Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 26

Esajas synger Guds folks lovsang for deres frelse og formaner dem til at stole på HERREN, for han frelser dem, der gør det, mens han ydmyger de stolte, der foragter den tilbudte nåde, 1-12; Esajas taler om det, Gud vil ramme det jødiske folk med, om dets omvendelse, håb og fortrøstning, 13-21.

26:1På den dag skal denne sang synges i Judas land: »Vi har en stærk by, frelse sætter han som mure og værn. 26:2Luk portene op, så et retfærdigt folk, der bevarer troskab, kan gå ind. 26:3Den tillid står fast: Du bevarer fred, fred; for dig stoler man på. 26:4Hav evigt og altid tillid til HERREN, for Herren HERREN er en evig klippe. 26:5For han nedbøjer dem, der bor i det høje, den ophøjede by; han skal fornedre den, han skal bøje den til jorden, han skal slå den ned i støvet. 26:6Foden skal træde den ned, den elendiges fødder, de ringes fodtrin.« 26:7Den retfærdiges sti er jævn; du jævner den retfærdiges vej. 26:8Ja, HERREN, på dine dommes sti har vi ventet på dig! Vores sjæls længsel står til dit navn og til dit minde. 26:9Med min sjæl længes jeg efter dig om natten; med min ånd i mit indre vil jeg søge dig tidligt om morgenen; for når dine domme rammer ned over jorden, da lærer jordens beboere retfærdighed. 26:10Bliver den ugudelige benådet, så lærer han ikke retfærdighed; han gør uret i rettens land og ser ikke HERRENS højhed. 26:11HERREN! Din hånd er løftet, men de ser det ikke; de skal se din glødende iver for dit folk og blive til skamme; ja, ilden skal fortære dem, der er dine fjender. 26:12HERREN! Du skal skaffe os fred; for selv alle vores gerninger har du gjort for os.
26:13HERREN vor Gud! Andre herskere end du har hersket over os; ved dig alene priser vi dit navn. 26:14De døde bliver ikke levende igen, lig står ikke op; derfor har du straffet og ødelagt dem og slettet hele mindet om dem. 26:15Du mangfoldiggjorde folket, HERREN! Du mangfoldiggjorde folket, du er blevet herliggjort; du har flyttet alle landets grænser langt væk. 26:16HERREN! I angsten søgte de dig, de udøste deres stille bøn, da du straffede dem. 26:17Ligesom den gravide, når hun skal til at føde, bliver bange og råber i sine veer, sådan gik det os, HERREN, for dit ansigt. 26:18Vi var gravide med noget, var bange, men da vi fødte, blev det til vind; vi skaffede ikke frelse for landet, og der blev ikke født indbyggere til jorden. 26:19Dine døde skal leve, mine afdøde skal stå op; vågn op, og syng med fryd, I, der bor i støvet! For din dug er dug over grønne urter, og jorden skal give de døde tilbage. 26:20Gå, mit folk! Gå ind i de inderste kamre, og luk dine døre efter dig; skjul dig et lille øjeblik, indtil vrede går over. 26:21For se, HERREN går ud fra sit sted for at straffe jordens beboeres misgerning; og jorden skal åbenbare det udgydte blod og ikke længere skjule sine dræbte.

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 18.11.2016