Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 26

Esajas synger Guds folks lovsang for deres frelse og formaner dem til at stole på , for han frelser dem, der gør det, mens han ydmyger de stolte, der foragter den tilbudte nåde, 1-12; Esajas taler om det, Gud vil ramme det jødiske folk med, om dets omvendelse, håb og fortrøstning, 13-21.

26:1På den dag skal denne sang synges i Judas land: »Vi har en stærk by, frelse sætter han som mure og værn. 26:2Luk portene op, så et retfærdigt folk, der bevarer troskab, kan gå ind. 26:3Den tillid står fast: Du bevarer fred, fred; for dig stoler man på. 26:4Hav evigt og altid tillid til , for Herren er en evig klippe. 26:5For han nedbøjer dem, der bor i det høje, den ophøjede by; han skal fornedre den, han skal bøje den til jorden, han skal slå den ned i støvet. 26:6Foden skal træde den ned, den elendiges fødder, de ringes fodtrin.« 26:7Den retfærdiges sti er jævn; du jævner den retfærdiges vej. 26:8Ja, , på dine dommes sti har vi ventet på dig! Vores sjæls længsel står til dit navn og til dit minde. 26:9Med min sjæl længes jeg efter dig om natten; med min ånd i mit indre vil jeg søge dig tidligt om morgenen; for når dine domme rammer ned over jorden, da lærer jordens beboere retfærdighed. 26:10Bliver den ugudelige benådet, så lærer han ikke retfærdighed; han gør uret i rettens land og ser ikke højhed. 26:11! Din hånd er løftet, men de ser det ikke; de skal se din glødende iver for dit folk og blive til skamme; ja, ilden skal fortære dem, der er dine fjender. 26:12! Du skal skaffe os fred; for selv alle vores gerninger har du gjort for os.
26:13 vor Gud! Andre herskere end du har hersket over os; ved dig alene priser vi dit navn. 26:14De døde bliver ikke levende igen, lig står ikke op; derfor har du straffet og ødelagt dem og slettet hele mindet om dem. 26:15Du mangfoldiggjorde folket, ! Du mangfoldiggjorde folket, du er blevet herliggjort; du har flyttet alle landets grænser langt væk. 26:16! I angsten søgte de dig, de udøste deres stille bøn, da du straffede dem. 26:17Ligesom den gravide, når hun skal til at føde, bliver bange og råber i sine veer, sådan gik det os, , for dit ansigt. 26:18Vi var gravide med noget, var bange, men da vi fødte, blev det til vind; vi skaffede ikke frelse for landet, og der blev ikke født indbyggere til jorden. 26:19Dine døde skal leve, mine afdøde skal stå op; vågn op, og syng med fryd, I, der bor i støvet! For din dug er dug over grønne urter, og jorden skal give de døde tilbage. 26:20Gå, mit folk! Gå ind i de inderste kamre, og luk dine døre efter dig; skjul dig et lille øjeblik, indtil vrede går over. 26:21For se, går ud fra sit sted for at straffe jordens beboeres misgerning; og jorden skal åbenbare det udgydte blod og ikke længere skjule sine dræbte.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 18.11.2016