23:1Udsagn om Tyrus.

I skal jamre, Tarshish-skibe!

For den er ødelagt, intet hus, ingen indgang; fra kittæernes land blev det meddelt dem.

23:2I skal tie af skræk, I kystbeboere,

Sidons handelsfolk,

der rejser over havet, fyldte dig op!

23:3Og på store vande blev Shihors sæd, Nilens høst, dens indtjening,

og den var folkeslags erhvervelse.

23:4Skam dig, Sidon!

For havet har talt,

havets fæstning har sagt:

»Jeg har ikke haft fødselsveer og har ikke født

og ikke opfostret unge mænd

og ikke opdraget unge piger.«

23:5Så snart rygtet når Egypten,

skal de skælve ved rygtet om Tyrus.

23:6Rejs over til Tarshish,

I skal jamre, kystbeboere!

23:7Er dette jeres jublende by,

hvis oprindelse er fra ældgammel tid,

den, hvis fødder bærer den

langt bort for at bo som fremmed?

23:8Hvem har planlagt dette mod Tyrus,

der uddeler kroner,

hvis handelsfolk er ledere,

hvis købmænd er jordens fornemme?

23:9Hærskarers HERRE° har planlagt det

for at vanhellige enhver pragts stolthed,

for at vanære jordens fornemme.

 

23:10Flyd ud over dit land som Nilen,

du datter af Tarshish!

Der ikke længere noget bælte.

23:11Han rakte sin hånd ud over havet,

han fik kongeriger til at ryste;

HERREN befalede om Kana’an

at ødelægge dens fæstninger.

23:12Og han sagde: »Du skal ikke længere juble,

du mishandlede jomfru, Sidons datter!

Rejs dig, drag over til kittæerne;

heller ikke dér skal du have ro.«

23:13Se, kaldæernes land – det er folket, som ikke var til, Assur har oprettet det til skibsfart – de har rejst belejringstårne, revet dets paladser ned, gjort det til en ruin. 23:14I skal jamre, Tharshish-skibe, for jeres fæstning er ødelagt!

23:15Og det skal ske på den dag, da skal Tyrus blive glemt i 70 år, svarende til en konges dage; når de 70 år er slut, skal det gå Tyrus som i skøgesangen:

23:16»Tag en citer,

gå omkring i byen,

du glemte skøge!

Spil smukt,

syng meget,

så du må blive husket!«

23:17Og det skal ske, efter at 70 år er gået, da skal HERREN tage sig af Tyrus, så hun igen får sin skøgeløn, og hun skal hore med alle verdens kongeriger på jordens overflade. 23:18Men hendes fortjeneste og hendes skøgeløn skal være helliget HERREN, den skal ikke spares op og ikke opbevares; men de der bor for HERRENS ansigt, skal have det hun har erhvervet, så de kan spise sig mætte og få en prægtig klædning.