37:1Og det skete da kong Hizkija hørte det, så flængede han sit tøj, klædte sig i sæk og gik ind i HERRENS hus. 37:2Og han sendte Eljakim, der var hofchef, og Sebna, skriveren, og præsternes ældste, der havde klædt sig i sæk, til profeten Esajas, Amos’ søn. 37:3Og de sagde til ham: »Sådan siger Hizkija: Denne dag er nødens og tugtens og vanærens dag; for der er kommet børn frem til livmodermunden, men der er ingen kraft til fødsel. 37:4Måske HERREN din Gud vil høre ordene fra kommandanten, som hans herre, Assyriens konge, sendte for at håne den levende Gud, og han vil tugte ham for de ord, som HERREN din Gud har hørt; så bed en bøn for den rest der er blevet tilbage.«   37:5Så kong Hizkijas tjenere kom til Esajas, 37:6og Esajas sagde til dem: »Sådan skal I sige til jeres herre: Sådan siger HERREN: Frygt ikke for de ord som du hørte, dem som Assyriens konges tjenere hånede mig med. 37:7Se, jeg vil indgive ham en ånd, og han skal høre en efterretning og tage tilbage til sit land, og jeg vil lade ham falde for sværdet i hans land.«

37:8Da kommandanten vendte tilbage, fandt han Assyriens konge i færd med at kæmpe mod Libna; for han hørte, at han var rejst fra Lakish. 37:9Og han hørte om Tirhaka, Nubiens konge, at der blev sagt: Han er rykket ud for at kæmpe imod dig. Da han hørte det, sendte han budbringere til Hizkija og lod sige: 37:10»Sådan skal I sige til Hizkija, Judas konge: Lad ikke din Gud, som du sætter din lid til, bedrage dig så du siger: Jerusalem skal ikke gives i Assyriens konges hånd. 37:11Se, du har hørt hvad Assyriens konger har gjort ved alle landene, at de har lagt ban på dem, og så skulle du reddes? 37:12Har folkenes guder reddet dem som mine fædre ødelagde, nemlig Gozan og Karan og Resef og Edens børn, der er i Telassar? 37:13Hvor er Hamats konge og Arpads konge og kongen over Sefarvajims by og af Hena og Ivva?«

37:14Og Hizkija modtog brevet af sendebudenes hånd og læste det; og han gik op i HERRENS hus, og Hizkija bredte det ud for HERRENS ansigt. 37:15Hizkija bad til HERREN og sagde: 37:16»Hærskarers HERRE°, Israels Gud, som troner over keruberne! Kun du alene er Gud over alle jordens kongeriger; du har skabt himlen og jorden. 37:17Bøj, HERREN, dit øre og hør! Åbn, HERREN, dine øjne og se! Og hør alle Sankeribs ord som han har sendt for at håne den levende Gud. 37:18I sandhed, HERREN: Assyriens konger har ødelagt alle landene og deres land. 37:19Og de har overgivet deres guder til ilden, for de var ikke guder, men menneskehænders værk, træ og sten, og de tilintetgjorde dem. 37:20Men nu, HERREN vor Gud! Frels os fra hans hånd, så alle jordens kongeriger må forstå at du er HERREN, du alene.«

37:21Så sendte Esajas, Amos’ søn, bud til Hizkija og lod sige: »Sådan siger HERREN, Israels Gud: Da du har bedt til mig angående Sankerib, Assyriens konge, 37:22er dette det ord som HERREN har taler imod ham:

Hun foragter dig, hun spotter dig,

Zions datters jomfru.

Hun ryster på hovedet ad dig,

Jerusalems datter.

37:23Hvem spottede og hånede du?

Og mod hvem hævede du stemmen?

Du har løftet dine øjne højt

mod Israels Hellige!

37:24Gennem dine tjenere spottede du HERREN

og sagde: ›Med mit store antal vogne

er jeg steget op på høje bjerge,

det fjerneste Libanon;

og jeg vil fælde dets høje cedertræer,

dets udvalgte enebærtræer,

og jeg vil nå op på dets højeste grænse,

til dets frodige skov.

37:25Jeg har gravet og drukket vand,

og med mine fodsåler vil jeg udtørre

alle Egyptens floder.‹

 

37:26Har du ikke for lang tid siden hørt

at jeg har gjort det?

Jeg har tilrettelagt det fra ældgamle dage.

Nu har jeg ladet det komme,

så de skal blive til øde stendynger,

de befæstede byer.

37:27Og deres beboere, de magtesløse,

blev forfærdede og gjort til skamme;

de blev som markens planter

og som grønne urter,

som græs på tage

og som en kornmark, før den er moden.

 

37:28Og om du sætter dig, eller du går ud,

eller du går ind, jeg ved det,

også dit raseri imod mig.

37:29Fordi du raser imod mig,

og dit overmod er kommet mig for øre,

vil jeg lægge min ring i din næse

og mit bidsel i dine læber

og bringe dig tilbage

ad den vej du kom på.

37:30Og dette skal være tegnet for dig:

I år skal man spise det der har sået sig selv,

og i det andet år det der vokser af sig selv;

men i det tredje år skal I så og høste,

og I skal plante vingårde og spise deres frugt!

37:31Og Judas hus’ undslupne, resten, skal igen slå rod forneden

og sætte frugt foroven.

37:32For fra Jerusalem skal der udgå en rest

og undslupne fra Zions bjerg.

Hærskarers HERRES° nidkærhed skal gøre dette.

37:33Derfor siger HERREN sådan om Assyriens konge:

Han skal ikke komme ind i denne by

og skal ikke skyde en pil derind

og skal ikke rykke frem mod den med skjold

og skal ikke kaste en vold op imod den.

37:34Ad den vej han kom,

skal han vende tilbage

og ikke komme ind i denne by,

lyder HERRENS udsagn.

37:35Men jeg beskytter denne by for at frelse den,

for min skyld og for Davids, min tjeners, skyld.«

 

37:36Så gik HERRENS engel ud og dræbte 185.000 mand i Assyriens lejr; og da man stod op tidligt om morgenen, se, da var de alle døde kroppe. 37:37Så brød Sankerib, Assyriens konge, op og tog afsted og vendte tilbage, og han blev i Nineve. 37:38Og det skete mens han tilbad i sin gud Nisroks hus, at hans sønner, Adramelek og Sarezer, dræbte ham med sværd, og de undslap til Ararats land, og hans søn Asarhaddon blev konge i hans sted.