Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 3

Dommen over folkets ledere

3:1For se, Herren, Hærskarers , skal tage al slags støtte fra Jerusalem og Juda,
hver støtte af brød og hver støtte af vand,
3:2helt og kriger,
dommer og profet,
spåmand og ældste,
3:3befalingsmand over halvtreds og højt agtet,
rådsherre, trolddomskyndig og slangetæmmer.
3:4Og jeg vil give dem drenge til fyrster,
barnagtige skal regere over dem.
3:5Folket skal undertrykke hinanden,
enhver imod sin næste;
de skal være overmodige,
den unge imod den gamle
og den ringeagtede imod den ærede.
3:6Og når én tager fat i sin bror i sin fars hus og siger:
»Du har en kappe, du skal være vores hersker;
lad denne bunke ruiner være i din magt!«[1]Ordret: »i din hånd«.
3:7så skal han på den dag tage til orde og sige:
»Jeg vil ikke være læge for jeres sår,[2]»Jeg vil ikke være forbinder [af sår]«.
og der er hverken brød eller tøj i mit hus;
sæt ikke mig til fyrste over folket!«
3:8For Jerusalem snubler, og Juda falder,
fordi deres tunge og deres gerninger er vendt mod
for at trodse hans herligheds øjne.

Sorgen over folkets synd

3:9Et blik på deres ansigter vidner imod dem,
de sætter deres synd til skue som Sodoma,
de skjuler den ikke.
Ve deres sjæl!
For de har påført sig selv ulykke.
3:10Sig om de retfærdige, at det skal gå dem godt;
for de skal nyde frugten af deres gerninger.
3:11Ve den ugudelige!
Det skal gå ham skidt,
for det hans hænder har gjort, skal blive gengældt ham.
3:12Mit folk! Din[3]»Dets«. hersker opfører sig som et barn,
kvinder hersker over det.
Mit folk! Dine vejledere vildleder dig,
og vejen du vandrer på, har de slugt.[4]Eller »dine stiers vej har de forvirret«.
3:13 er trådt frem for at gå i rette,
og han stiller sig op for at dømme folkene.
3:14 kommer med dom over sit folks ældste og over dets fyrster:
»I har afgræsset vingården,
der er tyvegods fra den fattige i jeres huse.[5]Ordret: »den fattiges rov er i jeres huse«.
3:15Hvorfor tramper I mit folk ned og knuser fattiges ansigter?« siger Herren, Hærskarers .

Straffen over de fornemme

3:16Og sagde:
»Fordi Zions døtre ophøjer sig
og går med knejsende nakke,
blinker forførende med øjnene,
går trippende
og rasler med ankelringene,
3:17så skal Herren gøre Zions døtres isse til en skorpe,
og skal blotte deres nøgne skød.
3:18På den dag skal Herren fjerne pynten:
Ankelringene, hovedbåndene[a]Der kan være tale om et dekorativt bånd, der går fra øre til øre. Det er også foreslået at ordet relaterer til det hebraiske šemeš, »sol«, og altså er en solamulet. og månetegnene,
3:19øreringene, armspænderne og slørene,
3:20hovedprydelsen, armbåndene,[6]Kan også være ankelkæder.
brystbåndene, parfumedåserne og amuletterne,
3:21fingerringene og næseringene,
3:22festtøjet, kåberne, kapperne og taskerne,
3:23spejlene,[b]Der er uenighed om hvad gillāyôn betyder. Nogle forstår det som små metalobjekter, der kan have været brugt som spejle. Andre forstår det som et stykke gennemsigtigt stof, eventuelt silke. Ordet bruges dog også i Es 8,1, hvor det klart bruges om en tavle, man kan skrive på. det fine undertøj, turbanerne og sjalerne.
3:24Og der skal være stank i stedet for vellugt,
reb i stedet for bælte,
skaldet hoved i stedet for hårfletninger,
sæk i stedet for kåbe –
ja, i stedet for skønhed.
3:25Dine mænd skal falde for sværdet
og din hærstyrke i krigen.
3:26I hendes[7]Dvs. Jerusalems. porte skal der være sorg og klage,
og hun selv skal sidde tomhændet på jorden.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Christian Højgaard
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 14.11.2016