ud. Har hedningernes guder mon friet hver sit land ud af assyrerkongens hånd? 36:19Hvor er Hamats og Arfads guder? Hvor er Safarvajms guder? Og mon de har reddet Samaria ud af min hånd? 36:20Hvem er der iblandt alle disse landes guder, der har friet deres land ud af min hånd? Og så skulle HERREN redde Jerusalem ud af min hånd?« 36:21Og de tav og svarede ham ikke et ord; for det var befalingen far kongen, der havde sagt: Svar ham ikke noget! 36:22Så kom Eliakim, Hilkias søn, der var hofmester, og Sebna, kansleren, og Joa, Asafs søn, historieskriveren, til Ezekias med flænget tøj; og de medmeldte ham Rabsakes ord.